Spring til indhold

Dahurisk lærk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dahurisk lærk
Skov med dahurisk lærk i Sibirien
Skov med dahurisk lærk i Sibirien
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
KlassePinopsida (Nåletræ-klassen)
OrdenPinales (Gran-ordenen)
FamiliePinaceae (Gran-familien)
SlægtLarix (Lærk)
ArtLarix gmelinii
Hjælp til læsning af taksobokse

Dahurisk lærk (Larix dahurica eller Larix gmelinii[1]) er en art af lærkefamilien, der naturligt hører hjemme i det østlige Sibirien, nordøstlige Mongoliet, nordøstlige Kina og Nordkorea. Arten er det træ, der vokser nordligst i verden, idet det er fundet på 72° 31' N, og samtidig er det det mest kuldetolerante træ, da det har overlevet -70° C.

Dahurisk lærk er et middelhøjt løvfældende nåletræ på 10-30 m højde med en stamme på op til 1 m i diameter og har en bredt kegleformet krone. Nålene er 2-3 cm lange og lysegrønne; de bliver gule og orange, inden de falder af om efteråret. Koglerne er oprette og ægformede, 1-2 cm store. De er først grønne, men bliver efterhånden brune og åbner sig, efterhånden som frøene modner, 3-5 måneder efter bestøvningen. Gamle kogler bliver normalt siddende på træet i årevis, idet de visner og bliver grålige.

Træet er ud over de to nævnte botaniske navne også kendt under flere andre navne, bl.a. L. cajanderi, L. kurilensis og L. kamtschatica.

Der er tre varieteter:

  • Larix gmelinii var. gmelinii: Findes over det meste af artens udbredelsesområde
  • Larix gmelinii var. japonica: Findes primært i de tidligere japanske områder Kurilerne og Sakhalin
  • Larix gmelinii var. olgensis: Findes mest i Nordkorea og Primorskij kraj i Rusland
  1. ^ "Larix dahurica information". US Departure of Agriculture. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2012. Hentet 2010-12-29.