Byrummonitor

Man skulle tro, at Arkitekturopprøret Norge var godt tilfredse med deres gennemslagskraft: Deres Instagram-konto har knap 80.000 følgere, og hvert eneste opslag med billeder af »styggt« nybyggeri modtager tusindvis af likes og reaktioner, mens deres Facebook-side snart runder 40.000 følgere. »Men indtil videre har vi jo ikke set nogle konkrete resultater af vores arbejde i arkitekturen eller byplanlægningen. Selv om mange borgere finder vores sag sympatisk, er vi langt fra at være i mål.« Sådan siger Saher Sourouri. Han er formand for Arkitekturopprøret Norge, og Byrummonitor har ringet til ham for at spørge ind til deres nyeste taktik: Dette efterår har ledelsen valgt at forandre oprørsbevægelsen til en officiel forening, hvor et medlemskab koster et årligt kontingent på 500 norske kroner: »Vi har vurderet, at hvis vi skal have endnu større indflydelse, så må vi have en indtægt,« siger Saher Sourouri og tilføjer: »Vi ønsker at bruge nye og flere metoder til at komme ud med vores budskab, men indtil videre har jeg og nogle få andre betalt alle omkostninger fra egen lomme. Det går ikke i længden, særligt fordi vi ønsker nye og flere metoder til at komme bredere ud med vores budskab.«. Artiklen er for abonnenter.

Selvom fremtiden er skræmmende, er vi nødt til at være optimistiske og tro på »fuglekvidder og happiness«, lød det fra Bjarke Ingels, da han og Margrethe Vestager forestillede sig, hvordan verdens storbyer ser ud om 100 år.

Byggeriets krise stikker dybt, og vi må kollektivt tage fat på at ændre kursen. På tværs af industri, politik og civilsamfund må vi arbejde for en ny model, hvor byggeriets kerneformål – at skabe gode og bæredygtige livsvilkår – bliver førsteprioritet. Vi skal sikre, at fremtidens byggeri skaber værdi for mennesker, men samtidig også holder os inden for planetens velbefindende. Vi står over for et presserende behov for at skabe strukturer, der sikrer betalbare boliger til alle – især i byerne, hvor boligpresset er størst. Det handler ikke blot om at bygge flere boliger, men om at udvikle nye modeller, hvor menneskers trivsel og klimaansvar går hånd i hånd. Vi skal bevæge os væk fra spekulation og hen imod innovation. Sådan skriver Ditte Lysgaard Vind, Chief Science & Innovation Officer, Bloxhub, i dette debatindlæg. Debatindlægget er gratis.

»Lige nu er det særligt bevarings-diskursen, der fylder. Og hvis vi tænker bevaring meget stringent, er det ikke muligt at transformere. Men jeg ser Aalborg som en pragmatisk by, som også skal kunne gentænke det eksisterende. Derfor skal vi som kommune kunne transformere – særligt for at minimere mængden af nye bygningsmasser,« siger Aalborgs nye stadsarkitekt, Jens Rex Christensen. Artiklen er for abonnenter.

Måske er mange af dem allerede glemt. Men efterkrigstidens arkitekter i provinsbyerne var dygtige og efterspurgte - og fik tegnet en hel masse gedigent alment byggeri. Nu vil Hjørring gøre et helt kvarter af efterkrigens boliger til kulturmiljø. Artiklen kræver abonnement, som du kan prøve gratis og uforpligtende her i 14 dage: https://lnkd.in/eZ9kkKrX

Virkeligheden er, at vi allerede har en enorm eksisterende boligmasse, der kan imødekomme fremtidens behov, hvis vi tør tænke anderledes og bruge den smartere. Vi har over en million enfamiliehuse i Danmark, hvoraf en stor del potentielt kan omdannes til flerfamilieboliger eller bofællesskaber. Vi står med en unik mulighed for at reducere behovet for nybyggeri ved at udnytte og renovere de boliger, vi allerede har. Men for at dette kan lade sig gøre, kræver det, at vi som samfund gentænker vores tilgang til byudvikling. Sådan skriver arkitekt Louise Heebøll i dette debatindlæg. Debatindlægget er gratis.

Jeg plejer at sige det på den måde, at vi ikke skal bevare for hverken kulturmindets eller for fortidens skyld. For kulturmindet, in casu bygningerne, er jo døde, og fortiden er forbi. Nej, vi skal selvfølgelig bevare for menneskene – nu og i fremtiden. Skal man se noget positivt i den langstrakte og formentlig aldrig afsluttede diskussion om Nyborg Slot, vil jeg pege på, at skærmydslerne om projektet utvivlsomt vil medvirke til, at der i gennemførelsen vil blive taget skyldigt hensyn til både bevaringen og formidlingen. Sådan skriver Thomas Bloch Ravn i dette debatindlæg.

Vi har behov for mindre boliger, og det bliver tydeligere og tydeligere, at vores opfattelse af det ideelle hjem i byen forandres af nye idealer. Og meget tyder på at en stor del af bevægelsen komme fra de allermest ressourcestærke borgere, skriver ejendomsmægler Adam Schnack.

Ramboll har i mere end et årti arbejdet med skybrudssikring og regnvandsløsninger og har nu samlet deres erfaringer i et ’skybrudskatalog’. Vi skal huske på, at »vandet ikke er vores fjende,« siger ingeniørkoncernens bæredygtighedschef, Trine Stausgaard Munk. »Naturen må ikke være noget, man ’drysser ovenpå’, når et byudviklingsprojekt er bygget færdigt. Det har vist sig at vi er mere afhængige af naturen, end vi erkender, og derfor bør det prioriteres i byrummet på en helt anden måde,« siger hun.

Bygningsfredningsområdet skal revideres og forenkles. Det mener Kulturministeriet, som netop har nedsat en ekspertgruppe, som skal vurdere, hvordan den nuværende beskyttelse af fredede bygninger kan lempes og eventuelt inddeles i kategorier. Med i ekspertgruppen er blandt andre Hanne Ullum, Stig Andersen, Birthe Iuel, Mette Viuf Larsen og Kent Martinussen. Ekspertgruppens forslag skal være udgiftsneutrale og bidrage til færre statslige udgifter til administration, hedder det i kommissoriet for arbejdet.