Dannebrog (1850)
 Dannebrog | |
|---|---|
.jpg) Dannebrog som linjeskib | |
| Klasse | |
| Type | Linjeskib, 1864:Panserskib |
| Historie | |
| Værft | Orlogsværftet |
| Påbegyndt | 28. april 1848 |
| Søsat | 25. september 1850 |
| Taget i brug | 17. maj 1853 |
| Udgået | 15. februar 1875 |
| Skæbne | Ophugget 1897-98. |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 4.747 t (linjeskib), 3.057 t. (panserskib) |
| Længde | 65,5 m |
| Bredde | 15,5 m |
| Dybgang | 7,1 m |
| Fremdrift | Maskineri: 1.150 HK fra 1864. Sejl: Barkrigget. |
| Fart | 8,7 knob |
| Panser | 114 mm sidepanser af smedejern |
| Besætning | 1864: 330 |
| Artilleri | 72 styk 30 pund forladere 10 styk 4 pund haubitser 1864: 16 styk 60 pund forladere senere: 6 styk 20,3 cm riflede forladere 10 styk 15,2 cm riflede forladere |
For alternative betydninger, se Dannebrog (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dannebrog)
Linjeskibet Dannebrog var den danske marines sidste linjeskib, og efter ni års tjeneste (1853-1862) kom det i dok på Orlogsværftet for at blive ombygget til panserskib. Perioden var præget af store ændringer i udformningen af krigsskibe. Siden 1860 havde man i Danmark diskuteret bygningen af panserskibe efter engelsk og fransk forbillede, og da efterretningerne om Slaget ved Hampton Roads i marts 1862 nåede frem, kom der mere fart i planerne. Panserskibets overlegenhed var bevist, og i løbet af april-maj blev der taget beslutning i Rigsdagen om at købe et panserskib af monitor-typen, samt at ombygge Dannebrog og fregatten Peder Skram til panserskibe. I juli 1862 kom Dannebrog i dok på Orlogsværftet. Det øverst dæk blev fjernet, og der blev installeret maskineri og monteret panserplader langs hele skibssiden. Dannebrog var klar i marts 1864, to måneder efter at krigen mod Tyskland og Østrig var brudt ud. Otto Fredrik Suenson var skibets konstruktør.
.jpg)
Tjeneste
[redigér | rediger kildetekst]Dannebrog blev efter ombygningen sendt til eskadren i den østlige del af Østersøen. Efter slaget ved Helgoland havde marinen en formodning om, at Østrig ville sende nogle af sine panserskibe til danske farvande, og Dannebrog blev i juli-august sendt til Kattegat sammen med fregatten Niels Juel for at patruljere. Dannebrog blev i denne periode betegnet som "pansret korvet", en lidt misvisende titel til et af marinens kraftigste skibe. I 1865 blev betegnelsen ændret til panserfregat. Dannebrog blev udrustet igen i 1870, hvor den indgik i sommereskadren. Skibet udgik af marinen i 1875, og fik både panser, maskineri og artilleriet fjernet. Panseret gik nu ikke til spilde, for en del af det blev anvendt i Københavns befæstning. Dannebrog var herefter kaserneskib til 1894, så blev det anvendt som flydende skydeskive, og til sidst ophugget i 1897-98. Dannebrogs kanoner blev i 1881 - 1882 omstøbt til en statue af Niels Ebbesen, som ses på Rådhustorvet i Randers.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- R. Steen Steensen, Vore panserskibe, (Marinehistorisk Selskab, 1968)
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Linieskibet DANNEBROG under bygning på Orlogsværftet i 1849. (Webside ikke længere tilgængelig)
- Johnny Balsved (3. august 2003). "Dannebrog". navalhistory.dk, Flådens historie.