30.4.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 851/2004

af 21. april 2004

om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabet er forpligtet til at prioritere beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed ved at forebygge sygdomme hos mennesker, navnlig overførbare sygdomme, og imødegå eventuelle sundhedstrusler for at sikre EU-borgerne et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. En effektiv indsats i tilfælde af sygdomsudbrud kræver en sammenhængende tilgang fra medlemsstaternes side og bidrag fra erfarne sundhedseksperter, koordineret på fællesskabsplan.

(2)

Fællesskabet bør træffe koordinerede og sammenhængende foranstaltninger til at afhjælpe EU-borgernes frygt for trusler mod folkesundheden. Da beskyttelse af sundheden kan indebære forskellige tiltag lige fra beredskab og kontrolforanstaltninger til forebyggelse af sygdomme hos mennesker, bør der være tale om en bred vifte af aktioner. Faren for forsætlig spredning af agenser kræver også en sammenhængende indsats fra Fællesskabet.

(3)

Medlemsstaterne indsender gennem de kompetente udpegede instanser og/eller myndigheder i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet (3) oplysninger om overførbare sygdomme, som kræver rettidig videnskabelig analyse, således at der kan træffes effektive fællesskabsforanstaltninger.

(4)

I beslutning nr. 2119/98/EF opfordres der udtrykkeligt til at sikre bedre dækning og større effektivitet inden for de eksisterende specifikke netværk mellem medlemsstater til overvågning af overførbare sygdomme, som fællesskabsforanstaltningerne bør bygge på, og det fremhæves, at det er nødvendigt at sikre samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, der har kompetence på folkesundhedsområdet, og navnlig fremme samarbejdet med Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Centret for forebyggelse af og kontrol med sygdomme bør derfor indføre klare procedurer for samarbejde med WHO.

(5)

Et uafhængigt agentur benævnt Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme bør fungere som en fællesskabskilde til uafhængig videnskabelig rådgivning, bistand og ekspertise fra uddannet medicinsk, videnskabeligt og epidemiologisk personale hentet fra egne ressourcer eller fra anerkendte kompetente organer, som handler på vegne af de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for menneskers sundhed.

(6)	Denne forordning tillægger ikke centret regeludstedende beføjelser.

(7)

Centrets kommissorium bør være at identificere, vurdere og formidle oplysninger om eksisterende og nye sundhedsrisici for mennesker fra overførbare sygdomme. I tilfælde af sygdomsudbrud af ukendt oprindelse, som kan spredes inden for eller til Fællesskabet, bør centret have beføjelse til at handle på eget initiativ, indtil kilden til udbruddet er kendt, og derpå i samarbejde med de relevante kompetente myndigheder på nationalt plan eller på fællesskabsplan afhængigt af situationen.

(8)

På denne måde vil centret fremme den videnskabelige ekspertise i Fællesskabet og bidrage til Fællesskabets beredskabsplanlægning. Det bør støtte eksisterende aktiviteter, som f.eks. relevante fællesskabshandlingsprogrammer inden for folkesundhedssektoren, i forbindelse med forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme, epidemiologisk overvågning, uddannelsesprogrammer og mekanismer til tidlig varsling og reaktion og bør fremme udveksling af god praksis og erfaring i forbindelse med vaccinationsprogrammer.

(9)

Da nye sundhedstrusler kan have sundhedskonsekvenser af både psykisk og fysisk karakter, bør centret inden for de områder, der henhører under dets kommissorium, indsamle og analysere data og informationer om nye trusler mod folkesundheden og udviklingstendenser for at beskytte folkesundheden i Fællesskabet via beredskab. Centret bør bistå og sørge for koordinering med medlemsstaterne i forbindelse med udvikling og bevarelse af muligheder for at reagere i tide. I nødsituationer, som udgør en trussel mod folkesundheden, bør centret indgå i et tæt samarbejde med Kommissionens tjenestegrene og andre agenturer, medlemsstater og internationale organisationer.

(10)

Centret bør tilstræbe at sikre videnskabelig ekspertise til enhver tid ved hjælp af egne eksperter eller eksperter i medlemsstaterne og fostre, udvikle og styre undersøgelser vedrørende anvendt videnskab. På den måde bliver den videnskabelige ekspertise i Fællesskabet mere synlig og får større troværdighed. Endvidere bidrager centret til Fællesskabets beredskabsplanlægning, det styrker forbindelsen til og mellem de kliniske og folkesundhedsrelaterede sektorer, øger folkesundhedslaboratoriernes evne til hurtigt at stille diagnoser og støtter og koordinerer uddannelsesprogrammer.

(11)	Bestyrelsen bør udvælges således, at der sikres det højest mulige kompetenceniveau og et bredt udsnit af det relevante erfaringsgrundlag, der er til rådighed blandt medlemsstaternes, Kommissionens og Europa-Parlamentets repræsentanter.

(12)

Bestyrelsen bør have beføjelse til at opstille centrets budget og kontrollere dets gennemførelse, udarbejde interne regler, sikre overensstemmelse med Fællesskabets politikker, vedtage centrets finansforordning i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), i det følgende benævnt »finansforordningen«, og udpege direktøren efter en høring af den indstillede kandidat i Europa-Parlamentet.

(13)

Et rådgivende forum bør bistå direktøren under arbejdet. Det bør sammensættes af repræsentanter for kompetente organer i medlemsstaterne, som varetager opgaver, der svarer til centrets, og repræsentanter for berørte parter på europæisk plan, f.eks. ikke-statslige organisationer, faglige organer eller akademiske kredse. Det rådgivende forum formidler udveksling af oplysninger om potentielle risici, fungerer som videnpulje og overvåger centrets arbejde for at sikre videnskabelig ekspertise og uafhængighed.

(14)	Det er af afgørende betydning, at Fællesskabets institutioner, den brede offentlighed og berørte parter har tillid til centret. Derfor må det sikres, at centret er kendetegnet ved uafhængighed, høj videnskabelig kvalitet, gennemsigtighed og effektivitet.

(15)

Da centret er uafhængigt og har til opgave at informere offentligheden, bør det på eget initiativ kunne kommunikere frit på de områder, der henhører under dets kommissorium, under hensyn til, at det har til formål at give objektive, pålidelige og let forståelige oplysninger, som kan øge tilliden i befolkningen.

(16)

Centret bør finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, uden at det berører de prioriteter, som budgetmyndigheden er nået til enighed om i de finansielle overslag. Fællesskabets budgetprocedure finder fortsat anvendelse på de tilskud, der afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, og den årlige evaluering heraf. Endvidere bør regnskaberne revideres af Revisionsretten.

(17)	Det er nødvendigt at give lande, som ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, adgang til at deltage, hvis de har indgået aftaler, der forpligter dem til at gennemføre fællesskabsretten på det område, der omfattes af denne forordning.

(18)

Der bør føretages en uafhængig ekstern evaluering af centrets betydning i bestræbelserne på at forebygge og kontrollere sygdomme hos mennesker og det mulige behov for at udvide centrets kommissorium til andre relevante tiltag på fællesskabsniveau inden for folkesundheden, herunder navnlig sundhedsovervågning.

(19)

Centret bør også kunne iværksætte videnskabelige undersøgelser, som er nødvendige for dets arbejde, men skal samtidig via sine forbindelser til Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at dobbeltarbejde undgås. Det bør foregå på en åben og gennemsigtig måde, og centret bør tage hensyn til Fællesskabets allerede eksisterende ekspertise, instanser og agenturer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1.   Ved denne forordning oprettes et uafhængigt europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, og centrets kommissorium, opgaver og organisation fastlægges.

2.   Agenturet benævnes Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, i det følgende benævnt »centret«.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»kompetent organ«: instanser, institutter, agenturer eller andre videnskabelige organer, som medlemsstaternes myndigheder har anerkendt som værende i stand til at formidle uafhængig videnskabelig og teknisk rådgivning eller træffe foranstaltninger med henblik på forebyggelse af og kontrol med sygdomme hos mennesker

b)	»forebyggelse af og kontrol med sygdomme hos mennesker«: den række foranstaltninger, som medlemsstaternes kompetente myndigheder på folkesundhedsområdet har truffet for at forebygge og standse spredningen af sygdomme

c)	»specifikt overvågningsnet«: specifikt net vedrørende sygdomme eller specielle sundhedsspørgsmål, som er udvalgt med henblik på epidemiologisk overvågning blandt godkendte instanser og myndigheder i medlemsstaterne

d)	»overførbare sygdomme«: de kategorier af sygdomme, der er opregnet i bilaget til beslutning nr. 2119/98/EF

e)	»sundhedstrussel«: tilstand, agens eller hændelse, som direkte eller indirekte kan forårsage sygdom

f)	»epidemiologisk overvågning«: samme betydning som i beslutning nr. 2119/98/EF

g)	»EF-net«: samme betydning som i beslutning nr. 2119/98/EF

h)

