Semjon Tjeljuskin
| Semjon Tjeljuskin | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1700  Beljov, Tula oblast, Rusland |
| Død | 1764, 1764 |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Hydrograf, opdagelsesrejsende, militærperson |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Semjon Ivanovitj Tjeljuskin (russisk: Семён Ива́нович Челю́скин, tr. Semjon Ivánovitj Tjeljúskin; født ca. 1700, død november 1764) var russisk søfarer, der deltog i 2. Kamtjatka-ekspedition.
Tjeljuskin beskrev i 1741 Tajmyrhalvøens vestkyst og i 1772 dens østkyst. Han nåede den 7. eller 8. maj 1742 Eurasiens nordligste punkt, som blev opkaldt efter ham.
Liv og gerning
[redigér | rediger kildetekst]I efteråret 1714 i Moskva blev han indskrevet i School of Mathematical and Navigational Sciences (russisk: Школа математических и навигацких наук), som lå i Sukharev Tårnet. I 1720-erne gjorde han tjeneste på skibene i den baltiske flåde i en stilling som navigatør, elevnavigatør og undernavigatør. Fra 1726 tjente han i den baltiske flåde, i 1733-1743 deltog han i "den store nordlige ekspedition" under ledelse af Vitus Bering. I 1735-1736 var han navigatør på dub-båden "Jakutsk" i ekspeditionen af Vasilij Prontjisjtjev. Han førte dagbog om denne ekspedition, og han gennemførte en beskrivelse af den åbne kyst. I september 1736, da Prontjisjtjev døde på grund af sygdom, tog han kommandoen over skibet og bragte det ud af bugten til udmundingen af Thaddeus Olenjok. I december 1736 rejste han tilbage til Jakutsk sammen med geodæten Tjekin. I 1738-1739, efter reparation af Jakutsk, deltog han i ekspeditionen under ledelse af Kh.P. Laptev. I årene 1741-1742 studerede han vestkysten af Tajmyrhalvøen, mundingen af floderne Khatanga, Pjasina og Jenisej, og opdagede det nordligste sted på det kontinentale Eurasien, som senere blev opkaldt efter ham Kap Tjeljuskin.
Anden linje nedenfor: Semjon Tjeljuskin.
I efteråret 1742 vendte han tilbage til Sankt Petersborg, hvor han blev fremmet til kadet og tjente i forskellige stillinger i den baltiske flåde. I 1746 havde han kommandoen over "Prinsesse Elisabeth".[1] I 1751 blev han forfremmet til løjtnant, efter 3 år til kaptajnløjtnant. Den 18. december 1756 gik han på pension med rang af kaptajn af tredje grad.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- ENE (Eesti Nõükogude Entsüklopeedia), bind 8, Tallinn 1976, s. 98
- Чернышёв A. A. Российский парусный флот. Справочник. — M.: Воениздат, 2002. — Т. 2. — 480 с. — (Корабли и суда Российского флота). — 5000 экз. — ISBN 5-203-01789-1.
- dansk: Chernyshov A. A. Russiske marine. Referencebog. — Moskva: Militær publikation, 2002. — Т. 2. — 480 s. — (Den russiske flådes skibe og fartøjer). — 5000 eks. — ISBN 5-203-01789-1.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Den store sovjetiske encyklopædi: Семён Ива́нович Челю́скин (dansk: Semjon Ivanovitj Tjeljuskin), hentet 25. januar 2018 (russisk)
