Däänsk

Däänsk (in de taal selv: dansk) is een noordgermaanske taal. Et wordt esprokken döär ümsgevear 5,5 miljoon mensken. Et is de taal van bynå alle dänen en is de eynigste officiele landstaal van Dänemarken. In de däänske gebeedsdeylen de Färöer en Gröönland wordt et däänsk döär mår een kleine minderheid van de bevolking esprokken, mår hevt dår nåst de volkstaal wal een officiele ståtus. Et däänsk dat up de Färöer esprokken wordt, wordt ouk wal Gøtudanskt (stråtdäänsk) enöömd. Ouk in et düütske Sleyswyk-Holstein is der noch een kleine bevolkingsgrup den däänsk pråt, wår et de officiele ståtus van minderheidstaal hevt. Up Ysland, een vroggere kolony van Dänemarken, wordt et däänsk vake as tweyde of darde taal esprokken, en is et een verplicht skoolvak up de basisskole.

Dialekten in Dänemarken

Et däänske taalgebeed

Med et sweedsk en noorsk is et däänsk, vöäral in de woordenskat, in de Hansetyd slim beinvloded döär et neadersassisk.

Däänsk alfabet

Et däänsk wordt eskreaven in et latynske alfabet, dat nå de Z anevuld wordt med dree däänske letters, de Æ (æ) (üütesprokken as /ɛ(ː)/, so as in literäär), de Å (å) (dat lykas de sassiske å, ao of oa üütesprokken wordt as /ɔː/, of so as in et engelske thought) en de Ø (ø) (üütesprokken as /øː/ so as in nöäte). De V wordt üütesprokken as W. In et däänsk wordet de letters Q, W, X en Z håst neet gebrüked.

Kenmarken

Een kenmark van de däänske üütspråke is de glottisslag oftewal de däänske stød. In summige woorden slåt de stembanden nå een lange klinker evven dichte. In de sassiske dialekten geböärt dat ouk in byvöärbeald et woord 'loupen'; et wordt dan üütesprokken as /loː(p)ʔm̩/ (of 'maken' as /maːkʔŋ/). In de germaanske talen bint dat wyders üütsunderingen. Mår in et däänsk heb y woorden dee underskeiden wordet van mekare döär of se wal of gin stød hebbet, et is verwand med et toonunderskeid in byvöärbeald et sweedsk en noorsk en ouk in et limbörgsk. Et däänsk is heyl nauw verbunden med et noorsk, wat ümsgevear etselvde eskreaven wordt, mår wal een andere üütspråke hevt. Noorweagen hevt een tyd lang deyl üütemaked van et Koaningryk Dänemarken. Vanüüt taalkundig upsicht sol et noorsk as een däänsk dialekt eseen künnen worden. Vanüüt dat standpunt sollen 10 miljoon mensken däänsk sprekken.

Dialekten

In Dänemarken wordet verskillende dialekten esprokken. In Jütland wordt Jütlands esprokken. Jütlands kan upedeyld worden in nørrejysk en sønderjysk (in Süüdjütland / Sleyswyk). Et nørrejysk (Noordjütland) kan upedeyld worden in østjysk en vestjysk. Wyders wordt der østdansk (oustdäänsk, up Bornholm en in Skåne) en ødansk (Emål, up de eilanden Seeland en Fünen) esprokken. Disse dialekten wordet in Dänemarken neet as officiele streaktaal erkend. In Süüdjütland (in Noordsleyswyk) is der noch een kleine bevolkingsgrup den ouk sassisk (sleyswyksk) pråt.