»system for tidlig varsling og reaktion«: det net, der er oprettet ved beslutning nr. 2119/98/EF til forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme, og som er oprettet ved at sætte Kommissionen og de kompetente myndigheder på sundhedsområdet i hver enkelt medlemsstat i permanent forbindelse med hinanden ved hjælp af relevante midler som omhandlet i Kommissionens beslutning 2000/57/EF af 22. december 1999 om systemet for tidlig varsling og reaktion i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF med henblik på epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme (5).

Artikel 3

Centrets kommissorium og opgaver

1.   Med henblik på at sætte Fællesskabet og medlemsstaterne i stand til bedre at beskytte menneskers sundhed gennem forebyggelse af og kontrol med menneskelige sygdomme er centrets kommissorium at identificere, vurdere og formidle oplysninger om eksisterende og nye sundhedsrisici for mennesker fra overførbare sygdomme. I tilfælde af andre sygdomsudbrud af ukendt oprindelse, som kan spredes inden for eller til Fællesskabet, handler centret på eget initiativ, indtil kilden til udbruddet er kendt. Hvis det er klart, at et udbrud ikke skyldes en overførbar sygdom, handler centret kun i samarbejde med den kompetente myndighed på dennes anmodning. Centret tager i den forbindelse fuldt ud hensyn til det ansvar, der påhviler medlemsstaterne, Kommissionen og andre fællesskabsagenturer samt internationale organisationer, som beskæftiger sig med folkesundhedsspørgsmål, for på den måde at sikre en omfattende, sammenhængende og konsekvent indsats, hvor de enkelte tiltag supplerer hinanden.

2.   Inden for sit kommissorium har centret følgende opgaver:

a)	at søge, indsamle, sammenholde, evaluere og formidle relevante videnskabelige og tekniske data

b)	at afgive videnskabelige udtalelser og yde videnskabelig og teknisk bistand, herunder uddannelse

c)	at levere oplysninger rettidigt til Kommissionen, medlemsstaterne, fællesskabsagenturerne og internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhedsspørgsmål

d)	at koordinere europæisk netværkssamarbejde mellem organer, der beskæftiger sig med områder, som hører under centrets kommissorium, herunder netværk, der oprettes i forbindelse med folkesundhedstiltag med støtte fra Kommissionen, og som står for specifikke overvågningsnet

e)	at udveksle informationer, ekspertise og god praksis og at lette udvikling og gennemførelse af fælles aktioner.

3.   Centret, Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder for at sikre, at der er sammenhæng mellem deres respektive aktiviteter.

Artikel 4

Medlemsstaternes forpligtelser

Medlemsstaterne

a)	forsyner rettidigt centret med de tilgængelige videnskabelige og tekniske data, der er relevante for centrets kommissorium

b)	videregiver meddelelser til centret, som sendes til EF-nettet via systemet for tidlig varsling og reaktion, og

c)

identificerer inden for de områder, der hører under centrets kommissorium, anerkendte kompetente organer og eksperter fra folkesundhedsområdet, som kan stilles til disposition i forbindelse med Fællesskabets reaktion på sundhedstrusler, f.eks. undersøgelser i marken i tilfælde af koncentration af sygdomstilfælde eller -udbrud.

KAPITEL 2

PROCEDURER FOR CENTRETS VIRKSOMHED

Artikel 5

Specifikke overvågningsnet og netværksaktiviteter

1.   Centret står for de specifikke overvågningsnetværk og yder teknisk og videnskabelig ekspertbistand til Kommissionen og medlemsstaterne og støtter derigennem netværksaktiviteter mellem kompetente organer, der er anerkendt af medlemsstaterne.

2.   Centret sikrer, at der ydes en integreret indsats af de specifikke overvågningsnetværk under myndigheder og instanser, som er udpeget i henhold til beslutning nr. 2119/98/EF, i givet fald med bistand fra et eller flere af de pågældende overvågningsnetværk. Centret skal navnlig:

a)	sørge for kvalitetssikring ved at overvåge og evaluere de specifikke overvågningsnetværks aktiviteter for på den måde at sikre en optimal funktion

b)	vedligeholde databaser for epidemiologisk overvågning

c)	formidle dataanalysernes resultater til EF-nettet, og

d)	harmonisere og rationalisere arbejdsmetoderne.

3.   Ved at tilskynde til samarbejde mellem ekspertlaboratorier og referencelaboratorier sørger centret for at skabe tilstrækkelig kapacitet i Fællesskabet til diagnosticering, påvisning, identificering og karakterisering af smittebærere, der kan true folkesundheden. Centret vedligeholder og udvider et sådant samarbejde og støtter gennemførelsen af kvalitetssikringsordninger.

4.   Centret samarbejder med kompetente organer, som medlemsstaterne har anerkendt, navnlig om det forberedende arbejde i forbindelse med videnskabelige udtalelser, videnskabelig og teknisk bistand, indsamling af data og konstatering af nye sundhedstrusler.

Artikel 6

Videnskabelige udtalelser og undersøgelser

1.   Centret sørger for uafhængige, videnskabelige udtalelser, ekspertrådgivning, data og informationer.

2.   Centret tilstræber at sikre videnskabelig ekspertise til enhver tid ved hjælp af den bedst mulige ekspertise. Det kan oprette uafhængige ekspertpaneler på ad hoc-basis, hvis en uafhængig videnskabelig ekspertise ikke kan indhentes fra de eksisterende specifikke overvågningsnetværk.

3.   Centret kan fremme og tage initiativ til videnskabelige undersøgelser, der er nødvendige for varetagelsen af dets kommissorium, samt anvendte, videnskabelige undersøgelser og projekter vedrørende aktiviteternes gennemførlighed, udvikling og forberedelse. Centret undgår overlapning med medlemsstaternes eller Fællesskabets forskningsprogrammer.

4.   Centret rådfører sig med Kommissionen om planlægning og fastsættelse af prioriteter for forskning og undersøgelser på folkesundhedsområdet.

Artikel 7

Procedure for videnskabelige udtalelser

1.   Centret afgiver ekspertudtalelser:

a)	efter anmodning fra Kommissionen om et hvilket som helst spørgsmål, der hører under dets kommissorium, og i alle de tilfælde, hvor det i fællesskabslovgivningen er fastsat, at centret skal høres

b)	efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller en medlemsstat om spørgsmål, der hører under dets kommissorium, og

c)	på eget initiativ om forhold, der hører under dets kommissorium.

2.   De anmodninger, der omtales i stk. 1, ledsages af baggrundsoplysninger, hvori der gøres rede for det videnskabelige spørgsmål, der skal behandles, og Fællesskabets interesse heri.

3.   Centret afgiver ekspertudtalelser inden for en i fællesskab aftalt tidsfrist.

4.   Hvis der fremsættes forskellige anmodninger vedrørende de samme spørgsmål, eller hvis anmodningen ikke er i overensstemmelse med stk. 2 eller er uklar, kan centret enten afslå den eller foreslå ændringer til en anmodning om en udtalelse i samråd med den institution eller den/de medlemsstat(er), der har fremsat anmodningen. Afslag på en anmodning begrundes over for den institution eller den/de medlemsstat(er), der har fremsat anmodningen.

5.   Hvis centret allerede har afgivet en ekspertudtalelse om det specifikke emne i en anmodning, og det konkluderer, at der ikke er videnskabelige elementer, der berettiger til, at spørgsmålet tages op igen, gives der nærmere oplysninger til underbygning heraf til den institution eller den/de medlemsstat(er), der har fremsat anmodningen.

6.   I centrets interne regler fastsættes nærmere krav med hensyn til format, begrundelse og offentliggørelse af ekspertudtalelser.

Artikel 8

Systemet for tidlig varsling og reaktion

1.   Centret støtter og yder Kommissionen bistand med hensyn til driften af systemet for tidlig varsling og reaktion og til i samarbejde med medlemsstaterne at sikre, at der er kapacitet til at reagere på en koordineret måde.

