Spring til indhold

P. Bjerre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
P. Bjerre
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
5. april 1898 – 20. maj 1913
ForegåendePeter Skaarup
Efterfulgt afGerud M. Jensen
ValgkredsRanders Landkreds
Embedsperiode
21. januar 1890 – 20. april 1892
ForegåendeJens Kjeldsen
Efterfulgt afNiels Neergaard
ValgkredsHørningkredsen
Personlige detaljer
Født6. december 1855
Tørring Sogn, Danmark
Død16. november 1941 (85 år)
Randers, Danmark
Politisk partiVenstre
SøskendeJ.J. Bjerre
K. Bjerre
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Peder Jakobsen Kokholm Bjerre (født 6. december 1855 i Tørring Sogn, død 16. november 1941 i Randers)[1] var en dansk proprietær og politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1890 til 1892 og fra 1898 til 1913. Han repræsenterede Venstre og Venstrereformpartiet i det partis levetid, og blev løsgænger i 1912.[2]

Opvækst, uddannelse og erhverv

[redigér | rediger kildetekst]

P. Bjerre blev født på gården Sønder Kokholm i Tørring Sogn ved Lemvig. Hans forældre var gårdejer Jakob Pedersen Bjerre (1812-1878) og hustru Ane Christensdatter (1820-1906). Efter endt skolegang var han elev på Staby Højskole og Galsters kursus og blev uddannet i landbrug. Han blev forvalter på Kalundborg Ladegård som 23 årig og senere på forskellige andre gårde bl.a. Bidstrup. P. Bjerre ejede gården Højstrup på 120 tønder land i Ødum Sogn øst for Hadsten fra 1886 til 1910.[1]

Han var en aktiv foreningsmand, særlig i andelsbevægelsen, og var med til at oprette Randers Svineslagteri i 1889.[1] Han var formand for De samvirkende danske Andelsslagterier 1897-1898 og var bestyrelsesmedlem i række andre landbrugsorganisationer, samt med til at oprette Randers Venstreblad.[2]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Bjerre stillede op til folketingsvalget 1890 i Hørningkredsen hvor han vandt over kredsens daværende folketingsmedlem, sognefoged Jens Kjeldsen, men ved næste valg i 1892 tabte han kredsen til Niels Neergaard fra Det forhandlende Venstre. Ved valget i 1895 stillede Bjerre op i Middelfartkredsen, men tabte valget til Kristian Lohmann. Bjerre opnåede igen valg til Folketinget ved valget i 1898 i Randers Landkreds hvor han sejrede over Peter Skaarup fra Det forhandlende Venstre. Bjerre blev genvalgt i Randers Landskreds frem til folketingsvalget 1913 hvor han tabte til Gerud M. Jensen. Han stillede op ved mange senere folketingsvalg, men blev ikke valgt igen.[2]

Hans indflydelse i Folketinget var begrænset, men var dog med i flere vigtige udvalg. Han stemte imod forliget mellem Højre og Venstre i 1894, og tilsluttede sig Venstrereformpartiet som blev dannet som følge af splittelsen i Venstre. Han var i 1908 med til at gøre Niels Neergaard formand for toldlovudvalget, og ved regeringskrisen i 1909 støttede han Neergaard. Han meldte sig ud af Venstre i 1912 i protest over Regeringen Berntsens holdning til en valglovsreform.[1]

Bjerre blev gift i 1891 med Christence Vinther (1862-1911).[1] Han var bror til politikerne J.J. Bjerre (1847-1901) og K. Bjerre (Kristian, 1859-1937).[2]

P. Bjerre døde på Randers Sygehus 16. november 1941. Han er begravet på Ødum Kirkegaard.[1]

  1. ^ a b c d e f Claus Bjørn; P. Stavnstrup (17. juli 2011), "P. Bjerre", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave) – via Lex.dk
  2. ^ a b c d Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 46