Spring til indhold

(25143) Itokawa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(25143) Itokawa
Opdaget
Opdagelsesår26. september 1998
OpdagerLINEAR-projektet
Kredsløb om solen
Afstand til solenapohel: 1,695 AU
perihel: 0,953 AU
Halve storakse1,324 AU
Excentricitet0,280
Siderisk omløbstid1,52 år (556,355 d)
Omløbshastighed25,37 km/s
Banehældning1,622°
Fysiske egenskaber
Dimensioner535 × 294 × 209 m[1]
OverfladearealN/A
RumfangN/A
Masse(3,51±0,105)×1010 kg,[1]
(3,58±0,18)×1010 kg[2]
Massefylde1,9 ±0,13 g/cm³,[1]
1,95 ± 0,14 g/cm³[2]
Tyngdeacceleration~ 0,0001 m/s²
Undvigelseshastighed~ 0,0002 km/s
Rotationstid0,5055 d (12,132 t)[3]
AksehældningN/A
Albedo0,53
Størrelsesklasse19,2 (absolut)
Temperatur~206 K

(25143) Itokawa er en nærjords-asteroide af apollotypen, der også krydser Mars bane. Den blev opdaget i 1998 af LINEAR-projektet, og fik den midlertidige betegnelse 1998 SF36 og efterfølgende serienr. 25143. Den fik sit endelige navn i august 2003, hvor den blev opkaldt efter den afdøde japanske raketingeniør Hideo Itokawa, og grundlægger af Japans rumindustri.[4] Itokawa blev den anden asteroide, der fik besøg af en rumsondeHayabusa – der tog prøver af overfladen, og den første der fik prøverne returneret til Jorden.

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

Itokawa er en silikatrig S-type asteroide. På radaroptagelser fra Goldstone observatoriet i Californien, taget i løbet af en periode på knap 14 dage i foråret 2001, ses den som en ellipsoide med dimensionerne 630 ± 60 m lang og 250 ± 30 m bred, omend lidt asymmetrisk i enderne.[5][6] Hayabusa missionen, beskrevet nedenfor, bekræftede denne iagttagelse, og foreslog desuden at asteroiden oprindeligt kunne have været en dobbeltasteroide – to næsten ens asteroider i kredsløb om hinanden – som langsomt havde nærmet sig hinanden, for til sidst at hægte sig sammen. Hayabusa missionens billeder (se eksternt link) viser en overraskende mangel på kratere, men derimod en meget rå overflade oversået med blokke (store sten), beskrevet af Hayabusa-folkene, som en bunke murbrokker (“rubble pile”).[7] Dette betyder at Itokawa ikke er en monolit, men en bunke af mindre sten, der er blevet svejset sammen som tiden gik.

Hayabusa missionen

[redigér | rediger kildetekst]
Stillbilledeudsnit fra NASA-video, der viser den brændende Hayabusa under turen ned gennem Jordens atmosfære.

Den japanske rumforskningsorganisation – JAXA, opsendte den 9. maj 2003 rumsonden Hayabusa, der efter adskillige forsøg og mindre uheld landede på Itokawa den 19. november 2005. Da selve prøvetagningen ikke gik som forberedt, forsøgte man at lande sonden igen seks dage senere. Også her viste det sig at noget ikke gik helt som ventet. Den landede dog igen, men efterfølgende mistede man kontakten med den i næsten halvanden måned. Efter en masse besværligheder med at få kontrol over Hayabusa, annoncerede JAXA den 7. marts 2006 at de havde genskabt kontakten. Herefter blev den sendt ind i en bane der skulle returnere den til Jorden. Rumsonden, eller mere præcist prøvekammeret, landede efter planen i det militære område Woomera Prohibited Area nord for Adelaide i South Australia, den 14. juni 2010. Resten af rumsonden brændte op i Jordens atmosfære ligesom en meteor.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Akira Fujiwara, et al., The Rubble-Pile Asteroid Itokawa as Observed by Hayabusa Arkiveret 2. april 2009 hos Wayback Machine, Science, Vol. 312. no. 5778, pp. 1330 – 1334, 2. Juni 2006
  2. ^ a b Shinsuke Abe, et al., Mass and Local Topography Measurements of Itokawa by Hayabusa Arkiveret 18. juni 2010 hos Wayback Machine, Science, Vol. 312. no. 5778, pp. 1344 – 1347, 2 June 2006
  3. ^ M. Kaasalainen, et al., CCD photometry and model of MUSES-C target (25143) 1998 SF36, Astronomy and Astrophysics, v.405, p.L29-L32 (2003)
  4. ^ MIT's LINEAR asteroid named for Japan's 'Dr. Rocket' (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk) Hentet 26. feb. 2013.
  5. ^ Ostro, S. J.; Benner, L. A. M.; Nolan, M. C.; Giorgini, J. D.; Jurgens, R. F.; Rose, R.; Yeomans, D. K. "Radar Observations of Asteroid 25143 (1998 SF36)". Bulletin of the American Astronomical Society. 33: 1117. Bibcode:2001DPS....33.4113O.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. ^ "Radar Observations of Asteroid 25143 Itokawa (1998 SF36)". Arkiveret fra originalen 11. august 2008. Hentet 11. august 2008.
  7. ^ "Hayabusa: Itokawa Beckons as Japan's Spacecraft Searches for Places to Touch Down". Arkiveret fra originalen 11. august 2008. Hentet 11. august 2008.