Vestsahara, tidl. Spansk Sahara, Rio de Oro, omstridt område i det nordvestlige Afrika; i 1976 blev området annekteret af Marokko og Mauretanien efter at være overgivet midlertidigt af Spanien, men samtidig proklamerede befrielsesbevægelsen Polisario den selvstændige republik Saharawi Arabiske Demokratiske Republik.
Mauretanien trak sig ud i 1979, og siden har hele Vestsahara været besat af Marokko. Guerillakrig og undertrykkelse har betydet, at en stor del af befolkningen bor i flygtningelejre i Algeriet, som støtter Polisario. En våbenstilstand blev på FN-initiativ etableret i 1991, og FN har siden da forberedt en folkeafstemning om områdets fremtidige status.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.