Georg von Neumayer
Georg von Neumayer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Georg Balthasar Neumayer 21. juni 1826 Kirchheimbolanden, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Død | 24. maj 1909 (82 år) Neustadt an der Weinstraße, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Bopæl | Kongeriget Bayern |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Royal Society (fra 1899), Det Preussiske Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, geofysiker, fysiker, meteorolog, botaniker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Cothenius-medalje (1906), Foreign Member of the Royal Society (1899), Cullum Geographical Medal (1904) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Georg Balthasar von Neumayer (født 21. juni 1826 i Kirchheimbolanden, død 24. maj 1909 i Neustadt an der Weinstrasse) var en tysk geofysiker og meteorolog.
von Neumayer blev dr. phil. i München, men rejste senere flere år som almindelig sømand og besøgte navnlig Australien. I 1854 vendte han tilbage til Europa for at søge hjælp til stiftelsen af et observatorium i det sydlige Australien, hvorfra navnlig de hydrografiske og meteorologiske forhold i det sydlige Stillehav og Antarktis skulle undersøges; det lykkedes ham at samle betydelige midler, og 1857 grundlagde han Flagstaff-Observatoriet i Melbourne, som han bestyrede til 1864, da han vendte tilbage til Tyskland. I 1873 blev han professor i Berlin, og 1875 stiftede han Deutsche Seewarte i Hamborg og virkede som dets direktør til 1903. Ved at forsyne den tyske marine med de for navigationen nødvendige videnskabelige og tekniske hjælpemidler fik han den største betydning for udviklingen af den tyske flådemagt. Af særlig betydning har også de fra Deutsche Seewarte udsendte daglige vejrmeldinger og synoptiske kort været; endvidere har Neumayer spillet en vigtig rolle ved ordningen og udsendelsen af polarekspeditioner navnlig 1882-1883 og 1901 til Sydpolarlandet. Hans hovedværker er Wölkenatlas (1890) og Atlas der Erdmagnetismus (i Berghaus: Physikalischer Atlas 1891).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Neumayer, Georg Balthasar i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
- Født i 1826
- Døde i 1909
- Geofysikere
- Fysikere fra Tyskland
- Meteorologer fra Tyskland
- Titulære professorer
- Faglitterære forfattere fra Tyskland
- Tysksprogede forfattere
- Tyskere i 1800-tallet
- Medlemmer af Royal Society
- Medlemmer af Det Preussiske Videnskabsakademi
- Medlemmer af Bayerische Akademie der Wissenschaften