Agora i Athen

Agora i Athen er den mest berømte agora (åbne plads) i den antikke græske verden. Her er udgravet over 100 bygninger, som har dannet rammen om byens politiske og religiøse liv; 180.000 objekter er identificerede, og de mange fund har givet et godt indtryk af dagliglivet i antikkens Athen.

Agoras historie dækker mere end fem tusinde år. De ældste fund er brønde og affaldsskakter fra stenalderen (3000 f.v.t.) og grave fra bronzealderen (3000-1100 f.v.t.); området var beboet fra 1100-tallet f.v.t. På Solons tid — ca. 600 f.v.t. — blev det bestemt, at området skulle reserveres til byens hovedtorv. Det blev forbudt at begrave folk på stedet, private huse blev revet ned, og i de følgende årtier blev de første offentlige bygninger anlagt på Agoras vestside.

Efter Kleisthenes' reformer 508-507 f.v.t. blev der brug for en lang række bygninger til det nye demokratiske styre. Agora blev herefter ændret og udbygget i takt med det politiske styres behov. I 267 e.v.t. angreb det østgermanske folk herulerne Athen og ødelagde en del af torvet. Flere af bygningerne blev dog brugt til 396, hvor Alarik og goterne hærgede torvet. I løbet af 600-tallet blev området gradvis forladt.

Den græske rejsebogsforfatter Pausanias beskrev i 100-tallet e.v.t. en vandring på Agora, og ud fra denne og fund af bl.a. indskrifter er det muligt at identificere de fleste bygninger. En af de store søjlehaller, Attalos' Stoa fra 100-tallet f.v.t., blev rekonstrueret 1953-1956 og bruges i dag som museum for fund fra udgravningerne; en anden søjlehal, antikkens berømteste, som var kendt for sine malerier, Stoa Poikile ('den bemalede stoa', 475-450 f.v.t.), blev først fundet i 1981. Hen over Agora løb den Panathenæiske Vej, ad hvilken en årlig procession gik på vejen op til Akropolis. Oven over Agora, på højen Kolonos Agoraios, knejser det bedst bevarede antikke græske tempel, Hefaisteion fra 400-tallet f.v.t., hvor Hefaistos og Athena blev dyrket.