Om os

Wonderful Copenhagen er Region Hovedstadens turismeorganisation. Vi arbejder for at udvikle konkrete, værdiskabende projekter indenfor ferieturisme, krydstogter, internationale kongresser og andre områder, hvor turismen kan skabe vækst og udvikling for Region Hovedstaden. Vi udvikler projekterne i et fællesskab med over 500 private og offentlige parter. Vores vision er, at København skal være en verdensby. København skal markere sig som et af verdenssamfundets epicentre for politisk debat, for kulturelle møder og oplevelser, og for udveksling af viden og kompetencer. København skal fungere og opleves som en attraktiv, international oplevelsesscene og som et velorganiseret mødested for erhverv, forskning, politik og kultur. Københavns appel til det internationale publikum hviler i høj grad på vores samfundsmodel og livsstil – vores way of living. Københavns særkende er, at byen evner at være stor og lille på samme tid. Autentisk og avanceret, velordnet og sikker, men samtidig frigjort og skæv. Trendy på en uformel måde Og frem for alt: En international by i en menneskelig skala. Vi kalder det COPENHAGENISM – som vi gennem turismen inviterer verden til at blive en del af. Det er med det udgangspunkt, vi bygger vores vision for fremtiden, fordi visionen om at markere sig i verdenssamfundet nødvendigvis må være rodfæstet i vores værdier, vores kompetencer og særegenhed.

Branche
Fritid, rejser og turisme
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
København K
Type
Nonprofit
Grundlagt
1992
Specialer
Communication and PR, Research & Business Development og Project and Event management

Beliggenheder

  • Primær

    Nørregade 7B

    København K, 1165, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Wonderful Copenhagen

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Målet med CopenPay denne sommer var at øge turisters bevidsthed om de valg, man som rejsende hele tiden foretager, og ikke mindst rette fokus på de mere ansvarlige alternativer, der er. Modtagelsen var mildest talt overvældende, både hos de deltagende turister, de medvirkende aktører og i høj grad også med den internationale medieinteresse (indtil videre tæller vi langt over 1.400 internationale medieomtaler af CopenPay). Målet var som bekendt at skubbe på en ny bevidsthed i turismen, og optimalt set ikke kun i vores egen hovedstad, men bredere ved at lade inspirationen og bevidstheden rejse med vores gæster hjem og videre med på deres fremtidige rejser. Og som det her viser, og lade inspirationen sprede sig til andre destinationer. Vi hepper på jer, Polen! ❤️

    Se organisationssiden for Slowhop.com, grafik

    1.784 følgere

    Alright, we admit it: we're envious of the Danes. Seriously, how do they nail everything? They've got that eye-popping design, live in a perpetual state of hygge bliss, and have a lifetime subscription to the top spots in the world's happiest countries rankings. And just when we thought they couldn't get any cooler, they dropped CopenPay—a genius pilot program that rewarded tourists for doing eco-friendly things this summer in Copenhagen. But then we had a lightbulb moment: Why twiddle our thumbs waiting for someone else to step up when we can do something just as epic here in Poland? So, in less time than it takes to blink three times, we decided to whip up Slowhop’s version of CopenPay. ✨ Drumroll, please... Introducing the Kind Travelers' Map: https://lnkd.in/dZj3ZpKk On this map, you'll find Hosts who will not only cheer you on as you take actions to support the place you're visiting but will also try to sweeten your efforts. You can pick up trash in the area, and Marek and Aga from Modry Ganek will welcome you with homemade bread, the Łubinowe Wzgórze crew will teach you the basics of permaculture, and Iza and Rafał from Winnica Majcz will help you carry out an eco-friendly project in their neighborhood. And the list goes on! Sound like a plan? Then don’t just sit there—hop on the map and start exploring. We’re just getting started, but if this project gets a few excited nods and a couple of “hell yeahs,” we’ll totally level it up. Big thanks to Wonderful Copenhagen, Rikke Holm Petersen with the team, and... well, Copenhagen itself, for blazing the trail and setting the bar high! We’ll try to rock this eco-friendly attitude across Poland. #VisitCopenhagen #WonderfulCopenhagen #CopenPay #Copenhagen P.S. We didn’t forget—there’s a Polish version too: https://lnkd.in/dChJGJ3n In regard to becoming a signatory - Future of Tourism Coalition 💚 Center for Responsible Travel Destination Stewardship Center Green Destinations Sustainable Travel International Tourism Cares The Travel Foundation Global Sustainable Tourism Council (GSTC) With kind support from: Fundacja Kupuj Odpowiedzialnie Przemysław Poszwa, PhD Eng Fundacja Polska górom! Soul Travel

