Spring til indhold

Bushfly

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En American Champion Scout. Bemærk de overdrevent store tundradæk til dårlige overflader.

Et bushfly er et fly som bliver benyttet til passager- og fragtflyvning udenfor det normale rutenet, til destinationer der ligger i fjerne og underudviklede områder af et land, som for eksempel den nordlige del af Canada, Alaskas tundra, den afrikanske bush, eller Australiens Outback. De bliver benyttet hvor infrastrukturen for overfladetransport (bil, tog eller skib) er utilstrækkelig eller ikke-eksisterende.[1]

Fælles egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]
DHC-2 Beaver bliver tanket op

Siden man definerer et 'bushfly' ved anvendelsen, har mange forskellige flytyper i vidt forskellige konfigurationer gennem årene været benyttet som sådan. Men erfaringerne har demonstreret at bestemte egenskaber er værdifulde og derfor ofte forekommer, særligt i flytyper hvor designerne har været særligt opmærksomme på anvendelse i bush'en. Ingen af disse egenskaber er obligatoriske, men det er ofte gennemgående træk.

  • Understellet kan forsynes med pontoner, ski eller en kombination af ski og hjul, så flyet kan starte og lande på vand eller sne (hovedsageligt for arktisk anvendelse).
  • Højt monterede vinger letter lastning og losning, i særdeleshed fra en flydebro eller en kaj, såvel som at give forbedret udsyn nedad og øge frigangen, for at mindske risikoen for skader ved start og landing. Et højvinget fly har mindre risiko for skader ved lastning og losning end et mellem- eller lavvinget fly.
  • Konventionelt eller "halehjuls"-understel - to store hovedhjul og et lille halehjul sparer vægt, nedsætter luftmodstanden og forøger dermed flyets nyttelast, og reducerer belastningen på flystellet sammenlignet med et næsehjulsunderstel. En skade er også mindre kritisk, eftersom et defekt halehjul forholdsvis let kan repareres, og i visse tilfælde ikke forhindrer at flyet kan anvendes, hvorimod reparationen af et skadet næsehjul kan blive ret kompliceret.
Tundradæk.
  • Meget store lavtryks-tundradæk kan monteres for at muliggøre start og landing på stærkt ujævne overflader. Det er ikke unormalt for en bushpilot at operere fra fuldstændigt uforberedte overflader som f.eks. en strand, en grusvej eller en mark.

Nuværende og historiske bushfly

[redigér | rediger kildetekst]

Der er formodentligt langt flere flytyper, der i større eller mindre udstrækning har været benyttet som bushfly. Årstallene i parentesen er flytypens første flyvning.

Piper Super Cub som bushfly

Flymuseer med store samlinger af bushfly:

  1. ^ "Bush planes used in areas where roads do not exist". Arkiveret fra originalen 1. november 2016. Hentet 29. november 2016.
  2. ^ Anderson, 2004, p.82
  3. ^ Foster, 1990, p.74-79
  4. ^ Foster, 1990, p.189-191
  5. ^ Foster, 1990, p.174, 190
  6. ^ Foster, 1990, p.191
  7. ^ Anderson, 2004, p.31
  8. ^ Foster, 1990, p.97, 102, 175
  9. ^ Foster, 1990, p.156
  10. ^ Foster, 1990, p.64-65, 156
  11. ^ Foster, 1990, p.191, 197
  12. ^ Foster, 1990, p.43-45
  13. ^ Foster, 1990, p.48
  14. ^ Cole, 1986, p.4
  15. ^ Foster, 1990, p.74, 131, 188
  16. ^ Foster, 1990, p.139
  17. ^ Foster, 1990, p.105, 200
  18. ^ Foster, 1990, p.173, 190
  19. ^ Foster, 1990, p.199
  20. ^ Foster, 1990, p.199, 201
  21. ^ Foster, 1990, p.202, 207, 210
  22. ^ Foster, 1990, p.177, 188
  23. ^ Foster, 1990, p.204
  24. ^ Cole, 1986, p.34-38
  25. ^ Foster, 1990, p.135
  26. ^ Foster, 1990, p.107, 115, 138
  27. ^ Foster, 1990, p.136, 138
  28. ^ Cole, 1986, p.49-55
  29. ^ Foster, 1990, p.4
  30. ^ Foster, 1990, p.53, 56-57
  31. ^ Foster, 1990, p.52-53, 56-57, 70-71
  32. ^ Cole, 1986, p.39-42
  33. ^ Foster, 1990, p.152, 155
  34. ^ Foster, 1990, p.207-208
  35. ^ a b Foster, 1990, p.197
  36. ^ Foster, 1990, p.204, 208
  37. ^ Foster, 1990, p.36-41
  38. ^ Foster, 1990, p.180
  39. ^ Foster, 1990, p.101-102, 158, 166, 188.
  40. ^ Foster, 1990, p.180-181
  41. ^ Foster, 1990, p.95-98
  42. ^ Foster, 1990, p.142-143, 174, 188
  43. ^ Foster, 1990, p.195, 198
  44. ^ Cole, 1986, p.45-48
  45. ^ Foster, 1990, p.47
  46. ^ Foster, 1990, p.194

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]