Betty Hutton
Betty Hutton | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 26. februar 1921 Battle Creek, Michigan, USA |
Død | 11. marts 2007 (86 år), 12. marts 2007 (86 år) Palm Springs, Californien, USA |
Dødsårsag | Tyktarmskræft |
Gravsted | Desert Memorial Park |
Nationalitet | USA |
Bopæl | Palm Springs |
Religion | Romerskkatolske kirke |
Uddannelsessted | Salve Regina University, Southeastern High School |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, sanger, teaterskuespiller, komiker, skuespiller, danser |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Stjerne på Hollywood Walk of Fame |
Eksterne henvisninger | |
Betty Huttons hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Betty Hutton (26. februar 1921 – 11. marts 2007) var en amerikansk filmskuespiller og sanger.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Betty Hutton blev født som Elizabeth June Thornburg og voksede op med sin mor og søster, da faderen havde forladt familien. Allerede som 3-årig begyndte Hutton at optræde i familiens smugkro. Som teenager sang hun med forskellige orkestre, og som 18-årig blev hun opdaget af en talentspejder, der skaffede hende ind hos et filmselskab, hvor hun begyndte med at lave små musikalske filmklip. Snart efter fik hun roller på Broadway, men i 1942 fik hun sin første egentlige filmrolle.
De følgende år indspillede hun i alt tyve film, heriblandt Annie Get Your Gun, hvor hun erstattede Judy Garland, der var blevet fyret på grund af sygdom. I samme periode indspillede hun plader og optrådte på natklubber, blandt andet i Las Vegas. Hun blev kendt for at være en besværlig stjerne, der ofte afbrød kontrakter i utide, og derfor blev hendes Hollywood-karriere ikke så lang. Hun fortsatte dog med radioshows og pladeudgivelser, og hun fik også en vis succes med sit eget tv-show. I løbet af 1960'erne løb hendes karriere imidlertid ud i sandet, blandt andet på grund af alkohol- og narkomisbrug.
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Betty Hutton var gift i alt fire gange, men ingen af ægteskaberne varede længere end syv år. Hun fik tre døtre med to af sine mænd, henholdsvis i 1946, 1948 og 1962.
I 1980'erne konverterede hun til katolicismen.
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]Betty Hutton indspillede følgende spillefilm:
- The Fleet's In (1942)
- Star Spangled Rhythm (1942)
- Let's Face It (1943)
- Gutter på landlov (1943)
- Miraklet i Morgan's Creek (1944)
- And the Angels Sing (1944)
- En pige med charme (1945)
- Duffy's Tavern (1945)
- Stork Club (1945)
- Cross My Heart (1946)
- På et hængende hår (1947)
- Dream Girl (1948)
- En pige slår sig løs (1949)
- Annie Get Your Gun (1950)
- Så danser vi (1950)
- Verdens største show (1952)
- Sailor Beware (1952)
- Somebody Loves Me (1952)
- Spring Reunion (1957)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Betty Hutton på Internet Movie Database (engelsk)
- Betty Hutton på Filmdatabasen
- Betty Hutton på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Betty Hutton på AlloCiné (fransk)
- Betty Hutton på AllMovie (engelsk)
- Betty Hutton på Turner Classic Movies (engelsk)
- Betty Hutton på The Movie Database (engelsk)
- Betty Hutton på Internet Broadway Database (engelsk)
- Betty Hutton på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)