Spring til indhold

Optativ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Optativ eller ønskemåde er en modus, der angiver ønske eller håb. På mange sprog er optativ erstattet af konjunktiv (optativisk konjunktiv), men det findes i sanskrit og oldgræsk.

I det danske sprog er bøjningsformen stort set forsvundet, men findes dog i reliktform i visse faste vendinger, f.eks. "Ole længe leve", "Gud velsigne dig", "Gud bevare Danmark" og "Gud ske tak og lov". Formen er den samme som navnemåde.[1]

I græsk findes der følgende former for optativ:

Optativisk optativ Udtrykker ønske eller håb. Oversættes på dansk med "gid", "må, måtte" eller datid
Oblik optativ Bruges i ledsætning, der er underordnet et verbet i datid, typisk i indirekte tale (oratio obliqua). Det har ingen indflydelse på oversættelsen
Potentialis Betegner en mulighed og er normalt forbundet med partiklen ἄν (i hovedsætninger, ikke i en hvis-sætning). Oversættes med "ville" eller datid

Futurum optativ er altid oblik.

  1. ^ Robert Zola Christensen; Lisa Holm Christensen (2005), Dansk Grammatik, Odense: Syddansk Universitetsforlag, ISBN 87-7674-042-0, OL 21168790MWikidata Q58384014 side 100.