Robert de Cotte, 1656-1735, fransk arkitekt. Robert de Cotte var elev af og medarbejder hos J. Hardouin Mansart ved bl.a. slottet i Versailles; efter Mansarts død i 1708 blev de Cotte kongelig førstearkitekt.
Han fik kun få selvstændige opgaver, men var værdsat som rådgiver og ved sit virke ved bl.a. residensen og slottet Poppelsdorf (fra 1715) i Bonn samt Thurn und Taxis-palæet i Frankfurt (1730'erne) bidrog han til fransk arkitekturs voksende indflydelse i Tyskland.
Robert de Cotte byggede adskillige palæer i Paris, der især udmærker sig ved deres interiører i tidlig rokoko; facaden til kirken Saint-Roch er derimod i traditionel barok.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.