Vi søger en dygtig Elektriker til vores Tank-Team. Et resultatorienteret og nyt team, hvor fokus er på at nå i mål med vores store tank-program og samtidig have et godt kollegialt samarbejde på tværs af hele Crossbridge Energy A/S. Du er velkommen til at høre mere og kontakte Teamlead Thomas Mærkedahl Carlsen på tlf: +45 26841926. Se med her: https://lnkd.in/eZ3yrNe2
Om os
Crossbridge Energy A/S ejes af Postlane Partners, som har hovedkontor i Stamford USA og afdelinger i Houston, Odessa, Fort Wayne og Calgary, Bordeaux i Frankrig, samt i Fredericia og København. Selskabet har en portefølje med aktiver i Nordamerika og Europa til en værdi af mere end 900 mio. dollar. Crossbridge Energy A/S har pr. 1. juli 2021 overtaget raffinaderiet i Fredericia med tilhørende Trading & Supply aktiviteter og vil bringe raffinaderiet ind i en grønnere fremtid med en vision om at blive CO2 neutral i 2035. Crossbridge Energy A/S vil fortsætte udviklingen af grøn brint, avancerede biobrændstoffer og samforarbejdning. Raffinaderiet er allerede i færd med at omstrukturere til en mere bæredygtig fremtid. Udviklingen omfatter genbrug af overskudsolie til en mere bæredygtig raffinering, planer om at udvikle raffinaderiets muligheder for co-processing af vedvarende råmaterialer, samt undersøge mulighederne for produktion af avancerede biobrændstoffer. Bla. undersøges mulighederne for at nyttiggøre affald, såsom brugt motorolie og slam fra skibe til at skabe energi, mens der på biobrændselssiden arbejdes videre med forarbejdning af vegetabilske dieselolier. Crossbridge Energy A/S deltager i HySynergy-samarbejdet om at etablere et 300 MW elektrolyse- og PtX-anlæg ved siden af raffinaderiet. Allerede i dag er raffinaderiet i Fredericia verdens tredjemest energieffektive raffinaderi og nummer et i Europa. Således er det Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme og leverer mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug af fjernvarme – produceret ved at nyttiggøre overskudsvarme fra produktionen i stedet for at lade det gå til spilde. Raffinaderiet er certificeret til at kunne raffinere bio-olieprodukter fra bunden i det eksisterende anlæg fremfor at skulle tilføre biokomponenter efterfølgende. Raffinaderiet producerer 35 % af det danske forbrug af flydende brændstoffer og eksporterer tilsvarende mængder fra havneterminalen.
- Websted
-
https://crossbridge.dk/
Eksternt link til Crossbridge Energy A/S
- Branche
- Olie og gas
- Virksomhedsstørrelse
- 201-500 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Fredericia, Syddanmark
- Type
- Aktieselskab
- Grundlagt
- 1966
- Specialer
- Flydende brændstoffer
Beliggenheder
-
Primær
Egeskovvej 265
Fredericia, Syddanmark 7000, DK
Medarbejdere hos Crossbridge Energy A/S
-
Carsten Dollerup
-
Susan Renneberg Aagaard
-
Lisbeth Rauff Sørensen
Green Transition | Bio-fuels | E-fuels | PtX | CCUS | Business & Strategy Development | Business Opportunity Manager at Crossbridge Energy Fredericia
-
Bardur Vendelbo
Projektleder, Projekt ingeniør, bygningsingeniør eller offshore
Opdateringer
-
Kommende procesoperatører på besøg Studerende fra EUC Lillebælts procesoperatør-linje besøgte fredag d. 25. oktober Crossbridge Energy A/S i Fredericia. Et besøg, hvor de fik mulighed for at snuse lidt til, hvad et raffinaderi egentlig er for et sted - og eventuelt hvad det er for en arbejdsplads. Besøget er en opfølgning på et omvendt besøg, som Crossbridge Enenrgy tidligfere har aflagt hos EUC Lillebælt for at fortælle om muligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et kig indenfor hegnet hos Crossbridge Energy er et kig ind i en verden der står for leverancen af op mod 40 procent af det danske behov for flydende brændstof baseret på en daglig produktion på 10.000 tons. Men også hvor fokus er på energieffektiv og stabil drift. Besøget gav - heldigvis - anledning til mange kvalificerede spørgsmål og dermed gode diskussioner 🙂 Tak for besøget og interessen😊 👍
-
Turn Around lakker mod afslutning Crossbridge Energy A/S er ved at nå i mål med det store Turn Around for denne gang. Det omfattende rense- og vedligeholdelsesstop har krævet alle kræfter, siden anlægget blev kørt ned og tømt i slutningen af august. Flammen i toppen af flaren er nu igen tændt. "Det har været en kæmpe indsats, som alle har ydet. Det engagement, vi har mærket, ja, det har givet det bedste resultat," siger Engineering Director Michael Kollerup Kroløkke. Og det vel at mærke fra alle de mange firmaer, der har hjulpet til. I alt er har mere end 650 eksterne folk været inde for at hjælpe undervejs i det engineering tidslot på ca. fire uger, hvor der er blevet arbejdet døgnet rundt. Samlet er det blevet til mere end 86.000 intensive timers arbejde. "Jeg er virkelig glad og imponeret over, hvordan det er lykkedes, for vi arbejder tæt på hinanden og er derfor nødt til at have meget tæt dialog hele tiden. Nogle gange arbejder folk fra forskellige firmaer med forskellige opgaver lige oven over hinanden, da vores anlæg er stort og komplekst," siger Michael Kollerup Kroløkke. At starte hele raffinaderiet op igen sker anlæg for anlæg. Derfor tager det også en uges tid, før alt igen er kørende, og derfor har der hele tiden været fokus på at få de forskellige anlæg klar, så opstartsrækkefølgen kan håndteres. Vel at mærke er der jo tale om anlæg og dele, som har skullet løftes ud med kran, skilles ad, renses, have udskiftet reservedele og samles igen for igen at blive løftet på plads og installeret. Et omfattende og enormt arbejde, som nu gør, at raffinaderiet kan komme i fuld drift igen med en produktion på 10.000 tons om dagen og leverancer af ca. 40 % af det samlede danske forbrug af flydende brændstof. Det sker som et af verdens absolut mest energieffektive raffinaderier, og som leverandør af overskudsvarme til fjernvarme svarende til mere end 25 % af det samlede forbrug af fjernvarme i Trekantområdet. Vel at mærke energi, der alternativt skulle have været kølet op i luften, men som går til gode til at varme stuerne hos beboerne i hele Trekantområdet. "Jeg vil gerne sende en kæmpe tak for hjælpen til alle de virksomheder, som har hjulpet os. De har virkelig ydet en kæmpe indsats og hele tiden haft for øje at arbejde som et stort fælles team," siger Michael Kollerup Kroløkke. BMS A/S Caverion Mourik Industry SubC Partner Veltec - Denmark @Wiggers & Klement ALTRAD Kemp & Lauritzen A/S og rigtig mange flere 😊 🔧 🔩
-
+ 5
-
Vedligehold er 24 timers indsats Døgnet rundt, hele perioden. Sådan er det, når Crossbridge Energy A/S lukker anlægget ned for at vedligeholde og rense. Det vil sige, at der 24 timer i døgnet i hele perioden er aktivitet. Engineering director Michael Kollerup Kroløkke glæder sig over det engagement, som også alle de mange eksterne virksomheder, der hjælper Crossbridge Energy, lægger i opgaven. "Der er virkelig tale om team work. Det er jo sådan, at når vi taler med folk ude ved de enkelte anlæg, så kalder de gerne pågældende for "Vores". For mig viser det, at vi er et stort fælles team her," siger han. Det gælder også om natten, hvor arbejdet kører ufortrødent videre. Med lys ikke bare for at kunne se, men også for at markere eksemplevis toppen af de høje kraner, ja, så giver det et flot vue, der kan ses langvejs