Erfurts to middelalderkirker, domkirken og Sankt Severi Kirche ligger på en høj lige ved siden af hinanden.

.

Erfurt er hovedstad i den tyske delstat Thüringen. Byen har 215.700 indbyggere (2023). Den ligger ved floden Gera, en biflod til Unstrut, ca. 100 km sydvest for Leipzig i den sydlige del af den frugtbare slette nord for Thüringer Wald.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn kendes fra 742 som Erphesfurt, en form, der optræder i et brev fra ærkebiskop Bonifatius til pave Zacharias. Navnet betyder 'vadestedet over floden Gera'; Gera hed oprindelig Erpf, der på oldhøjtysk betyder 'mørkebrun, mudret'.

Bybillede og arkitektur

Erfurts bykerne domineres af domkirkehøjen med de to store middelalderkirker: Domkirken, der blev påbegyndt i 1154 og har gotisk kor (bygget i årene 1349-1372) med bl.a. glasmalerier (fra 1370-1420) og korstole fra 1300-tallet, og Sankt Severikirken (ca. 1280-1400) med Severisarkofagen fra ca. 1365.

Dele af byens synagoge er dateret til 1094, og den er dermed Centraleuropas ældste bevarede synagoge. Så sent som i 2007 opdagede man et nærliggende middelalderligt mikveh (et jødisk rituelt badehus), som siden er blevet udgravet og nu er museum. Sammen med et velbevaret stenhus fra 1250 kom synagogen og badet i 2023 på UNESCO's verdensarvsliste under den fælles overskrift Erfurts jødiske middelalderkulturarv.

Den bebyggede bro over floden Gera, Krämerbrücke, har over 30 bindingsværkshuse, og den gamle hovedgade, Anger, med huse og kirker fra 1300-1400-tallet er genopbygget efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser.

Erhverv og uddannelse

Erfurt har en mangesidig finindustri med fremstilling af bl.a. elektronik, kontormaskiner og optiske produkter. I Erfurt har den internationale haveudstilling IGA været afholdt siden 1838.

Erfurts universitet blev grundlagt i 1379, og universitetsbiblioteket er fra 1407 og dermed et af verdens ældste.

Erfurts historie

Erfurt var en vigtig handelsplads og fra 742 bispesæde, som allerede i 755 blev forenet med ærkebispedømmet Mainz.

I senmiddelalderen havde Erfurt som en af Tysklands betydeligste handelsbyer en relativt fri status, som næsten svarede til de frie rigsstæders, men den blev efter Trediveårskrigen i 1600-tallet direkte underlagt kurfyrsterne af Mainz. Med omlægningen af de store handelsruter mellem øst og vest i slutningen af 1400-tallet havde Erfurt som de andre store thüringske byer afsluttet sin storhedstid; og udviklingen forstærkedes, da en af byens vigtigste handelsartikler, farvestoffet vajd, blev afløst af farvestof fra den nye verden. Fremtiden tilhørte Leipzig, som kom til at ligge i centrum af den nye øst-vest-rute.

Erfurt svandt dog ikke ind til betydningsløshed. Den forblev Thüringens største og vigtigste by, som i Nazityskland spillede en væsentlig rolle, fordi Thüringen var den første delstat, hvor nazisterne kom til magten.

Erfurt var mellem 1802 og 1945 en del af den preussiske provins Sachsen og i perioden 1952-1990 hovedby i Bezirk Erfurt i DDR.

Læs mere i Lex