Spring til indhold

Harriet Andersson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harriet Andersson
Harriet Andersson i 2014
Personlig information
Født14. februar 1932 (92 år)
Stockholm, Sverige
NationalitetSverige Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedCalle Flygare Teaterskola Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespiller
Aktive år1949–2007
Nomineringer og priser
UdmærkelserJurgen Schildt-prisen
Guldbagge-prisen for bedste kvindelige hovedrolle (1973)
Hedersguldbaggen (2008)
Amandaprisen for bedste kvindelige hovedrolle (1994)
Litteris et artibus (1992) med flere Rediger på Wikidata
Bodilpriser
Bedste kvindelige hovedrolle
for Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet i 1968.
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Harriet Andersson (født 14. februar 1932 i Skeppsholm[1]) er en svensk skuespillerinde, der særligt er kendt for medvirken i en række Ingmar Bergman-film som Sommeren med Monika (1953), Gøglernes aften (1953), Sommernattens smil (1955), Som i et spejl (1961), Hvisken og råb (1972) og Fanny og Alexander (1982).[2]

Efter at have arbejdet i butik som ganske ung kom Harriet Andersson på Calle Flygare Teaterskola, senere fulgt at optagelse som elev på Oscarsteatern i 1949, begge beliggende i Stockholm.[1] Hun fik en statistrolle i filmen Hvor er min kone? samme år,[3] og på teatret medvirkede hun i forestillinger som Annie Get Your Gun og Snehvide.[4] I de følgende par år optrådte hun i små roller i en række svenske film, og i én af dem, Motordjævelen (1950), så Ingmar Bergman hende. Hun spillede i samme periode ofte revy, og i én af disse forestillinger sang hun sangen "Vill ni ha en sommar med Monika?".[4] Den unge Harriet Andersson gjorde så stort et indtryk på Bergman, at han skabte flere hovedroller til hende, og de to havde desuden i en periode et kærlighedsforhold.[4] Bergman tog i 1953 Andersson med til Malmö stadsteater, hvor hun spillede i flere opsætninger af Bergman, blandt andet i Luigi Pirandellos Seks personer søger en forfatter og Franz Kafkas Slottet. I 1956 vendte hun tilbage til Stockholm, hvor hun vakte opsigt som titelpersonen i Anne Franks dagbog.[4]

Hun indspillede fortsat film, og ikke blot af Bergman; således modtog hun en Bodil for rollen som Sofia i Henning Carlsens Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967).[5] Andre markante filmpræstationer leverede hun i sin daværende samlever Jörn Donners At elske (1964), i Mai Zetterlings Elskende par (1964) og Pigerne (1968) og i nyere tid i Lars von Triers Dogville (2003).[4]

Harriet Andersson var gift to gange. I perioden 1959-1964 var hun gift med Bertil Wejfeldt og 1980-1982 med Bobo Håkansson. Derudover havde hun forhold til flere andre mænd; udover Bergman og Donner kan også nævnes Per Oscarsson og Gunnar Hellström.[6][7]

I 2005 udkom bogen Harriet Andersson – samtal med Jan Lumholdt udgivet sammen med journalisten Jan Lumholdt.[6]

  1. ^ a b Harriet Andersson, danskefilm.dk, hentet 19. februar 2019
  2. ^ Harriet Andersson - Biography, imdb.com, hentet 19. februar 2019
  3. ^ Harriet Andersson, imdb.com, hentet 19. februar 2019
  4. ^ a b c d e Harriet Andersson (svensk), ingmarbergman.se, hentet 19. februar 2019
  5. ^ Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet, danskefilm.dk, hentet 19. februar 2019
  6. ^ a b Hagen, Cecilia (26. september 2005), ""Han är den enda som slagit mig"", Expressen (svensk), hentet 19. februar 2019
  7. ^ Nilsson, Kerstin (4. september 2005), "Ingmar Bergman gjorde mig gravid", Aftonposten (svensk), hentet 19. februar 2019

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne svenske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.