Vejle Kommune

Vejle Kommune

Civile og sociale organisationer

Vejle, South Denmark 14.501 følgere

Vejle med vilje

Om os

Sådan arbejder vi i Vejle - åbenhed overfor verden I Vejle Kommune udfordrer vi vanetænkningen. Vi ser muligheder, vender udfordringer til potentialer og skaber merværdi, når vi løser problemer. Og vi gør det i fællesskab! Vi bruger hinanden på tværs af organisationen, involverer og lytter til vores partnere og arbejder målrettet på at skabe unikke svar på hver opgave. Samarbejde med byer, kommuner og regioner i Danmark og internationalt giver nye muligheder for at skabe udvikling og værdi. Vi deltager i netværk lokalt, nationalt og globalt, fordi det styrker vores rolle som en aktiv medspiller i en verden i forandring. Sammen skaber vi de bedste resultater! Vejle er en del af bynetværket 100 resilient cities.

Websted
http://www.vejle.dk
Branche
Civile og sociale organisationer
Virksomhedsstørrelse
5.001 – 10.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Vejle, South Denmark
Type
Statslig myndighed

Beliggenheder

  • Primær

    Skolegade 1

    Vejle, South Denmark 7100, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Vejle Kommune

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    Den amerikanske ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, besøger i dag Vejle. Ambassadøren er inviteret af Campus Vejle og viderefører sine forgængeres tradition med besøg og oplæg for skolens mange elever og ansatte. Turen gik derefter videre til Spinderihallerne, hvor Eva Sommer Hansen og Vejle Kommunes borgmester viste rundt og fortalte om bygningens historie og nuværende funktion som fælles ramme for kunst, kultur og erhvervsliv. Ambassadøren hilste på flere af Spinderihallernes iværksættere og fik et kig ind i FabLabSpinderihallerne, hvor Peter Dahl stod for rundvisning. Besøget blev afsluttet i Spinderihallernes café. Her blev der også tid til en snak om Vejles tilgang til innovation og iværksætteri. Sidste stop på turen er Kongernes Jelling, hvor ambassadøren skal se Jellingstenene og høre mere om Danmarks historie. Tak for besøget, U.S. Embassy in the Kingdom of Denmark.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 4
  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    Hvad er god ledelse i Vejle Kommune? 🍀 Det blev flittigt drøftet på direktionens årlige lederdag, hvor Vejle Kommunes nye ledelsesværdier – Ledelse med Vilje – blev præsenteret for 250 ledere. Værdierne er opdateret i lyset af Visionen for Vejle Kommune med input fra en lang række af organisationens ledere. De nye værdier balancerer mellem den enkelte lederes mod og handlekraft til at ville noget med sin ledelse og forpligtigelsen til altid at løfte blikket og tænke fælles løsninger i et samarbejde på tværs. Der er fokus på ledere, der får følgeskab og skaber rammer for resultater med flere bundlinjer. Som sætter retning og er medskabere af fremtidens Vejle Kommune. Dagen boblede af gode refleksioner over, hvordan værdierne bliver omsat fra gode intentioner til fælles kultur og adfærd i dagligdagen – både i paneldebatterne og i dialoger mellem deltagerne. Forude venter arbejdet for de lokale ledelsesteams med at fortolke og omsætte værdierne til lokal virkelighed. Tak for en lederdag med masser af energi og lyst til at løfte i fællesskab – tak til kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt for inspirerede oplæg om at stille sig forrest, når det stormer allermest, og til Michael Sloth for at føre alle trygt og godt gennem dagen. Er du nysgerrig på de nye ledelsesværdier? Find link i kommentarsporet.

