Arvo Pärt
Arvo Avgustovich Pärt (født 11. september 1935, Paide[1]) er en estisk komponist. Han er født i Paide og voksede op i Tallinn. I 1980 udvandrede han på grund af utilfredshed med de sovjetiske myndigheder og bosatte sig først i Wien, derefter Berlin.
Arvo Pärt | |
---|---|
Information | |
Født | Arvo Pärt 11. september 1935 (89 år) i Paide, Estland Paide, Estland |
Oprindelse | Estisk |
Statsborger | Sovjetunionen, Estland, Østrig |
Ægtefælle | Nora Pärt |
Børn | Michael Pärt |
Sprog | Tysk, russisk, estisk |
Genre | Symfoni Vokalmusik Kammermusik Orgelstykker Klaverstykker |
Beskæftigelse | Komponist |
Medlem af | Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Estiske videnskabsakademi, Kungliga Musikaliska Akademien med flere |
Aktive år | 1960 - nu |
Pladeselskab | ECM Records |
Kendte værker | |
Ukuaru vals, Für Lennart i memoriam, Adam's Lament, Fratres, Für Alina med flere | |
Eksterne henvisninger | |
Arvo Pärts hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Som ung komponerede Pärt dodekafone (tolvtone) værker (Nekrolog 1960, Perpetuum Mobile 1963, Symfoni nr. 1 1963) Men dodekafonien førte Pärt ikke videre, og han bevægede sig over i collagekompositioner (Collage sur B-A-C-H 1964, Pro et Contra 1966, Symfoni nr. 2 1966, Credo 1968.) Heller ikke med collageteknikken fandt Pärt sit ståsted. Han pålagde sig en tænkepause, der varede fra 1968 til 1976, hvor han søgte svar i tidlig musik som gregoriansk sang. I 1976 brød han pausen med værket Für Alina, der var det første i Pärts egen personlige stil, tintinnabuli.[2] Med det og den nye stil vandt Pärt for alvor frem. Tintinnabuli er hans variant af minimalisme, der har gjort ham til en kendt og en af de mest populære klassiske komponister. Hans musik er stærkt præget af hans religiøsitet og hans interesse for kormusik fra 14. til 16. århundrede. Hans musik har længe været kendingsmelodi for DR, P2.
Arvo Pärt er tildelt Léonie Sonnings Musikpris for 2008.[3]
Fra 2011 til 2018 var Pärt den mest opførte nulevende komponist i verden, og herefter den næstmest opførte komponist efter John Williams.[4] I 2022 var han atter den mest opførte nulevende komponist.
Værkfortegnelse
redigérOrkester
redigér- Nekrolog, op. 5, for orkester (1960)
- ’‘Symfoni nr 1, op. 9, for orkester (1963)
- Perpetuum mobile, op. 10, for orkester (1963)
- ’‘Symfoni nr 2, for orkester (1966)
- Pro og Contra, for violoncello og orkester (1966)
- ’‘Symfoni nr 3, for orkester (1971)
- Wenn Bach Bienen gezüchtet hätte, for klaver, blæserkvintet, strygeorkester og slagtøj (1976)
- Tabula rasa, for to violiner (eller violin og viola), strygeorkester og prepareret klaver (1977)
- Cantus in memoriam Benjamin Britten, for strygeorkester og rørklokker (1977)
- Fratres, for kammerorkester (1977)
- Festina lente, for strygeorkester og harpe ad libitum (1988)
- Silouans Song, for strygeorkester (1991)
- Trisagion, for strygeorkester (1992)
- Orient & Occident, for strygeorkester (1999)
- Lamentate, for klaver og orkester (2002)
- La Sindone, for orkester (2005)
- Für Lennart in memoriam, for strygeorkester (2006)
- These Words…, for strygeorkester og slagtøj (2007)
- ’‘Symfoni nr 4 "Los Angeles", for strygeorkester, harpe, timbales og slagtøj (2008)
Vokalmusik
redigér
|
|
Kammermusik
redigér- Collage sur B-A-C-H, for strygere, obo, cembalo og klaver (1964)
- Musica syllabica, op. 12, for tolv instrumenter (1964)
- Quintettino, op. 13, for fløjte, oboe, klarinet, fagot og horn (1964)
- Concerto piccolo sur B-A-C-H, for solotrompet, strygere, cembalo og klaver (1964)
- Arbos, for syv blokfløjter og tre trianglar ad libitum (1977)
- Spiegel im Spiegel, for violin og klaver (1978)
- Hymn to a Great City, for to klaverer (1984)
- Psalom, for strygekvartet (1985)
- Mozart-Adagio, for violin, cello og klaver (1992)
- Darf ich…, for soloviolin, klokker i dis ad libitum og strygere (1995)
- Passacaglia, for violin og klaver (2003)
- Scala cromatica, for violin, cello og klaver (2007)
- Missa brevis, for tolv celli (2009)
Orgel
redigér- Pari intervallo (1976)
- Trivium (1976)
- Annum per annum (1980)
- Mein Weg (1989)
Klaver
redigér- Vier leichte Tanztücke (1956/7)
- Sonatines, op. 1 (1958/9)
- Partita, op. 2 (1959)
- Diagramme, op. 11 (1964)
- Für Alina (1976)
- Variationen zur Gesundung von Arinuschka (1977)
- Für Anna Maria (2006)
Bibliografi
redigér- Hillier, Paul: Arvo Pärt. Oxford University Press 1997
- Marstal, Henrik: Arvo Pärt – længslen efter de hvide tangenter. Gyldendal, 2008.
- Marinitsch, Eric: Arvo Pärt, Universal Edition 2009 http://www.universaledition.com/tl_files/Komponisten/Paert/Paert_Catalogue.pdf Arkiveret 27. april 2018 hos Wayback Machine
Se også
redigér- Tintinnabuli, en kompositionsstil af Arvo Pärt – Afsnittet De "mystiske minimalister"
Referencer
redigér- ^ "Sounds emanating love – the story of Arvo pärt". EstonianWorld.com. 11. september 2015. Hentet 22. august 2017.
- ^ "Arvo Pärt Biography". Arvo Pärt Centre. Hentet 15. december 2019.
- ^ "Arvo Pärt". Léonie Sonnings Musikpris. 2. maj 2008. Hentet 12. juli 2021.
- ^ "Arvo Pärt was the world's second most performed living composer in 2019". Estonian world. 7. januar 2020. Hentet 10. marts 2020.