Erechtheion, tempel på Akropolis i Athen, opkaldt efter sagnkongen Erechtheus. Betegnelsen Erechtheion optræder tidligst i kilder fra 100-t. e.Kr. som navn på en kultbygning for Poseidon, Erechteus mfl., der bl.a. husede en brønd med havvand, der var skabt af Poseidon. Ifølge mytologien skulle Athena have plantet et oliventræ her.
Jacob Spons identifikation i 1676 af Erechtheion som bygningen med korehal nord for Parthenon har været almindeligt accepteret. For nylig har den danske arkæolog Kristian Jeppesen identificeret Poseidons brønd som en mykensk brønd, der er indrettet i en vældig klippespalte på Akropolis' nordside, og Erechtheion som en mindre bygning ved indgangen til klippespalten.
Erechtheion opførtes mellem 421 og 406 f.Kr. for bl.a. at huse en træstatue af Athena Polias. Bygningen i jonisk stil er øst-vest-orienteret og består af tre niveauforskudte rum, en søjlehal i nord og øst, en korridor med halvsøjler i vest og i syd en hal, hvis tag er støttet af seks karyatider, der forestiller unge piger (korer). Den er kendt for detaljerigdom i sin arkitektoniske udsmykning. Bygningen blev i 600-t. omdannet til kirke, og under det tyrkiske overherredømme indrettedes her et harem for den tyrkiske øverstbefalende. Mange detaljer, men specielt korestatuerne blev kopieret i talrige bygninger og gravmæler i Europa og Amerika, først under kejser Augustus, siden i renæssancen og barokken og ganske specielt i den nyklassicistiske arkitektur. 1977-88 fandt en gennemgribende restaurering sted af bygningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.