Sundhedsstyrelsen

Hvad vil du gerne fortælle Sundhedsstyrelsen? I dag er vi på KL's Ældre- og Sundhedskonference for at tale med deltagerne om stort og småt 👵🏥. Vi er nysgerrige på, hvordan de mange forandringer på sundheds- og ældreområdet opleves. Og vi vil gerne blive klogere på, hvordan vores arbejde i Sundhedsstyrelsen i højere grad kan komme medarbejdere, patienter, ældre og pårørende til gavn. Vi står klar til at lytte 👂

Arbejdspladsernes Motionsuge sætter fokus på fysisk aktivitet i arbejdstiden 🤾🎾 I denne uge bliver der i hele landet sat fokus på motion og fysisk aktivitet som led i Danmarks Motionsuge. Men ved I at uge 41 også er Arbejdspladsernes Motionsuge? Fysisk aktivitet er godt for vores sundhed og forebygger en lang række sygdomme, og aktivitet i løbet af arbejdsdagen kan være med til at nedbringe arbejdsrelaterede smerter i kroppen og mindske sygefraværet. ”Det er vigtigt, at ledelsen på arbejdspladserne igangsætter strategiske og strukturelle indsatser, der kan bidrage til at mindske smerter i muskler og led blandt de ansatte. Et initiativ som ”Arbejdspladsernes Motionsuge” er vigtigt, fordi det er med til at sætte fokus på, hvilke aktiviteter der konkret kan gennemføres i arbejdstiden og dermed gøre det nemmere, at gøre det til at fast del af arbejdsdagen” fortæller Maja Bæksgaard Jørgensen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen. Det er muligt at lade fysisk aktivitet være en del af arbejdsdagen. I er fysisk aktive, når I cykler til og fra arbejde, når I tager trapperne eller når I sammen tager mødet som en walk-n-talk fremfor siddende i mødelokalet. Så prik ledelsen eller jeres nærmeste kollega på skulderen og vær med til at sætte fokus på fysisk aktivitet som en del af arbejdsdagen. Læs mere om Arbejdspladsernes Motionsuge her 👉 https://lnkd.in/eyDBKGYG

Nyt webinar: undgå unødig brug af opioider i behandlingen Sundhedsstyrelsen og Vælg Klogt inviterer til inspirationswebinar om, hvordan vi sammen kan begrænse unødvendigt forbrug af opioider i behandling. Grundet tekniske problemer ved sidste inspirationswebinar gentager vi oplægget – og denne gang med styr på teknikken! Sæt derfor kryds i kalenderen den 29. oktober kl. 15.30-16.30. Du kan høre tre spændende oplæg fra fagfolk og en patient, som handler om: 👉 Indvirkninger på hverdagen, udfordringer og konsekvenser ved et langvarigt opioidforbrug. 👉 Redskaber til patienter og klinikere, når de i fællesskab skal håndtere smertebehandling. 👉 Hvordan almen praksis kan knække nødden med at nedtrappe patienter fra langvarig opioidbehandling. Alle kan deltage – også dig, der ikke var tilmeldt det første webinar om opioider. Tilmeld dig lige her: https://lnkd.in/e3TMYx4f

I denne uge starter efterårets vaccinationsindsats mod influenza og covid-19 Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen i dag en kampagne, der skal minde danskerne om, at det nu er muligt at blive gratis vaccineret mod influenza og covid-19. Alle, der er fyldt 65 år eller af andre grunde er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med influenza eller covid-19, kan nu blive gratis vaccineret. Det gælder også personer under 65 år med visse kroniske sygdomme som fx kronisk lungesygdom, hjertekarsygdom eller diabetes. Kampagnen er et gensyn med sidste års kampagne til de 65+ årige med budskabet om, at tennis, hundeluftning og fest ikke er det samme, når man ligger syg i sengen med influenza eller covid-19. I år er der kommet to nye film til – ”Fodbold” og ”Koncert” – der med et glimt i øjet skal få mennesker under 65 år med en kronisk sygdom til at booke tid til vaccination. ”Kampagnen blev rigtigt godt modtaget sidste år, og derfor har vi valgt at genbruge kampagnen til de 65+ årige og få udviklet nye film til mennesker under 65 år med en kronisk sygdom. I udviklingen af de nye film har vi fået testet forskellige varianter i målgruppen for at sikre, at de oplever, at filmene er relevante”, fortæller Rikke Liebst, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen. Læs mere om årets vaccinationsindsats her: www.sst.dk/da/Vaccination

