Bispebjerg Hospital

I dag bød vi igen udenfor, da vi holdt Åbent Hospital. 🌸 Mange nysgerrige og historieinteresserede var mødt frem for at gå en guidet tur på vores smukke hospital. Tak for besøget

Kan et diabeteslægemiddel, der er blevet brugt siden 1960'erne, vende op og ned på behandlingen af slidgigt i hænderne? Det undersøger Kasper Staberg Madsen i sin ph.d.🔬💊

Er vores drikkevand i fare? 💧☠️ Målinger viser at der i højere, højere grad bliver fundet giftstoffer i grundvandet. Men hvordan ender giftstofferne i vores vand og er vores drikkevand egentlig i fare? Se med i DR - Danmarks Radio i ”Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare?” når vores ekspert på området Paula E. C. Hammer fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital kommer med kloge svar disse spørgsmål. Paula undersøger til dagligt, hvilke konsekvenser PFAS kan have for vores helbred. 👩🏻🔬🔬⚕️ - Desværre som situationen er i dag, kan vi ikke leve fuldstændig kemikaliefrit, og det gælder faktisk også i vores drikkevand, siger Paula. Se med: https://lnkd.in/d6AEVHP6 #PFAS #drikkevand #miljø

Det er ikke alle patienter, der får besøg af familie og venner, når de er indlagt i længere perioder🏥 Patienter med social udsathed er ofte ensomme, og det kan gøre indlæggelsestiden på hospitalet ekstra svær. Derfor slår hospitalet sig sammen med WeShelter i et forsøg på at hjælpe de ensomme patienter. Frem mod slutningen af september kommer frivillige og besøger patienter med social udsathed. De frivillige vil snakke, drikke kaffe, spille brætspil og gå ture med patienterne for at opbygge gode relationer👫☕🎲 Det bliver blandt andet Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital Afdeling K3, der får glæde af ordningen, og oversygeplejerske Maria Holm Frank har store forventninger til projektet: - Jeg glæder mig meget til at se, hvad projektet kan skabe af merværdi for vores patienter med social udsathed. For medarbejderne bliver det forhåbentlig også en ressource på samme måde som pårørende ofte er det for os, fortæller Maria. - Vi håber, at de ”professionelle pårørende” kan gøre opholdet på hospitalet lettere for patienter med social udsathed. Ved at mindske ensomheden og øge nærværet stiger chancen for, at vi skaber mere lighed i sundhedsvæsenet, siger chefsygeplejerske på Akutafdelingen, Charlotte Rahbek, der koordinerer samarbejdet mellem hospitalet og WeShelter. Målet er ikke, at de frivillige skal overtage plejepersonalets opgaver, men være en ekstra ressource og støtte for patienterne💪 Ortopædkirurgisk Klinik M deltager også i pilotprojektet🙌 . #dksund

