Spring til indhold

Synkope (musik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Synkope. (Se også artikler, som begynder med Synkope)
Noder til Beethovens 3. symfoni (Eroica) med synkope

Synkoper er rytmiske forskydninger i en melodi eller i en grundrytme, der fremkommer ved, at en ellers ubetonet del af takten pludselig optræder stærkt betonet. Synkopen skaber et brud i det betoningsmønster, man normalt ville forvente i en given takt og kan således bruges til at skabe variation, spænding og fremdrift i et musikstykke. Synkoper anvendes i al slags musik, men høres navnlig i jazzmusik, hvor effekten finder udbredt anvendelse.

Der skelnes især mellem flere former for synkoper:[1]

  • Overbindings-synkopering eller Lift - Her skabes synkopen ved, at en tone (eller en anden rytmisk impuls) på et taktslag foregribes med en ottendedel, så betoningen forskydes til "og"-slaget umiddelbart inden selve taktslaget markeres. Tonen rykkes derved frem til en normalt ubetonet position, hvorfra den overbindes hen til den oprindeligt betonede position.
  • Pause-synkopering: Her skabes synkopen ved, at en forventet tone på et taktslag helt udelades til fordel for en markering af tonen på den ubetonede position umiddelbart inden selve taktslaget.
  • Accentuering
  • Visse Off-beats

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Grubbe, Lasse: Synkope fra www.musikipedia.dk

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]