2.   Centret undersøger indholdet af meddelelser, som sendes til det via systemet for tidlig varsling og reaktion. Centret sørger for information, ekspertise, rådgivning og risikovurderinger. Centret træffer også foranstaltninger for at sikre, at systemet for tidlig varsling og reaktion på effektiv måde sammenkædes med Fællesskabets andre varslingssystemer (f.eks. dyresundhed, fødevarer og foderstoffer samt beskyttelse af civilbefolkningen).

Artikel 9

Videnskabelig og teknisk bistand og uddannelse

1.   Centret yder videnskabelig og teknisk ekspertbistand til medlemsstaterne, Kommissionen og andre fællesskabsagenturer ved udarbejdelse, regelmæssig revision og opdatering af beredskabsplaner samt ved udarbejdelse af interventionsstrategier inden for de områder, der henhører under dets kommissorium.

2.   Kommissionen, medlemsstaterne, tredjelande og internationale organisationer (særlig WHO) kan anmode centret om videnskabelig eller teknisk bistand inden for et hvilket som helst område under centrets kommissorium. Videnskabelig og teknisk bistand fra centret er baseret på videnskabelige og tekniske beviser. Sådan bistand kan omfatte bistand til Kommissionen og medlemsstaterne med at udarbejde tekniske retningslinjer for god praksis og beskyttelsesforanstaltninger til brug i tilfælde af trusler mod menneskers sundhed, ydelse af ekspertbistand samt mobilisering og koordinering af undersøgelseshold. Centret yder denne bistand inden for rammerne af sine økonomiske muligheder og sit kommissorium.

3.   Ved anmodninger om videnskabelig eller teknisk bistand til centret fastsættes efter aftale med centret en frist.

4.   Såfremt centrets økonomiske muligheder ikke tillader det at reagere på en sådan anmodning fra Kommissionen, en medlemsstat, et tredjeland eller en international organisation, vurderer centret anmodningen og undersøger, hvilke muligheder der er for at reagere direkte eller gennem andre af Fællesskabets mekanismer.

5.   Centret orienterer omgående medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen om sådanne anmodninger inden for rammerne af det EF-net, som er oprettet ved beslutning nr. 2119/98/EF, og om, hvad det agter at foretage sig.

6.   Centret støtter og koordinerer efter behov uddannelsesprogrammer, således at medlemsstaterne og Kommissionen kan have tilstrækkeligt mange uddannede specialister til rådighed, navnlig inden for epidemiologisk overvågning og undersøgelser i marken, og er i stand til at definere sundhedsmæssige foranstaltninger til kontrol med sygdomsudbrud.

Artikel 10

Konstatering af nye sundhedstrusler

1.   Centret indfører inden for de områder, der henhører under dets kommissorium, i samarbejde med medlemsstaterne procedurer til systematisk søgning, indsamling, sammenholdelse og analyse af oplysninger og data med henblik på konstatering af nye sundhedstrusler, som både kan have fysiske og psykiske konsekvenser, og som kan påvirke Fællesskabet.

2.   Centret fremsender en årlig evaluering af bestående og nye sundhedstrusler i Fællesskabet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

3.   Centret underretter så hurtigt som muligt Kommissionen og medlemsstaterne om konstateringer, som kræver deres omgående opmærksomhed.

Artikel 11

Indsamling og analyse af data

1.   Centret koordinerer indsamling, validering, analyse og formidling af data på fællesskabsplan, herunder om vaccinationsstrategier. Indsamlingen af statistiske data udvikles i samarbejde med medlemsstaterne, i givet fald ved brug af Fællesskabets statistiske program, for at fremme synergi og undgå overlapning.

2.   I overensstemmelse med stk. 1:

—	udvikler centret sammen med medlemsstaternes kompetente organer og Kommissionen hensigtsmæssige procedurer med henblik på at lette samråd og transmission af samt adgang til data

—	foretager det teknisk og videnskabelig evaluering af forebyggelses- og kontrolforanstaltninger på fællesskabsplan, og

—	indgår det i et tæt samarbejde med de kompetente organer i organisationer, som beskæftiger sig med dataindsamling fra Fællesskabet, tredjelande, WHO og andre internationale organisationer.

3.   Centret stiller relevante informationer, der indsamles som omhandlet i stk. 1 og 2, til rådighed for medlemsstaterne på en objektiv, pålidelig og lettilgængelig måde.

Artikel 12

Kommunikation fra centret om dets virksomhed

1.   Centret kan selv tage initiativ til kommunikation inden for sit ansvarsområde efter forudgående underretning af Kommissionen og medlemsstaterne. Det sikrer, at offentligheden og eventuelle berørte parter hurtigt får objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger vedrørende resultaterne af dets arbejde. Centret stiller informationsmateriale til rådighed for den brede offentlighed for at nå disse mål, bl.a. gennem et særligt websted. Centret offentliggør desuden sine udtalelser i henhold til artikel 6.

2.   Centret handler i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen for at fremme den nødvendige sammenhæng i risikokommunikationsprocessen vedrørende sundhedstrusler.

3.   Centret samarbejder i givet fald med de kompetente organer i medlemsstaterne og med andre berørte parter i forbindelse med offentlige informationskampagner.

KAPITEL 3

ORGANISATION

Artikel 13

Centrets organer

Centret omfatter:

a)	en bestyrelse

b)	en direktør med eget personale

c)	et rådgivende forum.

Artikel 14

Bestyrelsen

1.   Bestyrelsen består af et medlem udpeget af hver af medlemsstaterne, to medlemmer, som udpeges af Europa-Parlamentet, og tre medlemmer, der repræsenterer og udpeges af Kommissionen.

2.   Bestyrelsesmedlemmerne udpeges således, at der sikres det højest mulige kompetenceniveau og en bred vifte af relevant ekspertise.

Suppleanter, som repræsenterer medlemmerne i deres fravær, udpeges efter samme procedure.

Medlemmerne udpeges for en fireårig periode og kan genudpeges.

3.   Bestyrelsen vedtager centrets interne regler på grundlag af et forslag fra direktøren. Disse regler offentliggøres.

Bestyrelsen vælger sin formand blandt sine medlemmer for en toårig periode, der kan forlænges.

Bestyrelsen mødes mindst to gange om året efter indkaldelse fra formanden eller på anmodning af mindst en tredjedel af medlemmerne.

4.   Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.

5.   Bestyrelsen:

a)	har disciplinær myndighed over direktøren og udnævner og afskediger ham i overensstemmelse med artikel 17

b)	påser, at centret varetager sit kommissorium og udfører de opgaver, det er pålagt, på de i denne forordning fastsatte betingelser, herunder på grundlag af regelmæssige uafhængige og eksterne evalueringer, der gennemføres hvert femte år

c)	udarbejder og offentliggør en fortegnelse over de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 5

d)

vedtager inden den 31. januar hvert år centrets arbejdsprogram for det kommende år. Den vedtager også et flerårigt program, der kan revideres. Bestyrelsen påser, at disse programmer er i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivningsmæssige og politiske prioriteter på det område, som hører under centrets kommissorium. Bestyrelsen vedtager inden den 30. marts hvert år en almindelig beretning om centrets aktiviteter i det forløbne år

e)

vedtager finansforordningen for centret efter at have hørt Kommissionen. Denne finansforordning må ikke adskille sig fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), medmindre det specifikt er nødvendigt for centrets drift og i så fald med forudgående samtykke fra Kommissionen

f)

fastlægger med enstemmighed blandt sine medlemmer bestemmelserne om, hvilke sprog centret skal anvende, herunder muligheden for en sondring mellem centrets interne arbejde og dets eksterne kommunikation, under hensyntagen til behovet for at sikre, at alle berørte parter i begge tilfælde har adgang til og kan deltage i centrets arbejde.

6.   Direktøren deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret og varetager sekretariatsforretningerne.

Artikel 15

Afstemning

1.   Bestyrelsen træffer afgørelse med simpelt flertal. Der kræves et flertal på to tredjedele af alle medlemmer for vedtagelse af dets forretningsorden, centrets interne forretningsgange, budgettet, det årlige arbejdsprogram samt udnævnelse og afskedigelse af direktøren.

2.   Hvert medlem har én stemme. Centrets direktør stemmer ikke.

3.   Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

4.   Forretningsordenen indeholder de nærmere afstemningsregler, navnlig betingelserne for at et medlem kan handle på et andet medlems vegne.

