Spring til indhold

Tripelpunkt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas. For vand vil det til eksempel være formerne vand (væske), is (fast form) og damp (gas).

Overgang mellem vand og is

[redigér | rediger kildetekst]
Skematisk fasediagram for vand.

Man siger i daglig tale, at vands frysepunkt er ved 0 °C. Det passer ved normalt, atmosfærisk tryk. Smeltepunktet, som er den mere generelle betegnelse for et stofs overgang mellem fast og flydende form, afhænger dog af trykket. For vand er det sådan, at ved højere tryk er smeltepunktet ved en lavere temperatur, og tilsvarende ved lavere tryk ved en højere temperatur. Når trykket falder mod vakuum ændres smeltepunktet dog kun ganske lidt – i størrelsesordenen 0,01 °C.

Overgang mellem vand og damp

[redigér | rediger kildetekst]

Ved normalt atmosfærisk tryk koger vand ved 100 °C. Ved højere tryk er vandets kogepunkt ved en højere temperatur, og ved lavere tryk er det ved en lavere temperatur.

Overgang mellem is og damp

[redigér | rediger kildetekst]

I et koordinatsystem, hvor temperaturen er abscisse og trykket er ordinat, vil de to tilstandsovergange kunne tegnes som to linjer. Området mellem de to linjer svarer til tilstandsformen vand, og på hver side af dette område har vi hhv. is og damp. Linjerne vil mødes i et fælles endepunkt, og herfra udgår endnu en linje. Denne linje angiver overgangen mellem is og damp, som kaldes sublimation. Dette punkt, hvorfra der altså udgår tre linjer, kaldes tripelpunktet. Det ligger for vand ved 0,01 °C og 611,657 ± 0,010 Pa.

Temperaturskala

[redigér | rediger kildetekst]

Ved en international aftale i 1954 besluttede man, at fastlægge Kelvinskalaen ved at vands tripelpunkt ligger ved 273,16 K. Nulpunktet for Kelvinskalaen er det absolutte nulpunkt.

Tabel over tripelpunkter

[redigér | rediger kildetekst]

Denne tabel viser tripelpunkterne over de mest almindelige stoffer. Medmindre andet er angivet, stammer datene fra The U.S. National Bureau of Standards (nu NIST).[1]

Stof T (K) P (kPa*)
Acetylen 192.4 120
Ammoniak 195.40 6.076
Argon 83.81 68.9
Butan 134.6 7 × 10−4
Kulstof (Grafit) 4765 10132
Kuldioxid 216.55 517
Kulilte 68.10 15.37
Kloroform 175.43 0.870
Deuterium 18.63 17.1
Ethan 89.89 8 × 10−4
Ethanol 150 4.3 × 10−7
Ethylen 104.0 0.12
Myresyre 281.40 2.2
Helium-4 (lambda punkt) 2.19 5.1
Hexafluoroethan 173.08 26.60
Hydrogen 13.84 7.04
Hydrogenchlorid 158.96 13.9
Jod[2] 386.65 12.07
Isobutan 113.55 1.9481 × 10−5
Kviksølv 234.2 1.65 × 10−7
Metan 90.68 11.7
Neon 24.57 43.2
Nitrogenmonoxid 109.50 21.92
Nitrogen 63.18 12.6
Dinitrogenoxid 182.34 87.85
Oxygen 54.36 0.152
Palladium 1825 3.5 × 10−3
Platin 2045 2.0 × 10−4
Svovldioxid 197.69 1.67
Titanium 1941 5.3 × 10−3
Uran hexafluorid 337.17 151.7
Vand 273.16 0.6117
Xenon 161.3 81.5
Zink 692.65 0.065

* Note: For sammenligning er typisk atmosfærisk tryk 101.3 kPa (1 atm).

  1. ^ Yunus A. Cengel, Robert H. Turner. Fundamentals of thermal-fluid sciences. McGraw-Hill, 2004, p. 78. ISBN 0-07-297675-6 (engelsk)
  2. ^ Walas, S.M., Chemical Process Equipment - Selection and Design. Elsevier, 1990, p. 639. (engelsk)