Castilien

Castilien, landskab i Central- og Vestspanien; 181.734 km², ca. 12,1 mio. indb. (2016). Landskabet består af de to tidligere kongeriger og nu selvstyrende regioner, Castilla y León i nord og Castilla-La Mancha i syd, samt den selvstyrende region Madrid. De har hver deres præsident, regering og parlament med selvstændig kompetence inden for en lang række områder, selvom kompetencen er mere begrænset end den, der er gældende for de såkaldte "historiske nationaliteter", dvs. Catalonien, Baskerlandet og Galicien. Sproget er det klassiske spanske castellano, som formentlig har navn efter de mange borge og bjergfæstninger (spansk castella).

Castilien er et tørt og tyndtbefolket bjerg- og sletteland med sparsom nedbør og varme somre. Fx har Madrid i 600 m højde en årsnedbør på 420 mm, 8 °C i januar og 24 °C i juli. Størstedelen af området er træløst og med vidtstrakte marker. Hovedafgrøden er ekstensivt dyrket hvede på storlandbrug med hyppig brug af braklægning.

I Duerodalen dyrkes sukkerroer, mens produktionen i de øvrige floddale mere er indrettet på at forsyne byerne med grøntsager, frugt, vin og olivenolie. En omstilling til kvægdrift er i gang på arealer, der kan kunstvandes. De mange storgodser har været i stand til at drage fordel af mekaniseringen i modsætning til de små bedrifter med deres talrige, spredte jordlodder. Mangel på beskæftigelsesmuligheder har medført en kraftig affolkning af landområderne, og bortset fra nogle få af landskabets byer hører det til blandt Spaniens mest tilbagestående områder, utilgængeligt og med meget få mineralforekomster. Derimod er Castilien selvforsynende med vandkraftbaseret elektricitet, der er grundlaget for aluminiumproduktion, automobilfabrikation samt for kemisk industri i Valladolid. Desuden findes kemisk industri og tekstil- og papirindustri i Burgos. Omfattende og kompleks industriel udvikling har kun fundet sted i Madridområdet og i Valladolid. Skiferasfalt produceres i den fattige Puertollano-egn i Ciudad Real.