Fagligt oplæg til ny kræftplan skal forbedre livet med og efter kræft Vi har over en årrække fået bedre udredning og behandling af kræft. På tværs af de forskellige kræftsygdomme er overlevelsen steget, og én af de markante forbedringer er, at 69 procent af de mennesker, som får kræft, stadig lever fem år efter. Flere bliver helbredt for kræft, og flere lever længere med kræftsygdom eller følger efter kræftbehandling. Med de fortsatte fremskridt inden for diagnostik, behandling, rehabilitering og bedre levevilkår kan vi forvente, at antallet af mennesker, der overlever en kræftsygdom stiger i fremtiden. Derfor arbejder Sundhedsstyrelsen i samarbejde med patientorganisationer, fagfolk, kommuner og regioner på et fagligt oplæg til en ny kræftplan, Kræftplan V, der især vil forbedre livet med og efter kræft, så flere får en tid med høj livskvalitet. ”Vi er meget optagede af, at den enkelte patient får den rette hjælp, og at det sker ved, at patienter i høj grad er med til at træffe beslutningerne om, hvad der skal ske i tiden med og efter en kræftdiagnose. Der er meget stor forskel på, hvor alvorlig en kræftsygdom er, og hvilke ønsker og håb man har til livet, alt efter om man er ung eller ældre. Det væsentlige her er, at vi skal kunne imødekomme individuelle ønsker til den behandling, der bliver igangsat,” siger Steen Dalsgård Jespersen, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den femte nationale kræftplan færdiggøres i efteråret og danner grundlag for politiske forhandlinger om den nye kræftplan.

Nyt tværfagligt projekt skal undersøge kønsrepræsentation i klinisk forskning   Vi ved, at medicin nogle gange kan virke forskelligt hos mænd og kvinder. Det er derfor et krav, at ny medicin, før det kan blive godkendt, er testet i kliniske forsøg på både mænd og kvinder, når det skal bruges til en sygdom, der kan ramme begge køn. I aftalen om forskningsreserven fra 2024 er der afsat 5 mio. kr. til at ”belyse eventuelle huller i den medicinske forskning.” Det er den opgave, som Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency) og Sundhedsstyrelsen skal løse i løbet af efteråret via et nyt tværfagligt projekt, hvor Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen kombinerer viden og metoder fra bl.a. epidemiologi, kvalitativ forskning, datascience og jura, og trækker på Danmarks helt unikke sundhedsdataregistre.   ”Data for eksempel fra sundhedsregistre og bivirkningsindberetninger kan være med til at give os ny viden om kønsforskelle, der kan komplementere vores viden fra kliniske studier og i sidste ende give os bedre lægemidler og behandlinger. Projektet vil inddrage både danske og europæiske data for at gøre os klogere på kønsforskelle på tværs af et lægemiddels livscyklus,” siger Claus Møldrup fra Lægemiddelstyrelsen. En vigtig del af projektet er desuden at kortlægge al den viden, der allerede findes på området. ”Der findes en del studier af, hvordan mænd og kvinder er repræsenteret i kliniske studier – både i akademisk forskning og industriens lægemiddeludvikling, men de peger i flere retninger. En vigtig del af projektet er derfor at skabe overblik over, hvad vi allerede ved fra disse studier, og hvad vi mangler viden om. Det kan hjælpe os med at identificere de områder, hvor vi har brug for mere forskning i kønsrepræsentation” siger Maria Ahrenfeldt fra Sundhedsstyrelsen. Projektet og dets resultater vil være relevante for forskere, læger og fagfolk på området samt for politikere, lægemiddelindustrien og sundhedsmyndighederne.

Få inspiration til at begrænse unødig brug af lægeordinerede opioider Sundhedsstyrelsen og Vælg Klogt inviterer patienter og fagfolk til inspirationswebinar om, hvordan vi sammen kan være med til at begrænse unødvendigt forbrug af opioider. I 2023 indløste 395.000 personer en recept på opioider. Opioider, som er en samlebetegnelse for morfin og morfinlignende lægemidler, anvendes blandt andet til akutte smerter, kræftsmerter og smerter i livets sidste fase. De er samtidig stærkt afhængighedsskabende. For at begrænse unødvendigt brug af opioder holder Sundhedsstyrelsen derfor sammen med Vælg Klog et webinar for at give inspiration til, hvordan en ny anbefaling fra Vælg Klogt kan blive implementeret. Vælg Klogts anbefaling handler om, hvad det er vigtigt at være opmærksom på som læge og patient, og er udarbejdet med kommentarer fra blandt andet Sundhedsstyrelsen og en række patientforeninger. Den lyder: ”Undgå at opstarte behandling med opioider uden en klar behandlingsplan, som beskriver mål, forventet varighed og plan for opfølgning”. ”Vi er meget optaget af, at brugen af opioider i behandlingen ikke bliver starten på en afhængighed, og generelt er det vigtigt, at opioider bruges med omtanke. Derfor er vi utrolig glade for at kunne sætte fokus på emnet sammen med Vælg Klogt, så vi kan klæde patienter og sundhedsfaglige endnu bedre på til netop den indsats,” siger projektleder Fie Madvig Larsen fra Sundhedsstyrelsen. Webinaret giver inspiration til, hvordan patienter undgår at få unødvendig behandling med opioider og deler også erfaringerne og konsekvenser af et langvarigt opioidforbrug fra et patientperspektiv. Målgruppen for webinaret er sundhedsprofessionelle, patienter, patientforeninger, kvalitets- og udviklingskonsulenter samt ledelser i både primær og sekundær sektor - og andre med interesse for brugen af lægeordinerede opioider. Webinaret bliver afholdt den 24. september 2024 kl. 15.30-16.30. Du kan tilmelde dig webinaret her og senest den 20. september 👇 https://lnkd.in/dWn6qZmY

