Spring til indhold

Albert Camus

Fra Wikiquote
Albert Camus

Albert Camus(født 7. november 1913, død 4. januar 1960)

Biografi på Wikipedia
Værker på Wikisource
Billeder, videoer og lydfiler på Wikicommons
Var en fransk forfatter. Han var født i Dréan i Algeriet af franske forældre (pied-noir) og voksede op i stor fattigdom, men opnåede alligevel at få plads på universitetet. I hans universitetstid blev han angrebet af tuberkulose, en sygdom der plagede ham resten af livet.

Citater

  • At begynde at tænke er at begynde at underminere sig selv.
  • De færreste er klar over, at nogle mennesker må anstrenge sig enormt bare for at virke normale.
  • Der findes kun ét sandt filosofisk problem og det er selvmordet. At dømme om livet er værd at leve eller ej, er det samme som at svare på filosofiens grundspørgsmål.
  • Det er en slags åndeligt snobberi, der får folk til at tro, at de kan blive lykkelige uden penge.
  • Det er kun uheld ikke at være elsket, men det er ulykke ikke at kunne elske.
  • En regering har pr. definition ingen samvittighed. Nogle gange har den en politik, men aldrig mere end det.
  • For enden af mørket er der uundgåeligt et lys, som vi allerede kan skimte, og som vi blot skal kæmpe for at nå.
  • Friheden betyder ikke i første omgang rettigheder, men pligter.
  • Har man ingen karakter, må man skaffe sig leveregler.
  • Hinsides nihilismen og midt i ruinerne forbereder vi alle en genfødsel. Men det er ikke mange, der ved det.
  • I den mørke vinter lærte jeg endelig, at jeg besad i mig en uovervindelig sommer.
  • Jeg gør oprør, altså er vi til.
  • Den som fortvivler over menneskenes vilkår er fej, men den som nærer håb for dem er en nar.

Eksterne henvisninger

[redigér]