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    VERDENS BEDSTE JOB – I HOVEDSTADEN   Udvikling af hovedstaden, værdi for både lokalmiljøet og hele landet samt bæredygtig omstilling af et stort og vigtigt erhverv.    ”Stillingen som administrerende direktør i Wonderful Copenhagen er nærmest verdens bedste job – her i hovedstaden. Efter at Mikkel Aarø-Hansen efter mere end 9 år på posten har fået nye, spændende udfordringer, er vi nu på udkig efter den helt rette profil til at lede Wonderful Copenhagen og hovedstadens turisme ind i en ny tid. En tid, hvor turismen skal måles på flere bundlinjer - både i forhold til samfundsøkonomi, klimaregnskab, borgeropbakning. Og hvor turismen i det hele taget skal bidrage positivt til samfundet i et bredt perspektiv,” siger Jens Kramer Mikkelsen, bestyrelsesformand i Wonderful Copenhagen.   Som CEO for WoCo står man i spidsen for en erhvervsdrivende fond, en stærk og velsmurt organisation med ca. 90 engagerede medarbejdere. WoCo samler flere hundrede offentlige og private samarbejdspartnere og arbejder benhårdt og målrettet på at skabe både bred og langsigtet værdi gennem turismen.    Læs mere om stillingen her: https://lnkd.in/gJGPvUSi Læs mere om Wonderful Copenhagen her: https://lnkd.in/dd8b8WiX #jobdk #direktør #jobsearch

    Stillingsopslag

    Stillingsopslag

    https://genitor.dk

  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Vores administrerende direktør, Mikkel Aarø-Hansen, har fået nyt job som generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden / WWF Denmark.   Mikkel har stået i spidsen for Wonderful Copenhagen siden 2015, og tiltræder sit nye job i WWF Verdensnaturfonden d. 1. november. For at være helt ærlige, er vi ikke meget for at give slip på Mikkel, men der skal selvfølgelig lyde et stort tillykke til Mikkel fra alle os kollegaer i Wonderful Copenhagen, hvor han i den grad vil blive savnet.   Vores bestyrelsesformand, Jens Kramer Mikkelsen, udtaler:   ”Først og fremmest et stort tillykke til Mikkel og ikke mindst til WWF Verdensnaturfonden. Og en meget stor tak til Mikkel for en kæmpe indsats i spidsen for Wonderful Copenhagen. Wonderful Copenhagen spiller i dag en helt central rolle i den bæredygtige omstilling af turismen, og i at hovedstadens turisme skaber bred værdi for rigtig mange i det danske samfund. Vi er fra bestyrelsens side i fuld gang med at tilrettelægge den proces, der skal føre frem til den helt rigtige profil til at stå i spidsen for Wonderful Copenhagen efter Mikkel, som vi heldigvis har med ombord frem til november.”   https://lnkd.in/d-mpPhqk  

    Mikkel Aarø-Hansen bliver ny generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden | WWF Verdensnaturfonden

    Mikkel Aarø-Hansen bliver ny generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden | WWF Verdensnaturfonden