- Det belaster de ældre patienter at blive akut indlagt – og der er stor risiko for, at de taber flyvehøjde. Det kan vi gøre bedre. Det siger Hanne Nygaard, der er sygeplejerske og leder af forskningsafsnittet i vores Akutafdeling 🏥 Hanne har netop afsluttet sin ph.d., hvor hun sætter spot på ældre, skrøbelige patienter, som bliver indlagt på hospitalet. Hun mener, at vi skal blive bedre til at vurdere graden af skrøbelighed hos ældre patienter. 🛌🤕🤒 - Vi kan møde friske og velfungerende ældre patienter på 85 år, der klarer sig selv, og svækkede patienter på 65 år, som har brug for ekstra hjælp i hverdagen. Så den kronologiske alder er altså ikke den mest retvisende markør, når det handler om skrøbelighed og aldring, siger Hanne. Hannes pointe er, at skrøbelighed og alder ikke altid følges ad. Skrøbelighed er nemlig et sammensat syndrom af forskellige faktorer, som varierer fra person til person. Antallet af ældre i Danmark stiger hele tiden. Det samme gør antallet af skrøbelige ældre. Begrebet skrøbelighed er oversat fra engelsk Frailty. Man forbinder skrøbelighed med en øget risiko for nedsat funktionsniveau, hyppigere indlæggelser, funktionstab og død hos ældre, forklarer Hanne. Derfor bør sundhedspersonale afklare patientens grad af skrøbelighed ved indlæggelsen. Så de hurtigst muligt kan tilrettelægge et pleje- og behandlingsforløb, der forebygger yderligere funktionstab for patienten under indlæggelsen. - Når vi vurderer patientens grad af skrøbelighed straks ved indlæggelsen, får vi et billede af, hvor patienten er i sin aldringsproces. Hvis patienten er skrøbelig, er risikoen for yderligere funktionstab under indlæggelsen langt større, siger hun og fortsætter: - På den måde kan vi hurtigere igangsætte fysioterapi eller lægge en plan for den rette ernæring, hvis det er det, patienten har brug for. I løbet af efteråret 2024 bliver alle ældre patienter vurderet på deres skrøbelighed, når de indlægges på Bispebjerg Hospital. ✅ Men det skal ikke bare være en ny vurdering, slår Hanne fast. Den kan ikke stå alene. Der er brug for vi på tværs af fagligheder og afdelinger koordinerer og målretter en endnu bedre pleje og behandling for de skrøbelig ældre patienter. 😊 FAKTA 👉 Clinical Frailty Scala (CFS) er udviklet af Dr. Kenneth Rockwood fra Dalhousie University. Det bliver brugt internationalt og er oversat til 25 sprog. 👉 Sundhedspersonale bruger Clinical Frailty Scala til at vurdere patienternes skrøbelighed ud fra fire faktorer: 1. Aktivitetsniveau. 2. Symptomer på sygdomme. 3. Kognitiv funktion. 4. Behov for hjælp fra andre. 👉Den samlede score bidrager med information om patientens fysiske formåen og risiko for dårligt udfald. CFS står foran at skulle implementeres i hele Danmark som led i RKKP databasen DANFRAIL.

Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen vinder Anders Jahre-prisen👏👏👏 Tirsdag modtog Nicolai et helt særligt opkald📞 I den anden ende af røret fortalte formanden for Anders Jahre-Prisen, at Nicolai er årets modtager af prisen 'for yngre forskere'. Anders Jahre-Prisen er en af Nordens mest prestigefyldte forskningspriser, og bliver også kaldt for 'den lille nobelpris'🏆 - Det er en fantastisk ære og uden tvivl et karrieremæssigt højdepunkt. Det bevidner vigtigheden i at forskning tager tid, og det kræver et godt hold af mennesker omkring en. Det er således også i særdeleshed en anerkendelse af min forskningsgruppe og vores samarbejdspartnere, siger Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen. Nicolai, der er lektor og afdelingslæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, får prisen for sit arbejde med peptidhormoner – særligt med hormonet glukagon. - En medvirkende del til prisen har formentlig været vores fund om glukagon-resistens i dyreeksperimentelle modeller. Vi har kunnet translatere det til mennesker - og nu også til større kliniske studier. For eksempel anvender lægemiddelindustrien nu et af vores fund at vurdere såkaldt drug-engagement (altså om lægemidlet virker). Og prisen betyder meget for ham, fortæller han: - At blive anerkendt med Anders Jahres talentpris for at udleve mine videnskabelige drømme, understreger hvor vigtigt udholdenhed er inden for videnskaben, og at man aldrig må give op. Nicolai modtager officielt prisen til november, og med dén følger 400.000 norske kroner💰 Han deler desuden prisen med lektor Nicholas M I Taylor fra Københavns Universitet - University of Copenhagen, der forsker i, hvordan molekyler fungerer. Stort tillykke til dem og de andre vindere!🤗 #dksund

Et stærkt parløb mellem forskere på Københavns Universitet - University of Copenhagen, Bispebjerg Hospital og Region Hovedstadens Apotek skal i et nyt projekt se på, hvordan sundhedsvæsnet bliver endnu bedre til at møde mennesker i udsatte og sårbare livssituationer. Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 5.7 mio. kr.   Mennesker i udsatte og sårbare livssituationer bliver alt for ofte tabt i sundhedsvæsnet og modtager ikke den koordinererede behandling og pleje, de har brug for. Samtidig oplever de stigmatisering og diskrimination, og de dør i gennemsnit 17 år før alle andre. 💡 Det er et samfundsproblem, som en gruppe forskere og praktikere fra Københavns Universitet, Bispebjerg Hospital og Region Hovedstadens Apotek nu vil lave om på 💪 På baggrund af erfaringer fra Flexklinikken på Bispebjerg Hospital vil projektet forbedre de socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet og sikre sammenhæng og tilknytning i deres behandlingsforløb. Udgangspunktet er, at sundhedsvæsenet kan blive langt bedre til at forstå og imødekomme denne gruppe. Projektet vil derfor skabe ny viden, som er praksisnær og sker gennem inddragelse af målgruppen. Den ny viden skal bruges til at udvikle værktøjer, der skaber sammenhængende og målrettede sundhedstilbud.   Parløbet mellem praktikerne i klinikken og forskerne fra farmaci og etnologi er afgørende for at udvikle ny forståelser og handlemuligheder.    - Siden flexklinikken åbnede i 2021 har vi forsøgt at møde udsatte borgere på deres præmisser, men der er et stykke vej endnu, fortæller Jens Rasmussen, der er cheflæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Mødet med borgere med socialt udsathed har åbnet vores øjne for, hvor meget mere vi på tværs af sundhedsvæsenet kan gøre for at lette deres liv og styrke deres sundhed, og bevillingen fra Veluxfonden kommer forhåbentlig til at gøre os langt klogere på denne vigtige patientgruppe, fortæller Jens Rasmussen.  

Mennesker med psykisk sygdom har ofte ondt i både sjæl og krop, og de lever i gennemsnit 7-10 år kortere end resten af befolkningen💡 Overdødeligheden skyldes desværre både selvmord og sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, KOL og kræft.    - Vi har specialiseret viden inden for somatikken, men vi har ikke opretholdt kompetencerne inden for psykiatrien, fortæller chefsygeplejerske Charlotte Rahbek og fortsætter: - For en patient med svære psykiske lidelser betyder det, at vi ikke altid får et fyldestgørende billede på behovet for behandling og pleje. I psykiatrien skal man ligeledes have styrket viden og færdigheder inden for den akutte somatiske sygepleje. Akutmodtagelsens Akutte Vurderingsafsnit og Psykiatrisk Akutmodtagelse vil derfor finde fire sygeplejersker til fælles introduktionsstillinger, der dækker de to specialer🏥 Sygeplejerskerne får et 2-årigt uddannelsesforløb, hvor de får praktiske sygeplejefærdigheder og øget viden inden for både somatikken og psykiatrien. Det skal ske gennem undervisning, supervision og mentorforløb. - På den måde får patienterne den optimale sygepleje og behandling uanset hvilken akutmodtagelse de kommer til, uddyber Charlotte Rahbek og tilføjer, at det formentlig er den første stilling af sin slags i Danmark. Målet er at skabe et stærkt netværk på tværs af afdelingerne til gavn for patienterne og deres forløb. - Vi ønsker at få endnu mere fokus på de psykisk syge patienters behov for somatisk behandling og pleje og vice versa. Sådan skaber vi mere lighed for det menneske, der har svære psykiske lidelser. Region Hovedstadens Psykiatri #dksund

Kan en simpel taburet give værdi for både patienter og sundhedsfaglige? Ja, det er der noget, der tyder på 💡

- Vi skal tale mere om 'aktiv livshjælp'. Det skriver Mogens Groenvold, der er professor i palliation på hospitalet, og formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. - Stod det til os, burde diskussionen (om aktiv dødshjælp red.) i højere grad dreje sig om, hvordan vi udnytter og forbedrer de muligheder for en værdig og fredfyldt sidste tid, der allerede findes i dag. I debatindlægget henviser Mogens og Helen til en ny rapport fra Dansk Palliativ Database, der viser, at hver femte kræftpatient enten dør eller bliver for dårlig, inden de får adgang til den specialiserede palliative indsats, som de ellers er henvist til. Der er ikke sket nogen positiv udvikling, siden Rigsrevisionen i 2020 kritiserede området, mener de. Derfor foreslår Mogens og Helen, at indsatsen herhjemme bliver gentænkt og forbedret, så patienternes gener og symptomer ville kunne mindskes og lindres med bedre palliativ behandling. Hvordan Mogens og Helen ville gøre det, kan I læse mere om debatindlægget. Du kan finde linket i kommentarfeltet.