Trivsel først 🌱☀ Mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke have antipsykotisk medicin, da det har beskeden effekt og kan give alvorlige bivirkninger og øget dødelighed. Alligevel får hver femte borger med demens hvert år antipsykotika. I disse dage stiller DR - Danmarks Radio skarpt på demensområdet. De har bl.a. besøgt Egvad plejehjem, der efter forløb med Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold har nedbragt forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens med 40%.   Demensrejseholdet er et læringsforløb, der giver medarbejdere i ældreplejen kompetencerne til at styrke plejen og omsorgen for mennesker med demens. Gennem forløbet får medarbejderne viden og metoder til at øge trivslen og nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin. Demensrejseholdet er netop blevet forlænget, så nu kan endnu flere plejehjem og hjemmeplejeenheder få dem på besøg 👉 https://lnkd.in/dGvpn6ru Bliv klogere på, hvordan Egvad Plejehjem sætter trivslen først i artiklen fra DR 👉 https://lnkd.in/e6AX67aQ og læs mere om Demensrejseholdet på https://lnkd.in/dKBdWVst

Nyt rusmiddelkoncept skal få forældre og lokale aktører til at engagere sig mere i ungelivet Sundhedsstyrelsen og TrygFonden lancerer i dag et nyt forebyggelseskoncept: Fælles om ungelivet. Det nye koncept giver kommunerne redskaber til at understøtte forældre og lokale aktørers arbejde med at skabe positive sociale fællesskaber for de unge uden rusmidler. ”Det her er et program, der har vist virkelig gode resultater. Kombinationen af data og viden og lokalt forankret engagement gør, at vi kan skabe de bedste rammer for børn og unge i forhold til forebyggelse. Samtidig understreger det, at samarbejdet imellem kommuner, borgere og os som sundhedsmyndighed er afgørende for at lykkes med så vigtig en forebyggelsesopgave som denne”, siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Jonas Egebart Konceptet tager afsæt i fem pilotkommuners erfaringer fra pilotfasen 2020-2024, og bygger på tre principper: 1) datadreven indsats, 2) afsæt i beskyttende faktorer for unges brug af rusmidler samt 3) lokal involvering og handling. Samarbejde mellem kommuner, lokale aktører og forældre skal skabe rammerne for et godt ungeliv uden rusmidler, og konceptet er tilgængeligt for alle kommuner fra i dag. 15 kommuner skal starte med at udbrede konceptet lokalt i 2024-2027. Hør programlederne fra de fem pilotkommuner, Silkeborg Kommune, Aalborg Kommune, Odder Kommune, Gentofte Kommune og Sorø Kommune fortælle mere om konceptet i videoen herunder, og find mere info på fællesomungelivet.dk

Vi skylder de unge en alkoholfri skolestart Spørger man de unge oplever mange et øget drikkepres, når de starter på en ungdomsuddannelse. Faktisk fylder alkohol så meget, at hele seks ud af ti unge mener, at det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en ungdomsuddannelse, hvis man ikke drikker. Det er et bekymrende højt tal. Mange ungdomsuddannelser har de senere år taget stadig mere ansvar for at bidrage til en sundere og mere inkluderende festkultur. For eksempel har en række gymnasier igen i år alkoholfri studiestart, hvor de første måneder er fyldt med sociale arrangementer uden druk. På skolerne oplever de, at de unge tager godt imod de nye initiativer, når først de har prøvet det. Men der er også brug for, at forældrene støtter op om de nye initiativer. For selv om syv ud af ti forældre synes, børn og unge drikker for meget alkohol, og at de begynder at drikke for tidligt, så giver mange forældre alligevel slip på aftaler og regler om alkohol, når deres børn starter på en ungdomsuddannelse. Det er vores, de voksnes, ansvar at sætte rammerne for de unge. Og hvis vi selv tvivler på, om alkoholfri studiestart og alkoholpolitikker hæmmer de unges sociale liv, skal vi blot huske på, at mere end halvdelen af de unge selv mener, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis ikke man drikker alkohol. Men det behøver ikke være sådan, og sammen med skolerne kan vi voksne støtte de unge i at danne fællesskaber, hvor det sociale er i centrum. Sådan lyder hovedtrækkene i et fælles debatindlæg af Maja Bødtcher-Hansen, formand for for Danske Gymnasier, Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Niels Sandø, enhedschef i enheden Forebyggelse og Ulighed i Sundhedsstyrelsen. Læs hele debatindlægget her: https://lnkd.in/djttv-jB