Spring til indhold

Avicenna

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler en tajik. Opslagsordet har også en anden betydning, se Avicenna (månekrater).
Ibn Sīnā (ابن سینا)
Pūr Sīnā (پور سینا)
Avicenna
Shi'a Century[1]
Islams guldalder
Avicenna
Personlig information
Fødtأبو علي الحسين بن عبد الله بن الحسن بن علي بن سينا Rediger på Wikidata
980
Afshana nær Bukhara (hovedstad i Samanid Riget), nuværende Usbekistan
Død18. juni 1037 Rediger på Wikidata
Hamedan, Iran (Persien)
GravstedAvicenna Mausoleum[2] Rediger på Wikidata
BopælGorgan
Hamedan
Urgentj
Bukhara
Ray Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afAbu Sahl 'Isa ibn Yahya al-Masihi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAstronom, musikteoretiker, fysiker, matematiker, faqih, forfatter, læge, filosof, digter, etiker med flere Rediger på Wikidata
FagområdeGeologi, lægevidenskab, Aromaterapi, kemi, Kalam med flere Rediger på Wikidata
EleverBahmanyār[3], Ali ibn Yusuf al-Ilaqi[4], Ibn Abi Sadiq[5] Rediger på Wikidata
Kendt forFar af moderne medicin
Kendte værkerHelbredelsens bog, Al-isharat wa al-tanbihat[6], Medicinens kanon Rediger på Wikidata
Påvirket afAbu Rayhan al-Biruni, Plotin, Al-Farabi, Rhazes, Al-Kindi med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en tajikisk læge, filosof og politiker, fra Balkh som er i nutidens arghanistan. "Avicenna" er en latinisering af Por sina ibn Sina og er længe blevet brugt i vestlig omtale af ham. Hans fulde navn var Abu Ali al-Husain ibn Abdallah ibn Sina.

Ibn Sina blev født i Kharmaithen (i det nuværende Usbekistan), og han døde i Hamadan, (i dag: Iran). Han var af fornem æt og blev allerede i en ung alder bekendt som læge og kom i gunst hos en af de samanidiske fyrster i Buchara. Senere blev han vezir hos en fyrste i Hamadan, blev afsat på grund af et oprør og derfor fængslet af efterfølgeren. Det lykkedes ham at flygte, og han blev livlæge i Ispahan. Under hele sit bevægede liv arbejdede han rastløst og hengav sig samtidig til alle livsnydelser, og for dette dobbelte kraftforbrug bukkede hans legeme til sidst under.

Mellem 1200 og 1550 fik hans skriftlige arbejder også stor betydning i den kristne verden. Han skrev mere end 400 bøger f.eks. Helbredelsens bog og el-qanun fi’ttibb Medicinsk regelsæt, også kendt som Qanun. Denne medicinske encyklopædi blev oversat til latin under navnet Canon medicinae og blev brugt som lærebog i Vesteuropa op til det 17. århundrede. Ibn Sina kan sammenlignes med en lægelige kapacitet som Abu Bakr Mohammad Ibn Zakariya al-Razi. Alligevel huskes han sjældent i Vesten og hans grundlæggende bidrag til medicin og den europæiske renæssance bliver overset.

I sine filosofiske skrifter er Ibn Sina tydeligt påvirket af Platon og Aristoteles, som han fortolker med al-Farabi som mellemled. Han søgte at forene og bringe overensstemmelse mellem Aristoteles lære og muslimske rettroenheds sætninger, dog uden at dette altid lykkedes. Han betragtes som én af de fire store, mutazilitiske lærde, hvor de andre tre er al-Kindi (800-873), al-Farabi (870-950) og Ibn Rushd (se Averröes 1126-1198). Disse er dog ikke hans samtidige.

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  6. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: