JOB: PRESSECHEF TIL DEPARTEMENTET Vi har en ledig stol midt mellem store politiske beslutninger, daglige pressehenvendelser og danskernes sundhed og velfærd. Den er tiltænkt en stærk pressechef til ministeriets departement. Pressechefen får ansvar for et dedikeret team, som arbejder med både dag-til-dag pressehåndtering og større strategiske kommunikationsindsatser i maskinrummet bag sundheds- og indenrigspolitikken. Vi leder efter en pressechef med politisk tæft, højt humør og evne til at eksekvere, som vil tage plads i stolen og være med til at forme fremtidens sundhed og velfærd. Frist for senest den 11. november kl. 12:00.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Offentlige myndigheder
Vi arbejder for, at sygdom ikke bliver en barriere for det liv, du gerne vil leve.
Om os
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark. Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling. Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet. Ministeriet består foruden departementet af en koncern med Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientklager, Nationalt Genom Center, Nationalt Center for Etik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Websted
-
www.ism.dk
Eksternt link til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- 201-500 medarbejdere
- Hovedkvarter
- 1057 København K
- Type
- Statslig myndighed
Beliggenheder
-
Primær
Holbergsgade 6
1057 København K, DK
Medarbejdere hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet
-
Morten Lorenzen
Direktør for Hjerneskadeforeningen og næstformand i Hjernerådet
-
Andreas Boe Sjøholm
Taleskriver og erfaren generalist med "sort bælte" i betjening af politiske og administrative topledere
-
Louise Filt
Souschef, Social- og Boligministeriet, Center for Jura og International
-
Cecilia Lawson Vinje
Teamleder, chefkonsulent at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Opdateringer
-
EN UNGDOM UDEN OPIOIDER💚 I dag har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsenteret regeringens opioidudspil ’Ungdom uden opioider’ sammen med justitsministeren og skatteministeren. I de senere år er et bekymrende misbrug af opioider begyndt at tage form blandt landets børn og unge. Mange af dem er slet ikke klar over, hvor farlige opioider er, og hvor let det er at blive afhængig af dem. Derfor sætter regeringen ind med 24 konkrete initiativer, der blandt andet skal sikre mere information og forebyggelse til de unge, bedre behandlingstilbud og mere overvågning af brugen af opioider. Regeringen vil også oprette et såkaldt nationalt kompetencecenter, hvor læger og andre relevante personalegrupper kan få efteruddannelse, råd og vejledning og dermed blive klogere på substitutions- og abstinensbehandling. På den måde skal det nye center bidrage til at styrke kvaliteten af behandlingen til børn og unge. Samtidig vil regeringen gøre næsespray med naloxon receptfrit på landets apoteker, da overdosis med opioider kan behandles med naloxon. Formålet er at forbedre mulighederne for at forebygge alvorlige skader og i værste tilfælde død. Du kan læse mere om regeringens opioidudspil ved at trykke på linket i kommentarsporet nedenfor.
-
EN NY SUNDHEDSREFORM ER LANDET! SKAL DU VÆRE MED TIL AT GIVE DEN VINGER?🛫 Vi har i efteråret præsenteret et ambitiøst sundhedsudspil, og vi søger derfor passionerede kolleger til det videre arbejde. Kan du navigere i komplekse organisatoriske og styringsmæssige problemstillinger? Har du erfaring med politisk betjening eller reformimplementering - gerne fra sundhedsområdet eller lignende velfærdsområder? Så er det måske dig, vi står og mangler i Kontor for Sundhedsstruktur. Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på det politiske maskinrum og omsætte politiske aftaler til konkrete indsatser i samarbejde med kommuner, regioner og andre interessenter. Din hverdag vil være præget af vores fælles interesse for sundhed med opgaver, samarbejder og chancen for at bidrage til Danmarks fremtidige sundhedsvæsen, der gør en forskel for borgerne. Du bliver kollega med Johan Kruse Rasmussen og resten af teamet, som sammen arbejder med alt fra ministerbetjening og forhandlingskoordination til implementeringsstøtte og udvikling af nationale sundhedsplaner. Hvis du vil være med til at sikre og videreudvikle et robust sundhedsvæsen, så tag springet med os! Læs mere om stillingen og send din ansøgning senest 21. oktober. Vi ser frem til at høre fra dig!
