Hans Baur
Hans Baur | |
---|---|
19. juni 1897 - 17. februar 1993 (95 år) | |
Født | 19. juni 1897 Ampfing, Bayern |
Død | 17. februar 1993 (95 år) Herrsching, Tyskland |
Begravet ved | Westfriedhof |
Troskab | Tyske Kejserrige (til 1918) Weimarrepublikken (til 1933) Nazi-Tyskland |
Tjenestetid | 1915-1918 1933-1945 |
Rang | Gruppenführer |
Enhed | Kaiserliche Armee Schutzstaffel |
Militære slag og krige | 1. verdenskrig 2. verdenskrig |
Udmærkelser | Jernkorset af 1. klasse |
Johann Peter Baur, kaldet Hans Baur, (19. juni 1897 i Ampfing ved Mühldorf – 17. februar 1993 i Herrsching) var Gruppenführer i SS, Adolf Hitlers Chefpilot og leder af eskadrillen "Reichsregierung".
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Efter at have gået på Ludwigs-Realschule (nu: Erasmus-Grasser-Gymnasium) i München gennemførte Baue en købmandsuddannelse. I 1915 blev han indkaldt til artilleriet og lærte efterfølgende at flyve på Flugplatz Gersthofen-Gablingen ved Augsburg. Derefter blev han under 1. Verdenskrig indsat som artilleriflyver på Vestfronten.
Weimarrepublikken
[redigér | rediger kildetekst]Efter krigen indgik han 1919 i Franz von Epps frikorps.[1] Samme år blev han kurerflyver for militærluftposten i Fürth og befløj strækningen München-Nürnberg-Würzburg-Weimar. Fra 1921 til 1923 var han pilot for "Bayerischen Luftlloyd" og derefter pilot ved Junkers. Den 14. maj 1923 fløj han ved åbningen af flyruten München-Wien med en Junkers F 13. Ved en rundflyvning den 7. oktober 1923 med en Junkers F 13 Dz-41 måtte han nødlande i Langenzersdorf på grund af en motordefekt. I 1925 deltog han i den tyske rundflyvning for Junkers Luftverkehrs AG med en Focke-Wulf A 16. Fra 1926 til 1933 var Baur Pilot ved Deutschen Lufthansa og fløj i maj 1928 ved åbningen af ruten München-Milano-Rom. I 1926 blev Baur medlem af NSDAP (Nr. 48.113).[1] Den 1. april 1931 fløj han den første flyvning på ruten Berlin-München-Rom og den 23. maj samme år havde han sin alpeflyvning nr. 100. Også Pave Pius 12., Arturo Toscanini og Zar Boris af Bulgarien var blandt hans passagerer.
Pilot for Adolf Hitler
[redigér | rediger kildetekst]Allerede under valgkampen i 1932 var han første gang pilot for Hitler.[1] På dette tidspunkt indtrådte Baur også i SS (Nr. 171.865).[1]
I 1933 blev han „Luftmillionär“ for Lufthansa og fra 1933 til 1945 Pilot for Adolf Hitler. Baur blev den 9. September 1934 udnævnt til Oberführer SS og han var i denne periode Hitlers chefpilot og leder af eskadrillen "Reichsregierung". Den 31. januar 1944 blev Baur SS-Brigadeführer og Generalmajor i politiet. Den 24. februar 1945 blev han SS-Gruppenführer og Generalløjtnant i Waffen-SS.[1] [2] Ved krigens slutning befandt sig i umiddelbar nærhed af Hitler i førerbunkeren og blev skudt ned under et flugtforsøg, så man måtte amputere et ben på ham.
Efterkrigstiden
[redigér | rediger kildetekst]Efter krigens slutning blev han sat i sovjetisk krigsfangenskab, hvorfra han vendte tilbage i 1955. I den sidste tid boede han i Herrsching am Ammersee. Baur var efter sin tilbagekomst ven med Winifred Wagner.[1] Efter hans død blev han begravet på Westfriedhof i München.[3]
Hans omfangsrige 16-mm filmmateriale fra hans tid som pilot for Hitler befandt sig i 53 år efter krigen i hænderne på en tidligere amerikansk sergent fra Chattanooga, indtil det i 1998 havnede i Bundesarchiv.[4]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Hans Baur: Ich flog Mächtige der Erde.Pröpster, Kempten 1956. (tysk)
- Hans Baur: Mit Mächtigen zwischen Himmel und Erde. 9. Auflage. K.W. Schütz-Verlag, Coburg 1993, ISBN 3-87725-050-5. (tysk)
- Hans Baur: Hitler at my side, Autobiografie, englisch, 1986 (engelsk)
- C. G. Sweeting: Hitler's personal pilot. The life and times of Hans Baur. Brassey, Dulles, Va. 2000, ISBN 1-57488-288-0. (engelsk)
- Andreas Schulz, Günter Wegmann, Dieter Zinke: Die Generale der Waffen-SS und der Polizei 1933-1945. Biblio-Verlag, Bissendorf 2003, ISBN 3-7648-2528-6. (tysk)
Weblinks
[redigér | rediger kildetekst]- Litteratur af og om Hans Baur i det tyske nationalbiblioteks katalog
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f Ernst Klee: Das Kulturlexikon zum Dritten Reich. Wer war was vor und nach 1945. S. Fischer, Frankfurt am Main 2007, S. 34.
- ^ Waldemar Scypion Sadaj: Hans Baur – SS-Gruppenfuhrer und Generalmajor der Polizei Arkiveret 19. februar 2007 hos Wayback Machine, Hentet: 10. maj 2006.
- ^ Findagrave.com: Gen Hans Peter Baur 27. Juni 2003
- ^ Hitlers Reisen auf Zelluloid, Berliner Zeitung – Lokales, 4. November 1998, Seite co29