Spring til indhold

Wally Wolf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wally Wolf
Kæle/øgenavnWally Rediger på Wikidata
FødtWallace Perry Wolf, Jr. Rediger på Wikidata
2. oktober 1930 Rediger på Wikidata
Los Angeles, Californien, USA Rediger på Wikidata
Død12. marts 1997 (66 år) Rediger på Wikidata
Santa Ynez, Californien, USA Rediger på Wikidata
Højde180 cm Rediger på Wikidata
Vægt80 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBeverly Hills High School,
University of Southern California Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSvømmer, vandpolospiller Rediger på Wikidata
Deltog isvømning ved sommer-OL 1948 - 4 × 200 m fri, herrer,
Sommer-OL 1948,
Sommer-OL 1952,
Sommer-OL 1956,
Sommer-OL 1960 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Wallace "Wally" Perry Wolf, Jr. (født 2. oktober 1930 i Los Angeles, død 12. marts 1997 i Santa Ynez, Californien) var en amerikansk svømmer og vandpolospiller, som deltog i flere olympiske lege i årene efter anden verdenskrig.

Idrætskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Wolf svømmede for Navy Olympics og Lynwood svømmekub.[1]

Han var med ved OL 1948 i London, hvor han var med på det amerikanske hold i 4 × 200 m fri sammen med Walter Ris, Jimmy McLane og Bill Smith. Amerikanerne stillede dog med fire helt andre svømmere i indledende heat, men i finalen var det den nævnte kvartet, der med Ungarn i hælene vandt i ny verdensrekordtid på 8.46,0 minutter, mens ungarerne fik sølv, lidt over to sekunder bagefter, mens Frankrig fik bronze, yderligere tyve sekunder bagud.[2]

Ved det amerikanske udtagelsesstævne til legene fire år senere i Helsinki var Wolf hurtigste mand på 200 m fri, men ved selve legene svømmede han kun indledende heat, mens finalen blev vundet af fire andre svømmere; som reglerne var på den tid, fik Wolf derfor ikke guldmedalje.[1]

Han skiftede nu til vandpolo og var med på det amerikanske landshold, der i 1955 vandt sølv ved de panamerikanske lege. Ved OL 1956 i Melbourne var han igen med på det amerikanske vandpolohold, som kom på femtepladsen. Ved OL 1960 i Rom var han igen med på det amerikanske vandpolohold, som denne gang kom på syvendepladsen.[1]

Videre karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Wolf blev advokat i Los Angeles og havde blandt andet tv-stjernen Johnny Carson blandt sine klienter.[1]

  • 1948 Storbritannien LondonGuldmedalje Guld i svømning, 4 x 200 meter fri (USA)
  1. ^ a b c d Wally Wolf, 22. marts 2024
  2. ^ 4 x 200 metres Freestyle Relay, Men, olympedia.org, hentet 22. marts 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]