Delfi er en antik helligdom på sydsiden af Parnassosbjerget i det græske landskab Fokis ca. 100 km vestnordvest for Athen. Delfi var oldtiden igennem en af de mest betydningsfulde Apollonhelligdomme. I de ældste kilder bruges navnet Pytho, der i Apollonhymnen sprogligt sættes i forbindelse med sagnet om dragedrabet: En frygtelig drage, der huserede på det senere helligsted, blev dræbt af Apollon, som dømte den til at ligge og rådne op (græsk pythein 'rådne'). I senere kilder bærer dragen undertiden navnet Python.
Delfi
Delfi ligger godt beskyttet i Fokis' uvejsomme terræn. På vej mod stadionet ligger helligdommens teater. Apollontemplets resterende søjler ses tv. for teatret. Fotografi fra 2004.
Delfis historie
De ældste fund stammer fra den mykenske periode (ca. 1300-1000 f.Kr.), da beboerne tilbad en kvindelig guddom. I den geometriske periode (ca. 1000-700 f.Kr.) blev helligdommen overtaget af Apollon; den blev styret af amfiktyonerne, som var et forbund af nabobyer, der hver sendte to delegater til de halvårlige møder. Delfis politiske betydning skyldtes den berømte orakelhelligdom. Ca. 600-590 f.Kr. førte amfiktyonerne krig med byen Krisa (Den 1. Hellige Krig); striden gjaldt den økonomiske og politiske dominans over Delfi.
Det første Apollontempel blev ødelagt af brand i 548 f.Kr., og et nyt opførtes ved frivillige bidrag fra bl.a. den magtfulde Alkmaionideslægt fra Athen. I 448 f.Kr. blev Delfi indtaget af fokaierne, men blev befriet af Sparta og Athen (Den 2. Hellige Krig), der styrede helligdommen, indtil den genvandt sin uafhængighed i 421 f.Kr.
Alkmaionidernes tempel blev ødelagt af jordskælv i 373 f.Kr., og efterfølgeren stod først færdig ca. 330 f.Kr., da byggeriet var blevet afbrudt under Den 3. og Den 4. Hellige Krig (hhv. 356-346 og 339-338 f.Kr.). I begge tilfælde søgte Athen og Sparta at hindre Filip 2.s voksende indflydelse i Grækenland, men de blev endeligt besejret i Slaget ved Chaironeia 338 f.Kr.
I 191 f.Kr. fik romerne kontrol over helligdommen, og orakelsvarenes politiske indflydelse svandt. Sulla plyndrede stedet for metalgenstande i 86 f.Kr., og selvom nogle af de romerske kejsere forsøgte at genoplive kulten og skaffede midler til restaureringsarbejder, genvandt den aldrig sin gamle betydning.
Oraklet i Delfi
Oraklet i Delfi nød i lange perioder stor prestige. Ifølge traditionen var oraklet virksomt i forbindelse med flere græske bystaters lovgivning, ligesom det spillede en stor rolle i forbindelse med den græske kolonisation. I Delfi var en række præsteskaber og embedsmænd knyttet til oraklet. Det var en kvinde, der forkyndte gudens svar. Hendes kultnavn var Pythia, egentlig blot 'den pythiske', dvs. 'den delfiske', præstinde. Hendes orakelvirksomhed fandt sted en gang om måneden efter en række rituelle forberedelser, bl.a. et bad i Kastaliakilden.
Derefter tog Pythia plads på den hellige trefod, som befandt sig i et rum allerinderst i templet, hvor også stenen omfalos ('navle') stod. Omfalossten, der sandsynligvis er ældgamle kultobjekter, fandtes forskellige steder i den græske verden; den delfiske gjaldt for at være hele verdens midtpunkt.
Den udbredte opfattelse, at Pythia i trance ytrede uforståelige lyde, hvis mening præsterne i virkeligheden fastlagde, har aldrig kunnet underbygges. Pythia har formentlig svaret kort med forståelige ord. Derimod er det muligt, at de svar, som er overleveret på vers, er resultatet af en senere digterisk bearbejdelse af Pythias svar. Der er overleveret ca. 600 orakelsvar, hvoraf ca. en fjerdedel på vers. De er næsten alle overleveret i den græske litteratur, kun ganske få som indskrifter. En del af svarene er legendariske; de formentlig historiske omfatter svar på såvel statsforespørgsler som private spørgsmål. Oraklet havde gennem århundrederne sæde i de skiftende Apollontempler; dets virksomhed var stort set ophørt, før kristendommen blev Romerrigets religion.
Anlægget i Delfi
Delfi. Plan over Apollonhelligdommen med angivelse af de væsentligste bygninger, der eksisterede i romersk tid. Brun farve angiver bygninger, grøn baser til votiver og statuer. Hvid signatur angiver støttemure og bygninger, som ikke længere eksisterede i romersk tid.
Neden for Apollonhelligdommen lå en mindre helligdom, der var viet til Athena Pronaia ('Athena foran templet'). Den stammer fra mykensk tid, men de ældste synlige rester hidrører fra et tempel i tufsten fra ca. 650 f.Kr., og dermed er det blandt de ældste i Grækenland; omkring 500 f.Kr. erstattedes det af et nyt. Ved siden af templet ligger to skathuse og en rundbygning. Omkring 370 f.Kr. blev der opført endnu et Athenatempel til erstatning for det ældre.
Ved ankomsten til Apollonhelligdommen mødte man først Kastaliakilden, hvor præsterne og de, der ønskede at spørge Pythia til råds, skulle rense sig.
Indgangen til selve helligdommen lå i sydøsthjørnet, hvorfra den hellige vej snoede sig op til templet imellem votivgaver, statuer og skathuse. Skathusene blev bygget af forskellige græske bystater og husede deres gaver til Apollon. De berømteste er sifniernes og athenernes skathuse, der begge er kendt for skulpturudsmykning. Neden for templets terrasse lå athenernes stoa, der ifølge en indskrift husede trofæer fra Perserkrigenes søslag. Oven for templet, men inden for selve helligdommen ligger et af de bedst bevarede græske teatre, opført i 300-tallet f.Kr.
Oven for helligdommen blev der i 400-tallet f.Kr. opført et stadion, som blev brugt til De Pythiske Lege. Legene, som fra 582 f.Kr. fandt sted hvert fjerde år, blev afholdt til Apollons ære og omfattede både sports- og musikkonkurrencer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.