Akutberedskabet Region Hovedstaden

EN HJÆLPENDE HÅND 💙 Når Sociolancen er ude og hjælpe udsatte borgere i København, handler det ofte om at finde en god løsning, der kan hjælpe borgeren videre. Nogle gange handler det om at finde et sted for natten, en tallerken mad eller et pusterum, og Sociolancen samarbejder med en masse væresteder og herberger, som kan give hjælp i en akut situation. 🏠 Ikke sjældent kører Sociolancen til Reden København, som hjælper kvinder, der er kommet ud i misbrug og prostitution. Reden er både et døgnåbent værested og et rådgivningssted, der giver kvinderne en pause fra det hektiske miljø på gaden og giver dem råd og støtte til at få en bedre livssituation. Søren, som er paramediciner i Akutberedskabet, og René, som er støttekontaktperson i Københavns Kommune, kører Sociolance og ved fra deres arbejde, hvor svært et liv, kvinderne har – og hvor stor en hjælp, det kan være, at de kommer hen til Reden og får hjælp, når det hele brænder på. På billederne mødes Søren og René med Pernille og Stinne fra Redens ledelse ved Redens lokaler på Vesterbro i København. 🤝 Reden blev oprettet i 1984 af KFUK's sociale arbejde, og har siden da taget imod kvinder, der har akut brug for hjælp på grund af stofmisbrug eller prostitution. ❤️🩹

❗ ELEVERNE SKAL LÆRE FØRSTEHJÆLP I FOLKESKOLEN ❗ MEN! 👉 På halvdelen af landets folkeskoler får de ikke den lovpligtige undervisning. Det viser en undersøgelse lavet af Region Hovedstadens Akutberedskab i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning og SDU. Undervisning i førstehjælp i folkeskolen er vigtig, fordi: 👉 den gør, at folk i højere grad træder til og hjælper ved hjertestop. 👉 den mindsker uligheden i sundhed, fordi børn fra alle samfundslag lærer, hvordan man yder akut hjælp. Kardiolog og klinisk forskningslektor Carolina Malta Hansen har stået i spidsen for undersøgelsen, og hun håber, at undervisningen i højere grad bliver gjort til en fast del af pensum, og Dansk Råd for Genoplivning har udviklet nye undervisningsmaterialer til folkeskolerne. FAKTA: ❤️ Fire gange så mange overlever hjertestop uden for hospitalerne i dag sammenlignet med for 20 år siden. Det skyldes formentlig, at flere har lært førstehjælp. Den tendens skal fortsætte, og derfor er det vigtigt, at så mange som muligt ved, hvordan man hjælper, når ulykken er ude ❤️

