Alfred Hitchcock

Alfred Hitchcock var en britisk-amerikansk filminstruktør, som blev adlet i 1980.

Alfred Hitchcock var aktiv i en lang periode af filmhistorien fra de tidlige britiske stumfilm over Hollywoods melodramaer til de første tv-serier.

Hans ambition var først og fremmest at skabe underholdning for det store publikum, men han formåede i sine bedste film at forbinde en bred publikumsappel med en kompromisløs kunstnerisk holdning. Hitchcock indledte sin karriere som bl.a. manuskriptforfatter og instruktørassistent, inden han debuterede som instruktør med The Pleasure Garden (1925). Skønt han herefter lod andre udarbejde sine manuskripter, gav han de færdige film et umiskendeligt personligt præg, både tematisk og æstetisk.

Alfred Hitchcock instruerede ni stumfilm, hvoraf de to første oprindelig blev lagt på hylden, fordi udlejeren fandt dem for avancerede. Først med den tredje, The Lodger (1926, London-Mysteriet), inspireret af Jack the Ripper-mordene, skabte han en film i den thriller-genre, der siden skulle blive hans foretrukne.

Herefter instruerede han den første britiske talefilm Blackmail (1929, Pengeafpresning), som efterfulgtes af yderligere 13 film i forskellige genrer, hvoraf de vigtigste er agentfilmene The 39 Steps (1935, De 39 Trin) og The Lady Vanishes (1938, En Kvinde forsvinder).

I 1939 blev Alfred Hitchcock hentet til Hollywood af producenten David O. Selznick for at lave Rebecca (1940) efter Daphne du Mauriers roman. Det blev i alt til 30 amerikanske film, som gav ham en sikker kommerciel position, og som efterhånden også blev værdsat for deres originale kunstneriske kvaliteter, ikke mindst fordi de unge franske instruktører Claude Chabrol, Eric Rohmer og François Truffaut advokerede for dem.

I 1955 skabte Hitchcock nogle af de første tv-serier, Alfred Hitchcock presents (1955-1962, Alfred Hitchcock præsenterer) og The Alfred Hitchcock Hour (1962-1965). Ud af flere hundrede afsnit, som han producerede og var vært for, instruerede han selv 20.

Alfred Hitchcocks britiske film er underholdende og teknisk ferme, men først i Hollywood udviklede han sig til en betydelig filmkunstner ved at føje en melodramatisk dimension til sin thrillerteknik og interessere sig mere for filmenes psykologiske dimension end for deres kvikke tekniske aflevering.

Han definerer sin metode som suspense i modsætning til surprise, hvilket vil sige, at han trækker spændingen ud i stedet for at lade den udløse hurtigt i en chokeffekt. Det afgørende for Hitchcock er ikke forbrydelsens opklaring, men den rejse i sindets afkroge, som forbrydelsen giver ham anledning til.