Sepoyoprøret

Oprøret havde både religiøse, økonomiske, sociale og politiske årsager. Briterne havde indført religiøse reformer, som fx forbud mod enkebrænding, sati, men også politiske ændringer i arvefølgen i de nordindiske fyrstehuse, der entydigt ville være til britisk fordel.

Den mere aktive påvirkning af indisk religiøs praksis betød, at der i stigende grad var bekymring for, at briterne ville konvertere indere til kristendom. Den ulmende utilfredshed med briterne brød imidlertid ud pga. de indiske soldaters modstand mod indførelsen af nye patroner indsmurt i en blanding af okse- og svinefedt, som ville være rituelt forurenende for både hinduer og muslimer.

Efter at have hærget Meerut drog oprørerne til Delhi, hvor de fik den sidste stormogul, en 82-årig, til modstræbende at fremstå som leder af det, der nu var et egentligt oprør mod kolonimagten. Det bredte sig hurtigt til store dele af Gangessletten og tilgrænsende regioner, hvor aristokrati og bønder fandt sammen med soldaterne imod fremmedherredømmet.

I oprørernes proklamationer taltes der meget om truslen mod religionen og behovet for, at hinduer og muslimer stod sammen, og om genoprettelse af den traditionelle orden, men det var en meget fragmenteret folkelig opstand. Lokale forhold var altafgørende for, om man tilsluttede sig oprøret eller forblev loyal over for det britiske styre.

Den manglende koordinering fra indisk side gjorde det muligt for briterne på forholdsvis kort tid at nedkæmpe oprøret. Det fik dog langtrækkende konsekvenser for briternes opfattelse af deres situation i Indien og betød, at East India Company blev frataget administrationen af Indien, som i 1858 overgik til den britiske krone.

I britisk historieskrivning blev oprøret beskrevet som et mytteri, dvs. som illegitimt, mens det i indisk nationalistisk historieskrivning – som led i at gøre den indiske selvstændighedstrang så tidlig som mulig – er indskrevet i den generelle indiske frihedskamp og derfor omtalt som First War of Independence, Den Første Uafhængighedskrig.

Sepoyoprøret er behandlet i mange indiske film, fx Mangal Pandey – The Rising (2005). Mangal Pandey var navnet på den første oprører, og i The Warrior Queen of Jhansi (2019) er den historiske rebel, Rani Lakshmibai, dronningen af fyrstestaten Jhansi, i centrum.

• Mogulriget
• Indiens historie fra 1750