    via.ritzau.dk

  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Flere og flere turismeaktører vælger at blive certificeret, og nu har du også chancen.   Hvad får man ud af at opnå en bæredygtighedscertificering af sin turismevirksomhed? Det sætter nogle af de aktører, vi i regi af Dansk Storbyturisme har kørt certificeringsforløb med, ord på her i filmen. En certificering hjælper din virksomhed med bl.a.: ➡ at strukturere og dokumentere virksomhedens indsats inden for bæredygtighed. ➡ et redskab til at involvere og målrette alle medarbejdere mod et fælles mål om at blive en grønnere og mere ansvarlig virksomhed. ➡ at bidrage til at opnå turismens fælles mål om bæredygtig omstilling jf. National strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme. Bæredygtig omstilling går hånd i hånd med en øget efterspørgsel efter certificerede hoteller. Med andre ord: En certificering kan i sidste ende vise sig at være en konkurrencefordel for din virksomhed.   Certificeringer er et godt redskab til at sætte skub på virksomhedens bæredygtige omstilling. Derfor skal vi have endnu flere hoteller og turismevirksomheder med. Og vi kører et certificeringsforløb for turismevirksomheder i hovedstaden i efteråret, din virksomhed kan deltage i. Husk, der er frist for tilmelding 20. august 2024: https://lnkd.in/d8CqzQty Vi kører certificeringsforløbet i regi af projektet Sustainable Choice CPH, der er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Vi har fuldt fokus på bæredygtig omstilling af hovedstadens turisme, og en vigtig opgave her er netop at få flest muligt aktører bæredygtighedscertificeret. Det arbejder vi med, både i regi af projektet Sustainable Chioce CPH og via Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling i regi af Dansk Storbyturisme, der har sekretariat her i Wonderful Copenhagen. Dansk Storbyturisme er det nationale udviklingsselskab, som samler Destination NORD, Destination Fyn, VisitAarhus og Wonderful Copenhagen. Samarbejdet i Dansk Storbyturisme sigter på at styrke de danske storbyers internationale markedsandele til gavn for de enkelte byer og for hele dansk turisme. VisitDenmark Dansk Kyst- og Naturturisme MeetDenmark 

  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Glem alt om sommerferie og agurketid! I hvert fald hvis du spørger vores presseteam, Giuseppe Liverino, Jonas Løvschall-Wedel og Uffe Hartmann, der har haft susende travlt de seneste uger. Mandag d. 15. juli lancerede vi vores nudging-initiativ, CopenPay. Og det er ikke gået stille for sig pressemæssigt, og da slet ikke internationalt. CopenPay skal bidrage til at øge turisters bevidsthed om de valg, man som turist træffer i løbet af sit ophold på destinationen. Og ikke mindst øge bevidstheden om de mere bæredygtige alternativer. Og den historie er praktisk taget gået verden rundt. Vores administrerende direktør, Mikkel Aarø-Hansen, og vores direktør for kommunikation, marketing og adfærd, Rikke Holm Petersen, har hen over sommerferien stillet op til en nærmest uendelig række af interviews med internationale medier. Her har de fortalt om CopenPay – og om Danmarks hovedstad, og vores måde at arbejde med turisme på, vores ambitioner om bæredygtighed og om vores samfund i det hele taget. Listen over internationale presseomtaler tæller langt over 1.300 artikler, TV- og radioindslag og tæller bl.a. New York Times, Washington Post, CNN, NBC, Sky News, BCC, WBUR Radio, The Independent, The Telegraph, Forbes, Condé Nast, World Economic Forum, AFAR og The Guardian.   Blandt de europæiske medier (ud over de førnævnte britiske) er blandt mange andre El Pais, Le Figaro, Süddeutsche Zeitung, Euronews, Brussels Times og La Repubblica, Corriere della Sera, Il Post, SVT og norske TV2. Der har også været stor interesse i Kina, Japan og Indien med omtaler i bl.a. China Daily og The Times of India. Vi har også været i radioprogrammer i både Canada, USA og Australien og på morgen-tv i New Zealand og i England. Og vi har talt med adskillige internationale nyhedsbureauer, der løfter historien endnu bredere ud, herunder Reuters og The Associated Press. CopenPay eksisterer kun, fordi en lang række aktører i hovedstaden var med på idéen, og hver især udviklede et sæt handling/belønning, som både matcher det enkelte sted og det samlede koncept. En kæmpe tak for at kaste jer med ud i det! Du kan se de deltagende attraktioner her: [https://lnkd.in/gTyugjkA] CopenPay kører stadig, og vi er i fuld gang med at indhente feedback fra turister, både dem, der deltager, og dem, der ikke gør, så vi har et stærkt grundlag for at videreudvikle initiativet. #dkturisme #dkmedier #CopenPay