fra. Det gælder også for arbejdet på flaren, som jo normalt kan ses med flamme i toppen. Den er 60 meter høj, og skal under drift altid være tændt. Med nedlukning af hele anlægget, er der mulighed for at også at slukke og vedligeholde flaren. Den får bl.a. et helt nyt rør monteret inde i gitterkonstruktionen, så den er klar til driftsopstart igen. Crossbridge Energy producerer 10.000 tons flydende brændstof om dagen og leverer op mod 40 % af det danske behov. Det sker som et af verdens absolut mest energieffektive raffinaderier. I alt hjælper mere end 500 eksterne Crossbridge Energy med vedligeholdelsesarbejddet. Og mange af disse smede, elektrikere, kranførere, stilladsbyggere med videre knokler altså løs om natten. Tak for jætte-indsatsen 🙂 🛠
-
+ 1
-
Vedligehold i døgndrift Når vi lukker ned for at vedligeholde, så er det med fuld fokus 24 timer i døgnet alle ugens dage. Og når man får hjælp af så mange eksterne firmaer, som vi gør, så er det en væsentlig opgave, at sikre koordination hele døgnet rundt. Men det har vi virkelig, kan Engineering Director Michael Kollerup Kroløkke konstatere under Turn Around. "Jeg er virkelig imponeret over, hvordan der bliver taget fat. Vi er her under TA24 et stort team, som består af rigtig mange folk fra andre virksomheder samt os selv," siger han. For koordinationen og dedikationen, som også eksterne virksomheder lægger i arbejdet, sikrer både fremdrift og kvalitetsarbejde. Det sker, fordi der bliver tænkt på tværs og koordineret, peger han på. Faktisk er der mere end 500 eksterne, som hjælper Crossbridge Energy A/S egne ca. 300 medarbejdere med rense- og vedligeholdelsesopgaverne. Det omfatter også arbejde på raffinaderiets 60 meter høje flare samt 99 meter høje skorsten. At vejret så faktisk også har spillet positivt med, ja, det glæder alle sig over. Enkelte heftige regnbyger har selvfølgelig sat deres aftryk, men ikke på arbejdet ude i anlægget. Måske det også hjælper, at der er ganske flot udsigt, når man arbejder højt på en kolonne, i toppen af flaren eller på skorstenen. Flot ser det også ud i nattetimerne. #energi #fredericia
-
+ 3
-
Store løft Vedligeholdelsesstoppet, det såkaldte Turn Around, hos Crossbridge Energy rummer mange spektakulære ting. Herunder en masse meget udfordrende kran-opgaver, hvor tunge ting og andre løft skal klares. BMS A/S er således på job og klar til at støtte opgaveløsningerne hele tiden, mens vedligeholdelsesstoppet står på. Også søndag d. 8. september, som var den perfekte kran-dag med flot solskin og nærmest ingen vind, heller ikke i højden. Så derfor blev der arbejdet på den 99 meter høje skorsten, som skal gåes grundigt efter nu mens hele raffinaderianlægget er standset. Så i det klare solskin kunne man langvejs fra se de høje kraner være i fuld gang. For folk og materiel blev hejst op i toppen af skorstenen. Således kunne kranløftene ses fra både Gauerslund og fra den Gamle Lillebæltsbro samt fra Fyn. Vedligeholdelsesstoppet kører på for fuld tryk, og Crossbridge Energy får hjælp af mere end 500 eksterne folk til det omfattende arbejde, hvor det meste af anlægget bliver renset og gennemgået. Udover skorstenen på 99 meter, så vil flaren - flammetårnet - også blive gået grundigt efter. Flaren er 60 meter høj, og også til den opgave kræves solid kranhjælp. #energi #crossbridgeenergyas #fredericia
-
+ 6
-
