Johan Börjesson
Ikke at forveksle med John Börjeson.
| Johan Börjesson | |
|---|---|
,_Svenskt_biografiskt_lexikon.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 22. marts 1790  Tanums församling, Sverige |
| Død | 6. maj 1866 (76 år) Uppsala domkyrkoförsamling, Sverige |
| Gravsted | Veckholms kyrkogård |
| Ægtefælle | Fredrika Börjesson |
| Barn | Augusta Borjesson |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala Universitet (fra 1808) |
| Medlem af | Svenska Akademien |
| Beskæftigelse | Forfatter, præst, digter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Svenska Akademiens stora pris (1856), Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg (1823) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan Börjesson (født 30. august 1790 i Båhuslen, død 6. maj 1866) var en svensk digter, søstersøn af Johan Wingård.
Börjesson blev student i Upsala 1808 og tilhørte i sin ungdom fosforisternes kreds, i hvis kalendere han skrev en del lyriske digte. Han blev derefter præst, og først 1846 fremtrådte den da 56-årige mand på ny som digter med tragedien Erik XIV. Den blev fortræffelig spillet og gjorde så stor lykke, at man ventede sig en genfødelse af det svenske højere drama.
Men hans øvrige dramer, Erik XIV:s son (1847) og Solen sjunker (1856, Gustaf Vasas alderdom) skuffede forventningerne. I 1861 blev han medlem af Svenska Akademien. Hans Valda Skrifter blev udgivne 1873-74 ved Lorentz Dietrichson, ledsaget af hans biografi ved Nils Arfwidsson.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Börjesson, Johan i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)