Det primære mål med søgemaskinemarkedsføring er at sikre, at de rette potentielle kunder får vist de rette annoncer, og du bør bruge søgeord på strategiske måder for at give potentielle kunder en optimal annonceoplevelse med udgangspunkt i de seneste tendenser og ved brug af den sidste nye teknologi.
Søgeord i Google Ads er ord eller udtryk, der bruges til at matche annoncer med de termer, som folk anvender, når de søger. Vi anbefaler, at du vælger søgeord ud fra de forskellige måder, potentielle kunder søger på. Det kan f.eks. være følgende:
- Potentielle kunder, som ved helt præcis, hvad de vil have.
- Potentielle kunder, som er i tvivl om, hvordan de helt præcist skal søge efter noget, de lige har hørt eller læst om.
- Potentielle kunder, som kan være berørt af uventede begivenheder rundt om i verden.
Hvis du ikke har en effektiv og opdateret søgeordsstrategi, går du muligvis glip af værdifulde konverteringer og større omsætning. Det er vigtigt at bruge søgemaskinemarkedsføring for at finde frem til hensigten med de konkrete ord, potentielle kunder bruger, når de søger, så du kan sikre dig, at de får vist nyttige oplysninger. Læs denne vejledning for at få flere oplysninger om effektiv brug af søgeord og søgeordsmatchning, så du kan få størst muligt udbytte af Søgning.