Turn Around 2024 – god fremdrift Et kæmpe vedligeholdelsesstop. Sådan er Turn Around 2024 hos Crossbridge Energy, hvor hele raffinaderiet i Fredericia er standset, tømt for kulbrinter og lukket op, så en enorm række af eksterne underleverandører kan komme til at hjælpe med gennemgribende vedligehold, rensning og udskiftning på hele det store anlæg. Engineering Director Michael Kollerup Kroløkke glæder sig over, at det omfattende forudgående planlægningsarbejde giver gevinst. ”Vi er virkelig godt med og fremdriften er fantastisk”, konstaterer han, efter at de første af de i alt mere end 500 eksterne folk siden onsdag for alvor har kunnet komme i gang med at rense, skrue og svejse på anlæggene, som først er blevet tømt og kølet ned. De mere end 500 eksterne folk kommer fra en række virksomheder fra både ind- og udland. Rigtig mange er samarbejdspartnere gennem mange år. ”Det er jo specielt at arbejde her hos os. Vi stiller eksempelvis enorme krav til sikkerhed og kvalitet. Men jeg kan virkelig mærke den fantastiske samarbejdsånd, der hersker mellem alle, både eksterne og vores egne folk,” siger Michael Kroløkke. Et så omfattende vedligeholdelses-scope, som Crossbridge Energy har for dette stop, kræver også en ekstraordinær indsats og et solidt sammenhold på tværs af virksomheder. Arbejdet vil stå på nogle uger endnu, før alt igen er samlet og klar til opstart og genoptagelse af produktionen af ca. 40 % det danske behov for flydende brændstof. Crossbridge Energy er blandt verdens allermest energieffektive raffinaderier og leverer tilmed mere end 25 % af fjernvarmen i hele Trekantområdet i form af overskudsvarme fra raffinaderi-produktionen. ”Jeg kan kun sige, at jeg er virkelig glad for alle eksterne, som hjælper os med alt. Lige fra smede, elektrikere, stilladsbyggere, kranfolk til specialister indenfor svejsning, målinger, udskiftning af katalysator til lugevagter og folk, der renser varmevekslere og meget, meget mere," siger Michael Kroløkke. ”Dette vedligeholdelsesstop er så omfattende, at det tæller tusinder af store og små arbejdsopgaver, der skal udføres. Det foregår på et relativt lille område, så vi arbejder på alle måder tæt sammen. Det kræver koordinering - og at vi samarbejder. Og det foregår virkelig fornemt,” konstaterer Michael Kroløkke. Crossbridge Energy beskæftiger omkring 275 medarbejdere, hvor de fleste netop nu er dedikerede til vedligeholdelsesstoppet. Men mange håndterer også de faste opgaver for at sikre, at folk kan komme på arbejde, i skole, ud at rejse og meget mere. For selv om Crossbridge Energy raffinaderiet er lukket ned for vedligehold, så kører hjulene videre. BMS A/S Caverion Mourik Industry SubC Partner Veltec - Denmark @Wiggers & Klement ALTRAD Kemp & Lauritzen A/S samt rigtig, rigtig mange flere 🙂 🔧 🔩
-
Grønt flybrændstof - kræver hele værdikæden Hvordan kommer man skridtet videre og får gang i produktion af grønt flybrændstof? Det spørgsmål er til debat på TV2 d. 3. September, hvor flere aktører fra Brancheforeningen Dansk Luftfart, SAS - Scandinavian Airlines med flere giver deres input🛩️ Det gjorde Crossbridge Energy’s direktør Finn Schousboe også i morges. For det kræver hele, at yværdikæden tænkes ind; fra råstoffer over forædling (raffinering) til flyselskaberne og forbrugerne😃 TV2 kiggede således forbi midt i en travl hverdag med masser af eksterne på sitet til at hjælpe os med at vedligeholde anlægget🛠️🔧 #luftfart #energi
-
Erfaren håndværker? Crossbridge Energy A/S søger engagerede og dygtige Teknikere til vedligehold af vores tanke. Vi søger smede, elektrikere og andre faglært uddannede til vores Tank-Team. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor du får mulighed for at arbejde med vedligehold og reparation af vores store tanke samt tilhørende udstyr. Se mere på: https://lnkd.in/e5k3WBv5 Vi ser frem til at høre fra dig! #Smed #Elektriker #Faglært #BlivEnDelAfTeamCrossbridge