🚨 SARA FRA 1-1-2 HJÆLPER I DE MEST AKUTTE SITUATIONER 🚨 ❓ Hvad er det sværeste ved at arbejde på 1-1-2? ❓ Hvornår er der flest, der ringer? ❓ Hvad er det bedste ved jobbet? ➡️ Vi har talt med Sara. Hun er sygeplejerske og ambulancebehandler, og hun er én af dem, der tager telefonen, hvis man ringer 1-1-2. 📞 Hvad går dit arbejde ud på? ”Jeg er sundhedsfaglig visitator på 1-1-2. Mine kollegaer og jeg tager alle de opkald, som handler om kritisk sygdom eller skader.” 🚑 Hvad er det bedste ved dit arbejde? ”Jeg kan rigtig godt lide variationen. Udover arbejdet på 1-1-2 er jeg også ude blandt borgerne, når jeg kører ambulance. På 1-1-2 kan det være udfordrende at finde ud af, hvad den rigtige løsning er for patienterne - den udfordring er spændende, synes jeg. Og så er kommunikationen en stor del af jobbet. Det kræver, at man både kan lytte, forstå og formulere sig relevant til patienter og pårørende, så de føler sig forstået, trygge og anerkendt.” 🚨 Hvornår er dit arbejde sværest? ”Det er svært, når der kommer en konflikt mellem os og de pårørende eller indringer. Personen kan være utilfreds og presset af situationen, og jeg synes, det er svært ikke at tage det personligt, hvis der opstår en konflikt.” 🌪 Hvornår har I mest travlt? ”Det er meget forskelligt. Det kan nogle gange komme bag på mig, hvor travlt der kan være en søndag nat. Men oftest er det fredag og lørdag aften og nat, vi har travlt. Alkohol og stoffer er tit inde i billedet, når der bliver ringet 1-1-2 i de dage.” ❤ Er det ikke et hårdt arbejde? ”Vi er jo vant til at tage os af de mest akutte situationer. Når det er sagt, så kommer der alligevel opkald, som selv de mest erfarne sygeplejersker ikke har haft før. Vi sparer meget med hinanden og en læge, når vi kommer i tvivl om, hvilken respons vi skal sende. Men det rigtig svære kan bestå i at få en god kommunikation op at stå med en bekymret, bange, rådvild eller afmægtig person, og det er her, kommunikationsevnerne er vigtige. Selve vurderingen, førstehjælpen og de relevante spørgsmål er vi ret skarpe på, men det kan være svært for borgerne at forstå, hvorfor vi stiller så mange spørgsmål. Det gør vi for at sende den rigtige hjælp i den rigtige hastighed, så vi kan få prioriteret ressourcerne til de borgere, der er kritisk syge eller tilskadekomne. Vi skal have fundet sagens kerne, og derfor er det vigtigt, at vi har en god kommunikation med borgeren.

MØD PARAMEDICINEREN MED SKUDSIKKER VEST Peter Kjær arbejder i Akutberedskabets specialtrænede TEMS-enhed, som arbejder med hjelm, skudsikker vest og særligt udstyr, så den kan indgå i et tæt samarbejde med politiet. 🚨 Hvad arbejder du med i Akutberedskabet? "Jeg er paramediciner og lægeassistent på en akutlægebil med Tactical Emergency Medical Service-funktion. Det er en enhed, hvor vi som paramedicinere og akutlæger kan få en specialiseret taktisk uddannelse, så vi kan arbejde på skadesteder, der endnu ikke er sikret af politiet, og derfor kan vi hurtigt komme ind og hjælpe tilskadekomne." 🚨 Hvornår er TEMS med politiet på opgave? "Vi er ofte involveret i anholdelser af en farlig gerningsperson, hvor der er en øget risiko for en voldelig udgang eller for, at nogen kan komme til skade. Vi skaber tryghed, og politiet kan lade os håndtere tilskadekomne og selv fokusere på den politifaglige indsats. Før vi fik TEMS, holdt vi os langt væk fra den type begivenheder, men nu er vi et skridt nærmere begivenhederne. Det er godt, for den type skader, folk typisk får i de situationer, kræver en hurtig sundhedsfaglig hjælp, og tid er kritisk." 🚨 Hvad hjælper I typisk med sundhedsfagligt? "Vi har et stort fokus på at behandle blødninger, som er typiske skader, når hændelsen involverer skydevåben, kniv eller eksplosionsskader. Vores udstyr er netop også pakket med det fokus, så vi medbringer masser af forbindinger, tournequeter og medicin til at håndtere blødninger." 🚨 Hvad er din rolle, når du er ude? "Jeg er den taktiske leder, og jeg koordinerer Akutberedskabets samarbejde med politiet og andre samarbejdspartnere i situationer, hvor der kan være tilskadekomne, men hvor stedet endnu ikke er sikret. Jeg har også ansvaret for akutlægens sikkerhed og skal hele tiden vurdere trusselsbilledet og afgøre, hvornår vi rykker frem for at hjælpe tilskadekomne, og hvornår vi trækker os." 🚨 Hvorfor lige TEMS? "Det er det uforudsigelige, der motiverer mig. Jeg elsker at møde ind og trykke hænder med kollegerne. Vi gennemgår bilen sammen og taler kort om, hvor vi er mentalt. Nogle dage sker der ikke meget og andre dage kører vi med 180 i timen. Det trives jeg godt med. Og så får jeg mulighed for at bruge mine sundhedsfaglige kompetencer i et taktisk miljø sammen med politiet. " 🚨 Er der nogen situationer, du særligt husker? "Det efterlader altid et særligt indtryk, når man står med tilskadekomne og kritisk syge børn. Måske fordi de er uskyldige ofre og sjældent selv er i stand til at gøre noget ved den situation, de er havnet i. Jeg har gjort en del ud af at fortælle min familie om mit arbejde og de risici, der er forbundet med det. TEMS kommer tæt på nogle ting, som potentielt kan være farlige, når vi fx står i et indtrængningshold med politiet. I voldelige hændelser, hvor der er våben involveret, foretager vi hele tiden en afvejning af risici, men jeg har aldrig følt mig utryg. Hvis vi får den følelse, så skal vi trække os."

VI LØB FOR UNGE MED ANGST 🧠🏃🏃♀️ Var du med på ruten til dagens halvmaraton i København? Hvis ja, så spottede du måske fire løbere i uniform skubbende en ambulancebåre imellem sig med et stort gult skilt på toppen. ”Vi løber for unge med angst”, stod der 💛🚑 De fire løbere er vores seje ambulancekolleger Cilie, Mikkel, Tim og Steffen, som i dag valgte at bruge de lidt mere end 21 km på at markere deres støtte til netop unge med angst. Både fordi de selv har haft psykisk sårbarhed tæt inde på livet, men også fordi de i deres job som ambulancepersonale i Akutberedskabet løbende bliver kaldt ud til kritiske situationer, hvor unge mennesker med en angstlidelse akut har brug for hjælp 💙 Giv dem en kæmpe high five for indsatsen i dag. I er for vilde – og vi står 100 procent bag jeres gode og vigtige budskab 🖐💪

Vil du være med til at redde liv og gøre en forskel for borgerne i Region Hovedstaden? Akutberedskabet søger en engageret dataspecialist og middleware-ingeniør til at udvikle innovative selvbetjeningsløsninger og AI-værktøjer. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og eksterne interessenter for at effektivisere visitationsprocesserne og frigøre tid for vores sundhedsfaglige personale. Hvis du er nysgerrig, dataorienteret og har stærke samarbejdsevner, så er dette job noget for dig!

🚑 Behandlingen af patienten starter allerede i ambulancen ➡ Det er ikke noget nyt. MEN! I et nyt studie har vi i knap et år givet medicin i ambulancerne til patienter med blodprop i hjertet. Medicinen skal mindske de skader, en blodprop kan lave, og håbet er, at det kan mindske dødeligheden. Resultaterne af studiet er lovende, og derfor bliver det næste år bredt ud til flere tusinde patienter i både Region Hovedstaden og i Region Sjælland 🤝 Læs meget mere her 👇 https://lnkd.in/dA58DbyC

DENGANG OG NU: Se hvordan en politieskorte af ambulance ser ud i 2024 og tilbage i ca. 1990. 👇 Vejen er den samme, men der er sket en del med udstyret og medarbejderne hos Københavns Vestegns Politi og Akutberedskabet Region Hovedstaden. 👮♀️ 🚑 Politi og ambulancer følges ad, når en borger akut skal på hospitalet, og kørslen skal være så hurtig og jævn som muligt. Det foregår blandt andet ved, at en eller flere motorcykelbetjente kører forrest med udrykning og baner vejen for ambulancen. 🚨 Når ambulancerne tidligt i 1990'erne blev eskorteret af politimotorcykler, brugte Københavns Vestegns Politi trecylindrede motorcykler model BMW K75RT på 750 kubik og med 75 hestekræfter. I dag kører politiet på en moderne BMW K1600LT-motorcykel, som er optimeret med væsentlig flere kræfter – nemlig en sekscylindret motor på 1.649 kubik og 160 hestekræfter. 🏇 Dengang havde motorcyklerne udrykningsblink, horn, politiets daværende radiosystem og ’PolicePilot’ til fartmåling. I dag har motorcyklerne (ud over opdaterede udrykningsblink og -horn) SINE-systemet, som er de danske beredskabers fælles radionet til intern og tværgående kommunikation og Trip-track til fartmåling. Desuden har de fået GPS, kan medbringe fartlaser, og så kan betjentene nu via elektroniske apps selv tjekke køretøjer, personer og udstede bøder. 💻 Ambulancerne har også gennemgået noget af en revolution siden 1990. Ambulancen på det gamle billede er en Mercedes 124, som dengang medbragte en båre og nogle enkle hjælpemidler til patienten, indtil ankomsten til hospitalet. I dag er ambulancerne nærmest rullende behandlingspladser. 🏩 Den moderne ambulance på billedet fra 2024 er en Volkswagen Crafter fra Akutberedskabet Region Hovedstaden, som er fuld af avanceret udstyr og behandlingsmuligheder – bl.a. en elektrisk båre, hjertestarter, luftvejshåndteringsudstyr, medicin, forbindinger og meget mere. Alle målinger af patienten overføres direkte til den elektroniske patientjournal og kan også tilgås af det hospital, der tager imod, før patienten ankommer. Ambulancebehandlerne og paramedicinerne, der bemander ambulancen, har også gennemgået en stor udvikling i uddannelse og kompetencer. Derfor er de meget bedre klædt på til at hjælpe patienten på stedet og under transporten, og behandlingen starter nu allerede, når ambulancen ankommer.💙 🎯 Sted: Billederne er taget samme sted på Vandtårnsvej i Gladsaxe Kommune i 2024 og ca. 1990.  📸 Foto: Sebastian Mejer, Politi

Vi har masser af gode arbejdsdage i Akutberedskabet – og i går var absolut ingen undtagelse. Omkring 400 glade gæster oplevede masser af blå blink på vores ambulancebase i Hvidovre til arrangementet Åbent Hospital 😊 En stor tak til alle gæster - og ikke mindst de mange medarbejdere, der brugte søndagen på at fortælle begejstret om vores arbejde i Akutberedskabet og få hele arrangementet til at glide 💪 Familier fra hele regionen kom helt tæt på både ambulancer, akutbil, Sociolancen og Babylancen. Der var også mulighed for at blive klogere på førstehjælp og hjertelungeredning, og høre om, hvad der egentlig sker, når man ringer til 1813 eller 1-1-2. Vores lille bamsehospital sørgede naturligvis for omsorgsfuld og professionel behandling til børnenes medbragte sløje bamser 🐻 💉 Også formanden og næstformand for Region Hovedstadens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K), og Sofie de Bretteville Olsen (A) deltog. De besøgende havde mulighed for at få en kop kaffe og en snak med de folkevalgte. #åbenthospital Foto: David Kahr

Anne Juul Grabmayr er en af Akutberedskabets dygtige forskere. Hun har gennem de seneste år undersøgt flere tusinde tilfælde af hjertestop. Hendes forskning viser nogle tydelige tendenser: 👉 Almene boligområder har en 3,5 gange højere forekomst af hjertestop per kvadratkilometer. 👉 Risikoen for hjertestop er 1,5 gang højere pr. 100.000 indbyggere sammenlignet med indbyggere andre steder. 👉 Borgere, der får hjertestop i almene boligområder, har lavere overlevelse end i andre boligområder. 👉 Overlevelsen 30 dage efter hjertestop er i almene boligområder 8,7 procent, mens den andre steder er 14,2 procent. Det er en ulighed i sundhed, vi skal have rettet op på. Derfor har Akutberedskabet sammen med TrygFonden og Hjerteforeningen: ➡ Uddannet instruktører i de pågældende områder, der kan undervise i førstehjælp. ➡ Sat flere hjertestartere op. ➡ Øget fokus på at rekruttere flere hjerteløbere i de pågældende områder. Når det gælder hjertestop, er hurtig hjælp altafgørende, og vi skal redde endnu flere liv i fremtiden 🚑