  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    Kong Gauers Gård var endnu engang centrum for stort besøg 💫 Der var spændte børn og ældre, da statsministeren i dag besøgte Kong Gauers Gård. Opmærksomheden på vores fælles daginstitution og plejecenter, har da heller ikke været lille, da det er kun to måneder siden, at Kongeparret lagde vejen forbi. Rundturen startede med fællessang og dans i Kongesalen, hvor statsministeren modtog masser af danse-highfives fra de mange børn. Turen gik derefter videre til vuggestuen, hvor Bent, som ofte besøger børnene, sad klar til kram og hygge med de små. Besøget blev afsluttet i Gårdcaféen med sang og en hyggelig snak med plejecenterbeboeren Anne Marie. 🏡 Som de første i Danmark har Børkop fået en daginstitution og et plejecenter samlet i ét – og det var da også grunden til besøget. Statsministeren ønskede nemlig at høre erfaringer med at samle børn og ældre. For hvilke udfordringer giver det – og ikke mindst, hvilken værdi skaber det for både lokalsamfund og generationerne i huset.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    𝗩𝗲𝗷𝗹𝗲 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝘂𝗻𝗶𝘃𝗲𝗿𝘀𝗶𝘁𝗲𝘁𝘀𝗯𝘆 Syddansk Universitet - University of Southern Denmark åbner campus i Vejle med fokus på især IT-uddannelser. Vi er glade for endelig at kunne dele, at SDU Vejle bliver en realitet i 2026. Fra 2026 vil otte nye uddannelser blive udbudt i byen, primært inden for IT-området. De kommende IT-specialister kan være med til at imødekomme det stigende behov for kvalificeret arbejdskraft og give en mulighed for at styrke erhvervslivet både nu og i fremtiden. SDU Vejle etableres i tæt samarbejde med både lokale og internationale virksomheder. Samarbejdet skal sikre, at SDU Vejle bidrager med løsninger på konkrete udfordringer og fremmer bæredygtig vækst i regionen. LEGO Koncernen indgår som den første blandt flere forventede virksomheder et samarbejde om opbygningen af et stærkt forsknings- og uddannelsesmiljø i Vejle. Dette sker i form af finansiering af centre ved henholdsvis de Tekniske og Naturvidenskabelige fakulteter. Det er planen, at cirka 400 studerende kan begynde deres bacheloruddannelse i 2026. Heraf vil omtrent halvdelen være internationale studiepladser, for SDU Vejle skal være et centralt samlingspunkt for fremragende forskning og uddannelse, der tiltrækker både nationale og internationale forskere og studerende. Hermed forventer man også at kunne imødekomme efterspørgslen efter IT-specialister, som forventes at stige markant i Trekantområdet de kommende år. Læs mere om SDU Vejle, og se en tidslinje for opstarten af de nye universitetsuddannelser: https://lnkd.in/g_gchz59 the LEGO Group #SDUVejle

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    Det rykker i byudviklingen på Nørremarken ✨ I dag var der rejsegilde på det nye store boligbyggeri ’Nørrehaven’ mellem Grundet Bygade og Moldevej. Boligerne er en del af udviklingsplanen for Finlandsparken og opføres lige nord for ’Toppen af Nørremarken’ – Nørremarkens nye grønne områder med geder, kaniner, fugle, bålhytte og legepladser. Selmer Byg afholdte rejsegildet. Nørrehaven består af 92 nye boliger, der tæller både lejligheder og rækkehuse, og boligerne forbinder sig med områdets nye ’Grønne loop’. Det er en helt ny stiforbindelse der binder Nørremarkshallen, nye cykelbaner, dyrelegepladser og Nørremarkscenteret (hvor den store renovering er i fuld gang) sammen i et loop, der er en god gåtur værd. De mange projekter er en del af Udviklingsplanen for Finlandsparken, som Vejle Kommune og AAB Vejle samarbejder om. Læs mere her: https://lnkd.in/dqv4wFWE

