Mammoth Cave National Park, naturpark i kalkstensområdet Land of Ten Thousand Sinks i Kentucky, USA; oprettet 1941, 212 km2. Hovedattraktionen i det store karstlandskab er de underjordiske huler, som sammen med Flint Ridge Cave i øst udgør verdens længste hulesystem på ca. 500 km. Hulerne ligger i forskellige lag og gennemstrømmes af flodløb i mere end 100 meters dybde. Til seværdighederne hører Frozen Niagara og Crystal Lake foruden imponerende drypstenssøjler og den 60 m høje Mammoth Dome.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.