-
VI SØGER NY MINISTERSEKRETÆR-KOLLEGA Lige nu har vi en ledig stilling som ministersekretær for indenrigs- og sundhedsministeren. Kunne det være dig? 👆🏼Fagligheden er høj 👇🏼Kedsomhedsgraden er lav 🤲🏼Vi er rundhåndede med godt kollegaskab 🦾…mens spidse albuer ikke lige er os. Vi har brug for en kollega, der finder motivation i at få en travl hverdag til at flyde, er løsningsorienteret og god til at tale med mange forskellige mennesker. Dine nærmeste kollegaer bliver de to andre ministersekretærer, Ida og Anna, som vi har bedt om at sætte et par ord på jobbet: Ida: ”Vi er et tungt ministerium med plads i centrale regeringsudvalg. Det synes jeg gør det ekstra spændende, for vi skal jo sætte os ind i alt muligt – også sager, som ligger uden for vores ressortområde. Anna: ”Ja, og så er der alle vores egne områder. Vi laver mange politiske aftaler, så det er virkelig et felt, hvor der bliver rykket på nogle ting, som har betydning for alle danskere.” Ida: ”Der er også meget formidling i jobbet, og man skal kunne tage ansvar for at skubbe tingene i den rigtige retning.” Anna: ”Vi er i kontakt med mange forskellige mennesker hver dag: kollegaer her i huset og i de andre ministerier, ordførere og alle mulige andre.” Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send os din ansøgning senest 23. oktober.
-
VORES UDSENDTE KOLLEGER VENDTE ''HJEM'' FOR EN STUND 🌍 Fredag den 4. oktober havde vi i Indenrigs- og Sundhedsministeriet arrangementet 'ISM i verden' – med stor succes! Vores udsendte sundhedsdiplomater på ambassaderne i de 13 lande, hvor ISM har etableret et bilateralt myndighedssamarbejde på sundhedsområdet, delte ud af deres erfaringer med at bygge bro mellem danske og udenlandske sundhedsmyndigheder. De stillede skarpt på, hvordan arbejdet gør en forskel for vores partnerlande og for Danmark. Dagen gav vores kolleger i ministeriet en dybere indsigt i effekten af vores internationale arbejde – og hvad vi kan lære af andre lande, som står med samme udfordringer og opgaver i sundhedssektoren som Danmark. Samtidig fik vi inspiration til, hvordan vi kan anvende deres internationale erfaringer i dansk kontekst. En skøn dag, hvor vi fik vores udsendte kolleger lidt tættere på dagligdagen herhjemme i ministeriet.
-
KLAR TIL EN NY SÆSON MED VIGTIGE BESLUTNINGER FOR DANSKERNES SUNDHED OG VELFÆRD📣 I dag markerer vi åbningen af Folketinget og tager hul på et spændende folketingsår fyldt med vigtige forhandlinger og nye love på programmet, hvor Folketinget skal tage stilling til en række lovforslag – med stor betydning for vores sundhedsvæsen og samfund som helhed. Her får du et overblik over nogle af de væsentligste nedslag i lovprogrammet på sundhedsområdet: 🧾 SUNDHEDSREFORM: Den politiske aftale om en sundhedsreform – fremsættes som lovforslag i forlængelse af regeringens sundhedsudspil, der blev præsenteret 18. september. 🧾 FERTILITETSHJÆLP TIL BARN NUMMER TO: Bedre adgang til fertilitetsbehandling med offentlig finansiering af barn nummer to til enlige kvinder og par. Det skal også være lovligt at donere partneræg ved graviditet mellem to kvinder – uden sundhedsfaglig begrundelse. 🧾 FOREBYGGELSE – BØRN OG UNGE: Allerede i åbningsugen kommer andet lovforslag i regeringens forebyggelsesplan, der skal medvirke til at reducere børn og unges forbrug af nikotin, tobak og alkohol. 🧾 ORGANDONATION: Alle danskere bliver i udgangspunktet registreret som organdonorer efter en ’blød’ samtykkemodel, hvor man som borger aktivt skal bekræfte eller fravælge organdonation. 🧾 ABORT: Grænsen for den fri abort skal hæves til 18 uger. Unge gravide i alderen 15-17 år skal frit kunne få en abort inden for gældende ugegrænse uden forældresamtykke. Og nyt abortnævn skal sikre kvinders rettigheder i forbindelse med graviditet. 🧾 PSYKOLOGERS SUNDHEDSAUTORISATION: Lovforslag om modernisering af psykologordningen, hvor psykologer skal autoriseres under sundhedsloven. Det skal fremover ikke være lovligt at kalde sig ’psykolog’ eller praktisere uden at have en sundhedsfaglig autorisation. 🧾 BEDRE BRUG AF SUNDHEDSDATA: Sundhedsdata skal være tilgængelige for forskere, sundhedspersoner, myndigheder og virksomheder inden for life science på en smidig og sikker måde. Det skal sikre Danmarks fortsatte styrkeposition inden for life science, forskning og behandling.
