Ide Munk

Ide Munk, d. 22.8.1586. Død i Malmø, begravet i Valløby k. Selv om M. i et og andet har slægtet sin far Mogens Munk på er det dog sandsynligt at det sekstenårige samliv med hendes langt ældre ægtefælle, den ædle Oluf Rosenkrantz, har sat et uudsletteligt præg på hende. Hvad der findes af samtidige vidnesbyrd giver indtrykket af at M. optrådte som en værdig husfrue på Vallø, ægteparrets hjem. Oluf Rosenkrantz' venner lagde gerne vejen om ad Vallø, og unge adelsmænd sendtes herhen til opdragelse. Da Oluf Rosenkrantz døde 1545 var ægteparrets tre døtre endnu umyndige og M. kunne derfor i adskillige år blive siddende i uskiftet bo på Vallø. Den ældste af døtrene Birgitte (f. 1530) var dog allerede trolovet med Peder Bille, ældste søn af forældrenes nære venner Eske Bille (d. 1552) og Sophie Krummedige (d. 1539). Brylluppet fejredes med stor pragt 1548. Derimod stillede M. sig afvisende over for en forbindelse mellem hendes yngste datter Karen og en anden af Eske Billes sønner, skønt der vistnok var truffet en foreløbig aftale herom inden Oluf Rosenkrantz' død. M. motiverede sin holdning med at hun ikke ville love sin datter bort før denne var gammel nok til selv at bestemme sin skæbne. Det er muligt at M. ikke har anset den unge Bille, hvis fremtid ikke var sikret som hans brors, for et tilstrækkelig godt parti for sin datter. M. havde endnu ikke bøjet sig da den gamle rigshofmester der var højst forbitret herover døde 1552. Allerede n.å. døde for øvrigt den unge Karen Rosenkrantz. Sin tredje datter, Mette Rosenkrantz, fik M. ca. 1552 gift med den ansete skånske adelsmand Steen Rosensparre og 1554 fandt derefter det endelige skifte sted mellem M. og hendes døtre og svigersønner. Disse delte Vallø mellem sig og M. skrev sig derefter til Nygård og fra 1560 også til det af hende selv nyoprettede Totterupholm (Rosenholm) i Fakse hrd. – Om arven efter sin far havde hun sammen med søsteren Kirstine Wulf Pogwischs og sine brorsønner en hård strid med broderen Oluf Munk. Skønt denne beslutsomme og selvstændige kvinde på udmærket vis havde formået at hævde sig i sin enkestand, skyldte hun dog først og fremmest sine svigersønner at hun vedblev at indtage en meget fremskudt stilling inden for dansk adel i de følgende årtier. Peder Bille fik under syvårskrigen ansvarsfulde poster og efter den også velansete Steen Rosensparres død 1565 ægtede Mette Rosenkrantz 1567 den hjemvendte Peder Oxe, Danmarks mægtige rigshofmester.