Matteo Salvini

Salvini er født den 9. marts 1973 i Milano som en del af en middelklassefamilie. Han studerede statskundskab og senere historie men afsluttede ikke sine studier. Allerede i sine unge år engagerede han sig i politik som medlem af Lega Nord, og som blot 20 årig blev han medlem af byrådet i Milano. I 2004 blev han valgt til Europaparlamentet.

I december 2013 blev Salvini valgt som leder af Lega Nord. Under hans ledelse blev partiet omformet fra en regional bevægelse, der kæmpede for Norditaliens autonomi, til et nationalt højreorienteret parti. Partiet, som nu blot hedder Lega, har især fokus på immigration, sikkerhed og kritik af EU. Dette skifte gav partiet en bredere appel og førte til markant vælgerfremgang.

Efter parlamentsvalget i 2018 gik Lega i regering med Femstjernebevægelsen. Salvini blev udnævnt til indenrigsminister og vicepremierminister. Som indenrigsminister førte han en hård linje over for irregulær immigration og lukkede italienske havne for NGO-skibe, der reddede migranter i Middelhavet. Denne politik skabte international kritik, men øgede samtidig hans popularitet blandt hans vælgere. Han blev blandt andet anklaget for ulovlig frihedsberøvelse i forbindelse med hans beslutning om at nægte en NGO-redningsbåd adgang til italienske havne i 2019. I december 2024 blev han frikendt.

Salvini forsøgte i 2019 at udløse et nyvalg ved at trække sin støtte til regeringen. Planen mislykkedes, og han blev tvunget tilbage i opposition. Siden var Salvini med i samlingsregeringen ledet af Mario Draghi fra 2021 indtil valget i 2022. Efter parlamentsvalget i 2022 blev Salvini del af centrumhøjreregeringen, denne gang som vicepremierminister og minister for transport og infrastruktur. I denne rolle er hans største projekt at få etableret en bro til Sicilien fra det italienske fastland. Han nyder ikke længere samme popularitet blandt vælgerne.

Salvini står for en nationalistisk politik, stærke modstand mod irregulær migration og en udtalt EU-skepsis. Desuden prioriterer han øget selvstændighed til de italienske regioner og er fortaler for konservative familieværdier og liberal økonomisk politik. Han er kendt for at appellere til sine vælgere på en direkte facon og optræder ofte provokerende eller øjnefaldende. Med denne stil slægter han sin forgænger Umberto Bossi på, som også formåede at skabe opmærksomhed omkring sin figur.