-
MØD EFTERÅRETS PRAKTIKANTER🌻🍂 De vigtigste forkortelser sidder allerede i skabet, og de mystiske slotsholmske begreber bider sig langsomt fast. Her tre uger inde i forløbet er efterårets praktikanthold i fuld gang med at teste deres teoretiske kompetencer af i det virkelige arbejdsliv. Praktikanternes fagligheder spænder vidt, så det gør opgaverne også. Nogle arbejder med lovforberedelse og policy-udvikling, andre med økonomisk analyse og nogle med kommunikation og formidling. Fælles for dem alle er, at de bruger et semester på at samle erfaring og udvikle deres kompetencer inde i det politiske maskinrum tæt på de store beslutninger, der former vores samfund. Men udbyttet er mindst ligeså stort for alle os andre. På billedet ser du praktikanterne i samlet flok sammen med departementschef Svend Særkjær efter et møde, hvor der var lejlighed til at vende stort og småt. Og Svend er ikke i tvivl om værdien af at have praktikanter i huset: ”Vores praktikanter er en af vores bedste investeringer. De er dygtige, nysgerrige, giver andre perspektiver på tingene og er med til at udfordre os mere drevne folk på, hvordan vi gør tingene. Og allerbedst, så ender mange med at vende tilbage til os senere, når de står med eksamensbeviset i hånden.” Hvis du vil med på forårets praktikanthold, så er det nu du skal søge. Vi tilbyder et udfordrende og spændende praktikophold, hvor du bliver tilknyttet en praktikantvejleder og bliver en del af et stærkt socialt netværk af praktikanter og medarbejdere. Søg senest 6. oktober via link i kommentarfeltet. Håber at se nogen af jer til foråret!
-
EN HELT SÆRLIG DAG🙌🏼 Det var en af de store milepæle vi nåede i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, da Sophie Løhde onsdag kunne præsentere regeringens bud på en sundhedsreform, ’Sundhed tæt på dig’. Vi fulgte spændt med i pressemødet fra kontorerne og fejrede sammen lanceringen og den store indsats, der ligger bag. Vi har lagt mange kræfter i udspillet. Samarbejdet på tværs af hele huset har været alfa og omega for at komme i mål, og vi har for alvor mærket synergien mellem indenrigs- og sundhedsområdets fagligheder. Vi er ærlig talt temmelig stolte af det resultat, vi har leveret i fællesskab. Hvis du ikke har fået set nærmere på udspillet, kan du finde det i kommentarfeltet.
-
NY SUNDHEDSREFORM: Sundhedsvæsenet flytter tættere på dig I dag har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsenteret regeringens nye sundhedsudspil ’Sundhed tæt på dig’ sammen med statsministeren, vicestatsministeren og udenrigsministeren. Der lægges bl.a. op til at indføre kronikerpakker, en ny lægereform og styrke de nære sundhedstilbud. ”Vi har et stærkt sygehusvæsen, hvor patienter med fx kræft og hjertesygdomme kan få specialiseret behandling af høj kvalitet. Og derfor overlever flere i dag alvorlig sygdom end tidligere. Men sundhedstilbuddene og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen halter bagefter, og det rammer blandt andre mange af de danskere, som lever med en kronisk sygdom. Derfor skal vi nu styrke den del af sundhedsvæsnet, der er tæt på, så vores sundhedsvæsen samlet set bliver langt stærkere,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Regeringen lægger med sit udspil op til at ændre på både strukturen, opgavefordelingen og økonomien i sundhedsvæsnet. Der oprettes 4 nye sundhedsregioner. Region Sjælland og Region Hovedstaden slås sammen til en ny stærk region - Region Østdanmark. Samtidig skal der etableres 17 nye sundhedsråd, der bliver en central motor, som skal drive udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen. Desuden: - Nye kronikerpakker til personer med fx KOL, type 2-diabetes og hjertesygdom - Psykiatrien skal integreres i det somatiske sygehusvæsen - Nye patientrettigheder, fx ret til hurtig adgang til praktiserende speciallæger og ret til digitale sundhedstilbud - 3,5 mia. kr. til bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser - Flere læger skal uddannes uden for de større byer: Ekstra uddannelsespladser på medicinstudiet i Aalborg, Esbjerg og Køge - Sundhedsfond på 24 mia. kr. til mere moderne sygehuse og teknologi Du kan læse mere om regeringens reformudspil ved at trykke på linket i kommentarsporet nedenfor 👇 📷: Stine Tidsvilde
-
UDSPIL TIL SUNDHEDSREFORMEN ER LANDET I MINISTERIET Regeringens nye udspil til en sundhedsreform er ankommet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Og nu fragter vi det til Statsministeriet. Følg med klokken 10:00 fra pressemødet i Spejlsalen, hvor indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde sammen med statsministeren, vicestatsministeren og udenrigsministeren præsenterer udspillet.