Frida Schytte, 31.3.1871-29.4.1948, violinist. Født i Kbh. (Trin.), død i Ohlstadt, Oberbayern. S. røbede tidligt musikalske anlæg ud over det sædvanlige og fik gennem sin opvækst violinundervisning af kgl. kapelmusicus Ferdinand Stockmarr og Valdemar Tofte. For at sætte kronen på sin uddannelse søgte hun derefter optagelse på Pariskonservatoriet, og under L. J. Massart og Berthelier førtes hun 1890 frem til en succesombrust afgangseksamen hvor hun sejrede over 32 konkurrenter. Verden lå hende nu åben, og i løbet af få år besejrede hun Europas musikelskere på samme måde som hun 1889 ved sin debutkoncert i Kbh. havde lagt landsmændene for sine fødder. Under kunstnernavnet Frida Scotta henrev hun ved sit teknisk fuldendte, følsomme violinspil utalte skarer. Efter sit giftermål trak hun sig tilbage og optrådte sidste gang offentligt 1903.
Forstå aktuelle begivenheder
Grønland
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km. Omkring 80 % af landet er dækket af Indlandsisen.
Forsvarsaftale for Grønland af 1951
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland. Aftalen afløste Forsvarsaftale for Grønland af 1941, som var indgået af Henrik Kauffmann i Washington DC den 9. april 1941.
Thule Air Base
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.