Javier Zanetti
Javier Zanetti | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Javier Adelmar Zanetti | ||
Født |
10. august 1973 (51 år) Buenos Aires, Argentina | ||
Højde | 178 cm | ||
Position |
Højre back Defensiv midtbane | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Vice præsident i Inter | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1992-1993 | Talleres RE | 33 | (1) |
1993-1995 | Banfield | 66 | (4) |
1995-2014 | Inter | 615 | (12) |
Landshold | |||
1996 | Argentina U/23 | 12 | (0) |
1994-2011 | Argentina | 145 | (5) |
Træner for | |||
2014- | Inter (vice-præsident) | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 10. maj 2014. † Kampe (mål). |
Javier Adelmar Zanetti (født 10. august 1973 i Buenos Aires, Argentina) er en tidligere argentinsk fodboldspiller, der spillede som højre back i adskillige år for Inter, hvor han også var anfører. Han kom til Inter fra Club Atlético Banfield i sit hjemland. Han besidder samtidig landskampsrekorden for Argentinas landshold.
Efter han stoppede karrieren i 2014, blev han vice præsident i klubben.
Med Inter Milan har Zanetti vundet Champions League, fem italienske mesterskaber, fire Coppa Italia-titler samt UEFA Cuppen i 1998. Han blev i 2004 udvalgt til FIFA 100, en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien. Zanetti spillede sin kamp nr. 700 for Inter Milan i UEFA Champions League finalen mod Bayern München i 2010. Zanetti har rekorden for flest Serie A kampe i træk uden fravær, nemlig intet mindre end 137 kampe i træk i perioden fra oktober 2006 til april 2010, hvor et gult kort og dermed karantæne bremsede den imponerende rekord.
Landshold
[redigér | rediger kildetekst]Zanetti står (pr. maj 2009) noteret for hele 136 kampe og fem scoringer for Argentinas landshold, hvilket giver ham landskampsrekorden for landet. Han debuterede for holdet den 16. november 1994 i et opgør mod Chile. Han var efterfølgende en del af den argentinske trup til både VM i 1998 og VM i 2002. Desuden har han adskillige gange repræsenteret sit land ved Copa América, og har også deltaget ved Confederations Cup og OL i Atlanta 1996.
Titler
[redigér | rediger kildetekst]- 2007, 2008 og 2009 og 2010 med Inter Milan
- 2005, 2006 og 2010 med Inter Milan
- 1998 med Inter Milan
- 2010 med Inter Milan