nyklassicisme

Men nyklassicismen blev ikke en genfødsel i form af en slags renæssance på sikrere arkæologisk grund. Den er simpelthen en ny klassicisme: et bevidst genereret, nyt bud på opnåelsen af en universel stil og dermed også et system, som ikke på nogen måde ønsker at ligne den dogmatiske klassicisme, men som baserer sig på helt fundamentale, generelt gyldige strukturer.

Nyklassicismen udgør hertil den første fase i en historicisme, der strakte sig fra omkring 1750 og op til 1800-tallets slutning. Den vælger ikke de historiske former af hensyn til deres stilhistoriske betydning, men ud fra deres æstetisk/funktionelle potentiale, og kombinerer ønsket om noget nyt med bevidstheden om sin forståelsesmæssige afhængighed af de bestående udformnings- og udsmykningskoder. Stik imod at være en ureflekteret imitationsstil var den en formdannelse, som øste af alle kilder, og som skabte nye kombinationer i ønsket om at kunne udtrykke sin tid på en måde, så resultatet fik en universelt indlysende karakter.

Når den nyklassicistiske stil søges bestemt alene ud fra dens rent udvortes, arkæologisk/stilistiske udtryk, bliver den så svær at få hold på, at stilhistorikere har indført en lang række undergrupper som Louis-Seize, directoire, empire, gustaviansk, regency etc., ligesom afvigelser fra en mere strikt antikkopiering rubriceres som romantik.

Stilbetegnelserne kan være nyttige dateringsredskaber. Men indholdsmæssigt set er alle de nyklassicistiske undergrupper sider af samme sag, nemlig af den stil, som ville udtrykke tidens stærkt foranderlige samfund, menneskets frigørelse fra de hævdvundne autoriteter og menneskets stigende bevidsthed om sin egen historie og sine egne tanker.

Fælles for mange tidlige, nyklassicistiske arkitekter var deres grafiske eksperimenter med former, der var for abstrakte til lade sig bygge. Derved undgik de realistiske former med genkendelige ornamenter, som hurtigt blev knyttet til en bestemt stil og som dermed mistede deres almengyldighed.

Giovanni Battista Piranesi, der var blandt nyklassicismens første inspiratorer, gik også i spidsen med at vise, hvordan en arkitekt kunne få sine ideer igennem i form af grafik.

Franskmændene Étienne-Louis Boullée og Claude Nicolas Ledoux supplerede deres byggede værker med en visionær, revolutionær papirarkitektur, mens Napoleonstidens bedst kendte arkitektpar, Charles Percier og Pierre François Léonard Fontaine var anderledes praktiske i deres arkæologisk baserede tilgang til, hvad de i høj grad opfattede som en forretning. Som de skrev i deres samleværk om interørkunst: Folk vil ikke disse ting, fordi de finder dem smukke; de finder dem smukke, fordi de vil dem.

Inden for Frankrigs malerkunst blev nyklassicismen først og fremmest taget op af Jacques-Louis David, der begyndte som Ludvig 16.s hofmaler og endte som Napoleons. Han blev især kendt for sit heroisk/moraliserende maleri. Blandt hans elever var Jean-Auguste-Domenique Ingres samt danskerne Johan Ludvig Lund og Christoffer Wilhelm Eckersberg.

Engelsk arkitektur var i 1700-tallets slutning domineret af William Chambers, der skrev flere bøger om den kinesiske stil, samt af søskendeparret Robert og James Adams, der arbejdede i en fri, græskinspireret stil. Den tyske arkitektur fik først efter 1800 europæisk betydning med Karl Friedrich Schinkel i Preussen og Leo von Klenze i München. Billedkunsten havde originale udøvere som englænderne Johann Heinrich Füssli (1741-1825) og William Blake, italieneren Antonio Canova og svenskeren Johan Tobias Sergel.

Endnu ind i 1760'erne blev rokokoens former kombineret med klassicismens ornamenter (rokokoklassicisme). Herefter fulgte en periode, betegnet Louis-Seize, hvor de lige linjer og geometriske former dominerede.

I 1790'erne veg tyngden og det skulpturelle for directoirestilens lethed i former og dekorationer, der i begyndelsen af 1800-tallet afløstes af empirens tyngde, understreget af tilbageholdenhed i ornamentikken. Senklassicismens kendetegn er en mere grafisk ornamentik, hvor inspiration fra forskellige tider og områder langsomt førte over i en historisme med inspiration fra alle stilperioder.

I Sverige omfatter nyklassicismen bl.a. gustaviansk stil og Karl Johan-stil, i Tyskland biedermeier, i Danmark Christian 8.s stil og i England bl.a. regency.

• Danmarks arkitektur
• arkitektur
• klassicisme