Vers. 4
Denne version blev publiceret af Peter Kühn-Nielsen 22. april 2013. Artiklen blev ændret 15 tegn fra forrige version.

Bronx, det nordligste af fem administrative distrikter, som fra 1898 har udgjort New York City; 106 km2, 1,4 mio. indb. (2012). Det er navngivet efter Jonas Bronk (d. 1643), som muligvis var dansk, der på hollændernes vegne købte dele af området af indianerne i 1641.

Bronx er den eneste af NYC's bydele, der ligger på det amerikanske fastland. Den er via tunneller og broer forbundet med nabobydelene Manhattan og Queens.

Efter at dele af Bronx oplevede et omfattende forfald i 1970'erne er der blevet investeret kraftigt i byfornyelse i bydelen.