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Hvordan skaber hovedstadens turisme og gastronomiscene værdi for hinanden og for hele Danmark?   Hovedstadens succes som international storbydestination og position som globalt hotspot for gastronomi hænger tæt sammen. Derfor deltog vi lørdag i en food talk i den danske pavillon i Paris – under OL.   Her var der inviteret en række journalister, organisationer og politikere til at sætte fokus på dansk gastronomi og fødevareproduktion. Det var erhvervsminister Morten Bødskov, der åbnede arrangementet, hvor han bl.a. fremhævede den vigtige rolle, som Danmark og Københavns gastronomiscene og danske fødevarer spiller, når det kommer til international branding af landet.   Udover erhvervsministeren bestod panelet af:   ➡️Brian Mark Hansen, dansk kok og vinder af Bocuse d'Or 2023 ➡️Paul Marcon, Bocuse d'Or-kandidat (Frankrig) og kok på Maison Marcon ➡️Flemming Nør-Pedersen, direktør for medlemmer og markeder, Landbrug & Fødevarer ➡️Mikkel Borg Bjergsø, grundlægger af Mikkeller ➡️Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen   Her pointerede Mikkel Aarø-Hansen bl.a., at koblingen mellem gastronomi og turisme i København er meget stærk. Således er byens madscene en vigtig faktor, når det kommer til at tiltrække internationale besøgende, mens turismens efterspørgsel er med til at sikre et bredt udbud af restauranter. Faktisk peger op til 40 procent af internationale turister i København på gastronomi som deres “reason to go”.   Eventet var arrangeret i et samarbejde mellem Food Nation Denmark, Landbrug & Fødevarer, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen. Den danske pavillon er åben i perioden 26. juli til 11. august, og bag står VisitDenmark og Erhvervsministeriet samt en lang rækker partnere, heriblandt Wonderful Copenhagen. #paris2024 #DenmarkPavillion2024 #copenhagen Katja Moesgaard Lise Christiansen Walbom

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Ny kampagne rammer gadebilledet i hovedstaden 15. juli: Med CopenPay vil vi skubbe turisternes adfærd i mere bæredygtig retning. Den bæredygtige omstilling af hovedstadens turisme gennemsyrer alt, hvad vi laver, og er en kæmpeopgave de kommende år. Et af mange skridt bliver at få turister til at træffe mere bæredygtige valg under deres besøg her i hovedstaden. Det sætter vi gang i nu med kampagnen CopenPay. Med CopenPay-kampagnen vil vi nudge vores turister til en mere bæredygtig adfærd under deres besøg og i det hele taget øge deres bevidsthed om at træffe mere bæredygtige valg. Vi introducerer CopenPay sammen med en lang række attraktioner og kulturinstitutioner i hovedstaden – i alt 24 https://lnkd.in/dAFQ55RJ. Hver deltagende aktør tilbyder en belønning til gæster, der udviser en defineret, bæredygtig adfærd – eks. indsamling af affald eller transport frem til attraktionen på cykel eller med offentlig transport. Belønningen kan fx være en gratis kajaktur, en særlig oplevelse eller en vegetarfrokost. Kampagnen er en outdoor-kampagne, som – i første omgang – kører i ugerne 29 - 32, og vil være synlig i lufthavnen, i gadebilledet og på bus 2A tværs gennem byen. Kampagnen består derudover også af et PR-spor målrettet internationale medier, hvor målet er at skabe synlighed og interesse for hovedstaden som destination – og at sætte fokus på hovedstadens grønne løsninger. I kan læse meget mere om kampagnen, de medvirkende attraktioner og om adfærd og belønningssystemet her: https://lnkd.in/d6C9FV33 Vi glæder vi os rigtig meget til at trykke på knappen og skyde kampagnen i gang d. 15. juli. #dkturisme

  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Tilbud om forløb til certificering: Få hjælp til at sætte fart på den bæredygtige omstilling af din turismevirksomhed Ud over at en certificering kan have konkurrencemæssig betydning for din virksomhed og for den bæredygtige omstilling af hovedstaden som destination, kan det også være en stor hjælp til at systematisere og dokumentere din virksomheds indsats på området. Nu kan du få hjælp til at opnå en bæredygtighedscertificering inkl. skræddersyet rådgivning i nyt forløb, der kører hen over sommeren og efteråret. Læs mere her:  https://lnkd.in/d8CqzQty Frist for ansøgning er den 1. juli 2024 Vi kører forløbene i regi af projektet Sustainable Choice CPH, der er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. #dkturisme

    Er du og din virksomhed interesseret i at styrke jeres bæredygtighedsindsats i form af en certificering? | Wonderful Copenhagen

