Félix Vallotton

Félix Vallotton
Félix Vallotton
	Selvportræt, 1897
Personlig information
Født	Félix Édouard Vallotton ; 28. december 1865 ; Lausanne, Schweiz
Død	29. december 1925 (60 år) ; Neuilly-sur-Seine, Frankrig
Dødsårsag	Kræft
Gravsted	Cimetière du Montparnasse
Søskende	Paul Vallotton
Ægtefælle	Gabrielle Bernheim (fra 1899)
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Académie Julian (fra 1882)
Elev af	Jules Lefebvre, Gustave Boulanger
Medlem af	Les Nabis (1889-1903)
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, billedhugger, xylograf, avisredaktør, grafiker, billedkunstner, forfatter, kunstkritiker, illustrator med flere
Fagområde	Malerkunst, skønlitteratur, billedkunst, litteratur
Arbejdssted	Rusland, Kongeriget Italien, Tyskland, Deauville, Honfleur, Trouville-sur-Mer, Kongeriget Nederlandene, Belgien, Genève, Zürich med flere
Kendte værker	Studie af balder, Bortførelsen af Europa, Alfred Athis, Den hvide og den sorte, Den syge pige med flere
Genre	Portræt, stilleben, landskabsmaleri, selvportræt, genremaleri med flere
Bevægelse	Symbolisme, Postimpressionisme, jugendstil, Impressionisme, Les Nabis
Påvirket af	Charles Maurin
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Félix Vallotton (født 28. december 1865 i Lausanne, død 29. december 1925 i Neuilly-sur-Seine, Paris) var en schweizisk/fransk kunstmaler, der både udførte træsnit og litografier.^[1] Han kom 17 år gammel til Paris og opnåede snart fransk statsborgerskab.

Vallotton har især vundet berømmelse ved sine træsnit (f.eks. af Robert Schumann i Pan^[2]^[3]), hvor han arbejdede med store samlede flader, der kan give fremstillingen næsten karakteren af skyggebilleder.

I scener fra pariserlivet viste han sig som en udmærket iagttager; også hans plakater udmærker sig. Som maler debuterede Vallotton 1885 med et gruppebillede. Senere udstillede han interiører, landskaber og modelstudier, hvor nøgenheden fremstilledes på tværs af gængse skønhedsbegreber.

Valloton bidrog også til udstillinger med de yngste og vildeste malere; for eksempel i Musée du Luxembourg med Nøgen kvinde. Han illustrerede blandt andet Jules Renards bøger.^[4]

Selvportrætter af Félix Vallotton, efter år
1885
1891
1895
1895
Cinq peintres, 1902-03 (Fem malere, Vallotton stående til venstre^[5])
1905
Stilleben med selvportræt, 1906
1908
1914
1923

Værker af Félix Vallotton, efter år
Den syge pige, 1892
Badet, 1892
Valsen, 1893
Det røde værelse, 1898
Alfred Athis, 1906^[6]
Bolden, 1899
Femme nue devant une salamandre, 1900 (Nøgen kvinde foran en salamander)
Nøgen kvinde, 1906
Trois femmes et une petite fille jouant dans l’eau, 1907 (Tre kvinder og en lille pige leger i vandet)
Kidnapningen af Europa, 1908
Solnedgang, 1910
Den sorte og den hvide, 1913
(Jf. "Olympia" af Manet fra 1863)
Soldats sénégalais au camp de Mailly, 1917 Senegalesiske soldater i Mailly-lejren
Paysage composé sous-bois, Landskab med underskov, 1918
Nøgen kvinde, (akt) 1921, Städelsches Kunstinstitut

Træsnit af Félix Vallotton
Anarkisten, 1892
Portræt af Robert Schumann, 1893
La charge, 1893 (Slaget, angrebet)
Dovenskab, 1896
Natten, 1897
Den overbevisende grund, 1898
Med familien, 1899
La Tranchée, 1915 (grøften, skyttegraven − Fra serie "C'est la guerre I", 'Det er krigen')
Ekslibris for Frédéric Raisin, bibliofil fra Geneve.

Litteratur

Julius Meier-Graefe, Félix Vallotton, Paris og Berlin 1898

Referencer

^ Teksten bygger især på opslaget om Félix Vallotton i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928) af amtsforvalter Axel Holck i bind 24 side 466 på Runeberg.org
^ "Pan Volume one, Number one, April 1895". Arkiveret fra originalen 6. januar 2014. Hentet 5. januar 2014.
^ Félix Vallotton i Den Store Danske på lex.dk af Mikael Bøgh Rasmussen
^ Eksempel på hans virke som illustratør for den franske forfatter Jules Renard (fr), La Maîtresse : Jules Renard, Félix Vallotton (illustrateur) - La Maîtresse - 1896 hos Catawiki.com
^ De øvrige malere på billedet "Cinq peintres" fra 1902-03 er : Fra venstre mod højre, stående Félix Vallotton, siddende Pierre Bonnard, Édouard Vuillard og Charles Cottet, og stående i højre side Ker-Xavier Roussel.
^ Alfred Athis hos Musee-orsay.fr

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Félix Vallotton – Selvportrætmalerier – Litografier – Træsnit
Félix Vallotton på svensk satirearkiv Arkiveret 19. maj 2022 hos Wayback Machine, Satirarkivet.se
Vallotton, Félix i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928) i bind 24 side 466 af amtsforvalter Axel Holck
Félix Vallotton i Den Store Danske på lex.dk af Mikael Bøgh Rasmussen
"Félix Vallotton: A painter of disquiet and menace" fra Bbc.com
Fondation Vallotton, Felixvallotton.ch (fransk)
Fondation Vallotton fra 'Historischen Lexikons der Schweiz' (HLS) (tysk)
Félix Vallotton fra Zeno.org

[1] Teksten bygger især på opslaget om Félix Vallotton i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928) af amtsforvalter Axel Holck i bind 24 side 466 på Runeberg.org

[2] "Pan Volume one, Number one, April 1895". Arkiveret fra originalen 6. januar 2014. Hentet 5. januar 2014.

[lex-3] Félix Vallotton i Den Store Danske på lex.dk af Mikael Bøgh Rasmussen

[4] Eksempel på hans virke som illustratør for den franske forfatter Jules Renard (fr), La Maîtresse : Jules Renard, Félix Vallotton (illustrateur) - La Maîtresse - 1896 hos Catawiki.com

[5] De øvrige malere på billedet "Cinq peintres" fra 1902-03 er : Fra venstre mod højre, stående Félix Vallotton, siddende Pierre Bonnard, Édouard Vuillard og Charles Cottet, og stående i højre side Ker-Xavier Roussel.

[6] Alfred Athis hos Musee-orsay.fr

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]