Vanillin
| Vanillin | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| |||
| Generelt | |||
| Systematisk navn | 4-hydroxy-3-methoxybenzaldehyd | ||
| Andre navne | Vanillin Methylvanillin Vanillinaldehyd | ||
| Molekylformel | C8H8O3 | ||
| Molarmasse | 152,15 g/mol | ||
| Fremtræden | Hvide krystaller | ||
| CAS-nummer | |||
| EC-nummer | 204-465-2 | ||
| PubChem | |||
| SMILES | c1(C=O)cc(OC)c(O)cc1 | ||
| InChI | 1/C8H8O3/c1-11-8-4-6(5-9)2-3-7(8)10/h2-5,10H,1H3 | ||
| E-nummer | Aromaer har ikke e-numre[1] | ||
| Kemiske egenskaber | |||
| Massefylde | 1,056 g/cm3[2] | ||
| Opløselighed i vand | 10 g/L | ||
| Smeltepunkt | 81,5 °C (354,7 K)[2] | ||
| Kogepunkt | 285 °C (558 K)[2] | ||
| Syrestyrkekonstant (pKa) | 7,781 | ||
| Basestyrkekonstant (pKb) | 6,216 | ||
| Struktur | |||
| Krystalstruktur | Monoklin | ||
| Termokemi | |||
| Std. entalpi af forbrænding ΔcH | −3,828 MJ/mol | ||
| Sikkerhed | |||
| EU klassifikation | Sundhedsskadelig (Xn) | ||
| NFPA 704 |    | ||
| R-sætninger | R22 | ||
| Flammepunkt | 147 °C (420 K) | ||
| Beslægtede stoffer | |||
| Relaterede forbindelser | Anisaldehyd Eugenol Fenol Vanillylalkohol | ||
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |||
Vanillin (systematisk navn 4-hydroxy-3-methoxybenzaldehyd) er en organisk forbindelse med molekylformlen C8H8O3. Det er det vigtigste aromastof i vaniljeplantens (Vanilla planifolia) frugter. Kemisk er vanillin et derivat af benzaldehyd med en hydroxylgruppe og en ætergruppe.
Vanillin kan fremstilles syntetisk ud fra bl.a. lignin (som er et restprodukt fra papirproduktion), eugenol eller guaiacol. Syntetisk vanillin fremstilles nu til dags primært ud fra lignin eller guaiacol. Da syntetisk vanillin er meget billigere end ægte vanilje, benyttes det ofte til at give vaniljesmag i fødevarer, f.eks. flødeis og chokolade. Syntetisk vanillin fremstillet ud fra lignin har angiveligt en rigere smag end vanillin fremstillet fra guaiacol; forskellen beror på tilstedeværelsen af acetovanillon, som forekommer i små mængder i syntetisk vanillin fra lignin. Ifølge et studium fra 1997 var det dog ikke muligt for en blindtestgruppe at skelne smagen af de to typer syntetisk vanillin fra hinanden; gruppen kunne imidlertid godt skelne mellem duftene.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Fødevarestyrelsen – Tilsætningsstoffer og teknologi > Aroma
- ^ a b c Andersen, Erik Strandgaard; Jespergaard, Paul; Østergaard, Ove Grønbæk. DATABOG fysik kemi, 11. udgave, pp. 116-117. København: F & K forlaget, 2009. ISBN 978-87-87229-61-6.
- ^ Esposito, Lawrence J.; K. Formanek; G. Kientz; F. Mauger; V. Maureaux; G. Robert; F. Truchet (1997). "Vanillin". Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology, 4th edition. 24. New York: John Wiley & Sons. pp. 812–825. (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Tysk: Riechstoff-Lexikon – Vanillin Arkiveret 4. december 2003 hos Wayback Machine (tysk)
- MSDS: Vanillin (engelsk)