    Er du og din virksomhed interesseret i at styrke jeres bæredygtighedsindsats i form af en certificering? | Wonderful Copenhagen

    wonderfulcopenhagen.dk

  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Stor ros til regeringen for ikke at skære i midlerne til dansk turisme. Og for at lytte til de tunge argumenter, der er for at fastholde den statslige investering i Wonderful Copenhagens arbejde med international tiltrækning, udvikling og bæredygtig omstilling af hovedstadens turisme. Tak for at tage turismens effekt og sammenhænge til andre områder – noget der var fraværende i den såkaldte Frigast-rapport - med i beslutningsgrundlaget. For hovedstadens turisme skaber kæmpe samfundsværdi på en lang række områder: · En årlig omsætning på over 50 mia.kr. - og over 15 mia. kr. i skatteindtægter til staten. · Jobskabelse, ikke mindst til grupper, der normalt kan have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. · Grundlag for et rigt kulturliv og et langt stærkere kulturudbud til danskerne end uden turismeindtægter. · Et bedre og mere mangfoldigt udbud af restauranter: Hovedstadens turisme styrker Danmarks gastronomiske position internationalt. · Og så skaber rejselysten til hovedstaden grundlag for, at Danmark kan have en stor, international lufthavn i Kastrup. Hovedstadens turisme er ikke i konkurrence med resten af Danmark, men med andre hovedstæder og storbyer internationalt. Lykkes det at styrke hovedstadens turisme, vinder Danmark dermed forretning, som ellers ville gå til andre landes byer. En investering i hovedstaden gør med andre ord den samlede danske kage større. Den globale markedssammensætning, samspillet med infrastruktur, det brede og langsigtede offentlige-private samarbejde bag tiltrækning af møder, kongresser og events samt kombinationen af storby-, krydstogt- og erhvervsturisme i hovedstaden, viser, at turismeindsatsen er kompleks og ikke vil kunne løftes af enkelte aktører, hverken offentlige eller private. Ros til regeringen for at anerkende betydningen af og kompleksiteten i hovedstadens turisme – og at opgaven ikke løses, hvis Wonderful Copenhagen tages ud af ligningen. Siden Frigast-udvalget offentliggjorde sine anbefalinger til sanering af erhvervsstøtten, herunder fuld sanering af statens investering i Wonderful Copenhagen, har en meget lang række af aktører fra hele landet – hoteller, venues, restauranter, kulturinstitutioner, transportører, politikere, brancheorganisationer, m.fl. fremført stærke argumenter og ytret stor bekymring for de voldsomme, negative konsekvenser, en sanering af Wonderful Copenhagen ville betyde. Vi er meget taknemmelige for den opbakning. Tusinde tak! Vi står med store og svære opgaver foran os de kommende år. Udnyttelse af en historisk udvidelse af hotelkapacitet og fortsat stærk borgeropbakning, på samme tid. Øget omsætning og klimavenlig turisme, på samme tid. For at nævne et par enkelte opgaver. Det får vi arbejdsro til nu. Vi kigger frem. Og får mere tid til det, vi er sat i verden for. Tak herfra. Sommerhilsener fra Mikkel Aarø-Hansen og Team Wonderful Copenhagen

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Wonderful Copenhagen, grafik

    21.145 følgere

    Helårsturisme i hovedstaden – et vigtigt strategisk arbejde de kommende år. Vi er i fuld gang med et særligt fokus på Q1, og i dag tilbragte vi hele formiddagen på Tivoli Hotel- Arp-Hansen Hotel Group - sammen med en lang række aktører fra turismeerhvervet her i hovedstaden. Udnyttelsen af kapaciteten i hovedstaden er markant lavere i årets første måneder, og det skal vi have lavet om på. Det vil være til gavn for hele erhvervet med bedre kapacitetsudnyttelse, større omsætning og bedre muligheder for helårsbeskæftigelse. Og det vil også være til gavn for alle andre – bl.a. i form af større oplevelsesudbud og flere skatteindtægter til fælleskassen. Både vores marketingafdeling og analyseteam deltog og delte ud af den nye viden, vi er i gang med at indhente som grundlag for det strategiske arbejde med helårsturisme. Eksempelvis analyse af kendskabsgrad, målgrupper, barrierer og ikke mindst den internationale konkurrencesituation. Der ligger mange store opgaver i at lykkes med at løfte Q1 og udnytte kapaciteten bedre, både i forhold til at skabe kendskab og konkret rejselyst og ikke mindst i forhold til at skabe nye vinter-reasons to go. Vi mødes med erhvervet to gange årligt og deler viden og nyt om Q1-indsatserne, og vi er rigtig glade for det store engagement. Tak til alle, der deltog i dag!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider