Freden i Roskilde: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Indhold slettet Indhold tilføjet

Inline

Versionen fra 29. okt. 2011, 21:08

Freden i Roskilde blev forhandlet på præstegården i Høje Tåstrup og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde. Det var et forsøg på at forhindre et totalt dansk nederlag til Sverige i Første Karl Gustav-krig, og dermed det danske riges udslettelse.

Svenske krav

De svenske forhandlere forlangte afståelse af hele Østdanmark (øst for Øresund), Møn, Saltholm, Hven og øerne i Kattegat (Anholt, Læsø og Samsø), samt de norske landsdele Bohuslen og Trondhjem Stift, der dengang omfattede hele Trøndelagen og Nordnorge.

Fredsresultat og svenske garantier

Den danske konge, Frederik 3., afstod de østdanske landsdele: Skåne, Halland (tildelt Sverige i en periode på 30 år ved Freden i Brømsebro i 1645, men nu permanent), Blekinge, Hven og Bornholm, samt Bohuslen og Trondhjems len (stort set identisk med Trøndelagen). Endvidere skulle Danmark spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere Corfitz Ulfeldts konfiskerede værdier. Svenskerne garanterede til gengæld i aftalens § 9 indbyggerne i de afståede østdanske landsdele, at de måtte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede (dvs. f.eks. beholde Skånske lov og dansk kirkesprog. Ikke desto mindre blev der i løbet af de følgende år iværksat en forsvenskning af de erobrede landsdele.^{[kilde mangler]} Uden at den danske regering protesterede.

Kendt citat

De hårde fredsbetingelser fik den danske rigshofmester Joachim Gersdorff til at udtale ordene: "Gid jeg ikke kunne skrive", da hans skulle underskrive traktaten.

Freden i København

Den svenske konge, Karl 10. Gustav, var dog ikke tilfreds med fredsaftalen, og allerede 5. august 1658 genoptog han krigshandlingerne (Anden Karl Gustav-krig). Fredsslutningen 27. maj 1660 stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm til den danske og Trondhjems len til den norske krone. Trondhjems Len havde Frankrig, England og Nederlandene aftalt, at Danmark skulle have tilbage i 1659, da de tre stormagter vedtog de såkaldte Haager-artikler. Mens Bornholm skulle erstattes med 20 skånske herregårde, som den danske krone købte af ejerne.

Kilde

Carl Gustaf Weibull: Freden i Roskilde., Lund 1908 (Særtryk af Historisk Tidskrift för Skåneland, bd. 3).

Eksterne henvisninger

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Sweden 1658.jpg|thumb|right|250px|De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen]]
 [[Fil:Denmark-Norway in 1658, Treaty of Roskilde.GIF|right|170px|thumb|Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660.]]
-'''Freden i Roskilde''' blev forhandlet på [[præstegård]]en i [[Høje Tåstrup]] og underskrevet [[26. februar]] [[1658]] i [[Roskilde]]. Det var et forsøg på at forhindre et totalt dansk nederlag til Sverige i [[Første Karl Gustav-krig]].
+'''Freden i Roskilde''' blev forhandlet på [[præstegård]]en i [[Høje Tåstrup]] og underskrevet [[26. februar]] [[1658]] i [[Roskilde]]. Det var et forsøg på at forhindre et totalt dansk nederlag til Sverige i [[Første Karl Gustav-krig]], og dermed det danske riges udslettelse.
+== Svenske krav ==
-Den danske konge, [[Frederik 3.]], afstod [[Skåne]], [[Halland]] (tildelt Sverige i en periode på 30 år ved [[Freden i Brømsebro]] i 1645, men nu permanent), [[Blekinge]], [[Hven]] og [[Bornholm]], samt [[Bohuslen]] og [[Trondhjems len]]. Endvidere skulle [[Danmark]] spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere [[Corfitz Ulfeldt]]s konfiskerede værdier.
+De svenske forhandlere forlangte afståelse af hele Østdanmark (øst for [[Øresund]]), [[Møn]], [[Saltholm]], [[Hven]] og øerne i [[Kattegat]] ([[Anholt]], [[Læsø]] og [[Samsø]]), samt de norske landsdele [[Bohuslen]] og [[Trondhjem Stift]], der dengang omfattede hele [[Trøndelagen]] og [[Nordnorge]].
+== Fredsresultat og svenske garantier ==
-Den svenske konge, [[Karl 10. Gustav]], var dog ikke tilfreds med [[fredsaftale]]n, og allerede [[5. august]] [[1658]] genoptog han krigshandlingerne ([[Anden Karl Gustav-krig]]). [[Freden i København|Fredsslutningen]] [[27. maj]] [[1660]] stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm til den danske og [[Trondhjems len]] til den norske krone.
+Den danske konge, [[Frederik 3.]], afstod de østdanske landsdele: [[Skåne]], [[Halland]] (tildelt Sverige i en periode på 30 år ved [[Freden i Brømsebro]] i 1645, men nu permanent), [[Blekinge]], [[Hven]] og [[Bornholm]], samt [[Bohuslen]] og [[Trondhjems len]] (stort set identisk med Trøndelagen). Endvidere skulle [[Danmark]] spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere [[Corfitz Ulfeldt]]s konfiskerede værdier. Svenskerne garanterede til gengæld i aftalens § 9 indbyggerne i de afståede østdanske landsdele, at de måtte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede (dvs. f.eks. beholde [[Skånske lov]] og dansk kirkesprog. Ikke desto mindre blev der i løbet af de følgende år iværksat en forsvenskning af de erobrede landsdele.{{kilde mangler|dato=Uge 38, 2011}} Uden at den danske regering protesterede.
+=== Kendt citat ===
-I aftalens § 9 garanteredes indbyggerne i de afståede danske landsdele, at de måtte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede. Ikke desto mindre blev der omgående iværksat en forsvenskning af de erobrede landsdele.{{kilde mangler|dato=Uge 38, 2011}}
+De hårde fredsbetingelser fik den danske rigshofmester [[Joachim Gersdorff]] til at udtale ordene: "Gid jeg ikke kunne skrive", da hans skulle underskrive traktaten.
+== Freden i København ==
+Den svenske konge, [[Karl 10. Gustav]], var dog ikke tilfreds med [[fredsaftale]]n, og allerede [[5. august]] [[1658]] genoptog han krigshandlingerne ([[Anden Karl Gustav-krig]]). [[Freden i København|Fredsslutningen]] [[27. maj]] [[1660]] stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm til den danske og [[Trondhjems len]] til den norske krone. Trondhjems Len havde [[Frankrig]], [[England]] og [[Nederlandene]] aftalt, at Danmark skulle have tilbage i 1659, da de tre stormagter vedtog de såkaldte [[Haager-artikler]]. Mens Bornholm skulle erstattes med 20 skånske herregårde, som den danske krone købte af ejerne.
 == Kilde ==