    • Dronebillede er nye bygninger ved Nørremarken i Vejle.
  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    Bosætningsinspiration og fortællinger fra internationale tilflyttere I dag bød vi velkommen til 11 journalister fra henholdsvis Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. Journalisterne besøger mellemstore byer i Europa i jagten på at forstå, hvorfor man som tilflytter har valgt at bosætte sig netop dér. Dagen startede i Vejle by med en tur forbi Kirketorvet, Rådhuset og videre ned til Bølgen og Fjordenhus, for til sidst at besøge Spinderihallerne. Her havde vi inviteret syv Vejle-tilflyttere med for at fortælle om deres oplevelser og livet i Vejle. Bosætningsguide Louise Nielsen delte også ud af sin mangeårige erfaring med at hjælpe tilflyttere godt på plads i Vejle Kommune. Dagen afsluttes med et historisk besøg i Jelling og et møde med lokale tilflyttere fra byen. Tak til Mariola, Alison, James, Bruna, Nilesh og Lina for at dele ud af jeres oplevelser ✨ VisitVejle

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    HVORDAN ÆNDRER VI ADFÆRD? HVORDAN SKABER VI DET GODE LIV MED LAVERE KLIMAAFTRYK? HVORDAN BLIVER EN KLIMAHANDLINGSPLAN TIL NOGET VIRKELIGT? Vi søger svaret i fællesskabet 🙋♂️ 🙋♀️ I lørdags havde vi første møde i borgersamlingen om klima med ca. 50 borgere, foreningsildsjæle og byrådspolitikere. Målet med borgersamlingen er at bringe flere perspektiver ind i samtalen og finde frem til løsninger, som mange forskellige borgere kan se sig ind i. Til forskel fra traditionelle borgermøder, hvor de, der har lyst og interesse for at deltage i debatten, kan møde op, forsøger man i borgersamlinger at sammensætte grupper af borgere, der repræsenterer befolkningen (fx forskellige uddannelsesmæssige, geografiske eller aldersmæssige grupperinger). På baggrund af ekspertoplæg, diskussion og idéudvikling skal deltagerne komme med forslag til, hvordan vi alle sammen kan ændre vores adfærd i hverdagen til større gavn for klimaet. To samlinger mere venter deltagerne, før de til sidst skal komme med anbefalinger til, hvordan det gode liv og den grønne omstilling kan byde hinanden op til dans. Tak til Zakia Elvang og Klara Sørensen fra We Do Democracy for at guide os gennem dagen. Hvis du har input som borgersamlingen skal vide, så skriv det på Borgerlab inden den 15.10 https://lnkd.in/duWF7BR3 Borgersamlingen er et initiativ i klimahandlingsplanen for det politiske udvalg Udvalget for Lokalsamfund & Nærdemokrati.

  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    Solen skinnede over Vingsted ved dette års TRIO-konference i Vejle Kommune ☀️ 600 medarbejdere fra hele kommunen var samlet for at dedikere tiden til den attraktive arbejdsplads, arbejdsmiljø og mikrohandlinger. HR Chef Kristine Schou åbnede konferencen og bød velkommen til Kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen, der indledte dagen med at belyse præcis hvorfor TRIO-grupperne er så vigtige for Vejle Kommune. ”Vi er en stor og levende organisation, der hver dag arbejder på at tackle både forebyggelse af vold, men også hvordan vi knækker koden i fremtidens velfærdssamfund. Og det er netop derfor, at vi er her i dag. Fordi I er nøglespillere. I sætter fokus og former arbejdet med arbejdsmiljøet hver eneste dag. I er med til at udfylde vores rammer – vores personalepolitik – med egentligt liv, handling og initiativ.” Dagen igennem blev der arbejdet ud fra temaerne generationsbevidsthed, forebyggelse af høje følelsesmæssige krav, fleksibilitet i arbejdslivet og forebyggelse af smerter. Henrik Dresbøll gav sit blik på, hvordan mikrohandlinger kan lede til ny adfærd og skabe forandring på arbejdspladsen. Dagen blev afsluttet med at repræsentanter fra TRIO-grupperne præsenterede refleksioner fra dagen. Tak til alle deltagere for en god dag i arbejdsmiljøets tegn.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Vejle Kommune, grafik

    14.501 følgere

    Stort tillykke til direktør Jens Pedersen, Welcon A/S, der er modtager af Årets Købmandspris 2024👏 Jens har gennem mange år spillet en central rolle i udviklingen af det lokale erhvervsliv i Vejle Kommune. Med en dedikeret tilgang til købmandskab har han med Welcon opnået stor succes, både lokalt og globalt. Hans forretningsevner, innovation og stærke fokus på bæredygtighed har bidraget til, at Welcon i dag er en topmoderne virksomhed med en stærk position i den globale vindmølleindustri. Samtidig har Welson og Jens Pedersen med et støt stigende antal medarbejdere af mange nationaliteter gjort en stor indsats for at integrere medarbejderne i lokalsamfundet i Give og i Vejle Kommune. Et velfortjent tillykke til Jens Pedersen og Welcon - tak for det store bidrag til udviklingen af erhvervslivet i Vejle Kommune☘ Foto: Kenneth Stjernegaard 𝘑𝘦𝘯𝘴 𝘗𝘦𝘥𝘦𝘳𝘴𝘦𝘯 𝘩𝘢𝘷𝘥𝘦 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘮𝘶𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘥𝘦𝘭𝘵𝘢𝘨𝘦 𝘷𝘦𝘥 𝘰𝘷𝘦𝘳𝘳æ𝘬𝘬𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯 𝘢𝘧 𝘱𝘳𝘪𝘴𝘦𝘯 𝘷𝘦𝘥 𝘝𝘦𝘫𝘭𝘦 𝘒𝘰𝘮𝘮𝘶𝘯𝘦 𝘉𝘶𝘴𝘪𝘯𝘦𝘴𝘴 𝘚𝘶𝘮𝘮𝘪𝘵. 𝘗å 𝘧𝘰𝘵𝘰 𝘴𝘦𝘴 𝘷𝘪𝘤𝘦𝘥𝘪𝘳𝘦𝘬𝘵ø𝘳 𝘑𝘰𝘩𝘯𝘯𝘺 𝘚𝘬𝘰𝘷 𝘰𝘨 𝘎𝘳𝘺 𝘔å𝘯𝘴𝘴𝘰𝘯, 𝘥𝘦𝘳 𝘮𝘰𝘥𝘵𝘰𝘨 𝘱𝘳𝘪𝘴𝘦𝘯 𝘪 𝘑𝘦𝘯𝘴 𝘙𝘪𝘴𝘷𝘪𝘨 𝘗𝘦𝘥𝘦𝘳𝘴𝘦𝘯𝘴 𝘧𝘳𝘢𝘷æ𝘳. 𝘋𝘦𝘴𝘶𝘥𝘦𝘯 𝘴𝘦𝘴 𝘧𝘰𝘳𝘮𝘢𝘯𝘥 𝘧𝘰𝘳 𝘉𝘶𝘴𝘪𝘯𝘦𝘴𝘴𝘝𝘦𝘫𝘭𝘦, 𝘓𝘢𝘳𝘴 𝘗𝘦𝘵𝘳𝘰𝘸𝘴𝘬𝘺, 𝘧𝘰𝘳𝘮𝘢𝘯𝘥 𝘧𝘰𝘳 𝘌𝘳𝘩𝘷𝘦𝘳𝘷𝘴𝘬𝘰𝘯𝘵𝘢𝘬𝘵𝘶𝘥𝘷𝘢𝘭𝘨𝘦𝘵, 𝘣𝘰𝘳𝘨𝘮𝘦𝘴𝘵𝘦𝘳 𝘑𝘦𝘯𝘴 𝘌𝘫𝘯𝘦𝘳 𝘊𝘩𝘳𝘪𝘴𝘵𝘦𝘯𝘴𝘦𝘯 𝘰𝘨 𝘦𝘳𝘩𝘷𝘦𝘳𝘷𝘴𝘤𝘩𝘦𝘧 𝘪 𝘝𝘦𝘫𝘭𝘦 𝘒𝘰𝘮𝘮𝘶𝘯𝘦, 𝘔𝘰𝘳𝘵𝘦𝘯 𝘋𝘢𝘮𝘨𝘢𝘢𝘳𝘥.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider