OL 2024
Michael Mørkøv og Niklas Larsen vandt bronze i parløb den 10. august 2024.
OL 2024
Af /Ritzau Scanpix.

Cykelsporten er en stor del af de 33. olympiske lege, der afvikles i Paris fra den 26. juli til 11. august 2024.

De to enkeltstarter på landevej køres allerede den 27. juli på en 32,4 km lang rute.

Landevejsløbene skal køres henholdsvis den 3. august for herrerne og den 4. august for kvinderne. Mændenes landevejsløb skal køres over hele 273 km den 3. august. Ruten indeholder en lang række mindre stigninger. Kvinderne skal køre over 158 km den 4. august.

Banedisciplinerne afvikles mellem den 5. og 11. august i Vélodrome National de Saint-Quentin-en-Yvelines. Der indledes med holdsprint og afsluttes med omnium.

BMX skal afvikles den 30. juli til 2. august. Mountainbikeløbene MTB-crosscountry kører kvinderne den 28. juli og herrerne den 29. juli.

I alt skal der afvikles 22 medaljesæt i cykelsporten ved OL i Paris 2024. 514 cykelryttere deltager.

Oversigt over de danske deltagere

Cykling – bane

  • Julie Norman Leth, parløb
  • Amalie Dideriksen, parløb + omnium
  • Ellen Klinge (reserve – er i Danmark)
  • Frederik Rodenberg, holdløb (afbud 31.7.2024 med en skade i foden)
  • Rasmus Lund, holdløb
  • Carl-Frederik Bevort, holdløb
  • Niklas Larsen, holdløb, omnium, parløb
  • Lasse Norman Leth, holdløb (reserve – med i Paris)
  • Tobias Aagaard Hansen, holdløb (udtaget 31.7.24 som erstatning for Rodenberg)

Under legene besluttes det, hvilke to ryttere af Frederik Rodenberg, Rasmus Lund, Carl-Frederik Bevort, Niklas Larsen, Lasse Norman Leth og Michael Mørkøv der kører parløb, samt hvilken rytter der kører omnium.

Cykling – BMX-racing

  • Malene Kejlstrup
  • Dorte Balle (reserve – er i Danmark)

Cykling – landevej

Cykling – mountainbike

  • Simon Andreassen
  • Sofie Heby Pedersen
  • Caroline Bohé

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig