Spring til indhold

Per Brahe den yngre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. sep. 2020, 12:51 af John Cambrick (diskussion | bidrag) John Cambrick (diskussion | bidrag)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Per Brahe den yngre
Personlig information
Født18. februar 1602 Rediger på Wikidata
Rydboholms slott, Sverige Rediger på Wikidata
Død12. september 1680 (78 år) Rediger på Wikidata
Bogesund Slot, Sverige Rediger på Wikidata
FarAbraham Pedersson Brahe Rediger på Wikidata
SøskendeChristina Abrahamsdotter Brahe,
Nils Brahe den ældre,
Margareta Brahe Rediger på Wikidata
ÆgtefællerBeata De la Gardie (1653-1680),
Christina Catharina Stenbock (fra 1628) Rediger på Wikidata
BarnElsa Beata Brahe Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDiplomat, militærperson, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Per Brahe den yngre (født 18. februar 1602, død 12. september 1680) var en svensk greve.

Brahe hørte til Gustaf 2. Adolfs nærmeste omgivelser under den polske og en del af den tyske krig og udmærkede sig her ved tapperhed og militær dygtighed. Også under Karl 10. Gustav af deltog han i krigsbegivenhederne. 1630 blev han rigsråd. 1635 førte han fredsforhandlingerne med Polen.

Per Brahes statue i Åbo, med citatet "Jag var med landet och landet med mig väl tillfreds”. En tidligere version af sammea statue findes i Brahestad.

1637-40 og 1648-54 var han generalguvernør over Finland og gjorde en kæmpe indsats i dette land. Han omorganiserede administrationen, indførte postvæsen, traf anstalter til landets opmåling og til en bedre ordning af skatterne, forbedrede vilkårene for de fleste erhverv og anlagde flere byer. Også for undervisningen arbejdede Brahe med held. I 1640 indviedes universitetet i Åbo, der blev grundlagt af Brahe.

I 1641 blev Brahe rigsdrost og indtrådte samtidig i formynderregeringen. Efter Karl 10. Gustavs død blev han for anden gang rigsformynder, og han var i det vanskelige år 1660 den fornemste leder af Sveriges indre og ydre politik. Snart derefter begyndte alderen at formindske hans arbejdsevne, og han opholdt sig nu ofte på sine store godser. Brahe var en udpræget aristokrat, men bar faderlig omsorg for sine undergivne.