Artikel 16

Direktøren

1.   Centret ledes af direktøren, som skal være fuldstændig uafhængig i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver, uden at det berører Kommissionens og bestyrelsens respektive beføjelser.

2.   Direktøren er centrets repræsentant i retlig henseende. Han er ansvarlig for

a)	den daglige ledelse af centret

b)	udarbejdelse af udkast til arbejdsprogrammer

c)	forberedelse af drøftelser i bestyrelsen

d)	gennemførelse af arbejdsprogrammerne og af de beslutninger, der træffes af bestyrelsen

e)	ydelse af passende videnskabelig, teknisk og administrativ bistand til det rådgivende forum

f)	sikring af, at centret udfører sine opgaver i overensstemmelse med brugernes krav, navnlig med hensyn til aktiviteternes og udtalelsernes høje videnskabelige niveau og uafhængighed, ydelsernes tilstrækkelighed og tidsforbruget

g)	udarbejdelse af indtægts- og udgiftsoversigten og gennemførelse af centrets budget

h)	alle personalespørgsmål, navnlig udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2.

3.   Hvert år forelægger direktøren med henblik på bestyrelsens godkendelse:

a)	et udkast til almindelig beretning om alle centrets aktiviteter i det forløbne år

b)	udkast til arbejdsprogrammer

c)	et udkast til årsregnskab for det forløbne år

d)	et udkast til budget for det kommende år.

4.   Direktøren fremsender senest den 15. juni og efter bestyrelsens vedtagelse den årlige beretning om centrets aktiviteter til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Centret tilsender hvert år budgetmyndigheden eventuelle informationer, som er relevante for det resultat, evalueringsprocedurerne fører frem til.

5.   Direktøren aflægger beretning om centrets aktiviteter til bestyrelsen.

Artikel 17

Udnævnelse af direktøren

1.   Direktøren udnævnes af bestyrelsen for en femårig periode, der kan forlænges én gang med yderligere en periode på op til fem år, på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår efter en almindelig udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af interessetilkendegivelser både i Den Europæiske Unions Tidende og andre steder.

2.   Inden udnævnelsen indbydes den af bestyrelsen indstillede kandidat straks til at afgive en redegørelse over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra dets medlemmer.

Artikel 18

Det rådgivende forum

1.   Det rådgivende forum består af medlemmer af teknisk kompetente organer i medlemsstaterne, som har opgaver svarende til centrets, idet hver medlemsstat udpeger én repræsentant med anerkendt videnskabelig kompetence, samt af tre medlemmer uden stemmeret, som udpeges af Kommissionen som repræsentanter for berørte parter på europæisk plan, f.eks. ikke-statslige organisationer, der optræder på vegne af patienter, faglige organer eller akademiske kredse. Repræsentanterne kan lade sig repræsentere af suppleanter, som udnævnes samtidigt.

2.   Medlemmer af det rådgivende forum kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

3.   Det rådgivende forum bistår direktøren med at sikre, at centrets aktiviteter og udtalelser bliver af højeste videnskabelige kvalitet og uafhængige.

4.   Det rådgivende forum formidler udveksling af oplysninger om sundhedsfarer og fungerer som videnpulje. Det sikrer tæt samarbejde mellem centret og de kompetente organer i medlemsstaterne især:

a)	om sammenhæng mellem centrets og medlemsstaternes videnskabelige undersøgelser

b)	i de tilfælde, hvor centret og et nationalt organ samarbejder

c)	om fremme, opstart og overvågning af europæiske net inden for områder, der hører under centrets kommissorium

d)	når centret eller en medlemsstat konstaterer en ny trussel mod folkesundheden

e)	når centret opretter ekspertpaneler

f)	om videnskabelige og folkesundhedsmæssige prioriteter, der skal behandles i arbejdsprogrammet.

5.   Det rådgivende forum har direktøren som formand eller, i dennes fravær, en stedfortræder fra centret. Det mødes regelmæssigt efter indkaldelse fra direktøren eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer, dog mindst fire gange om året. Procedurer for forummets virksomhed fastsættes i centrets interne regler og offentliggøres.

6.   Repræsentanter fra Kommissionens tjenestegrene kan deltage i det rådgivende forums arbejde.

7.   Centret yder det rådgivende forum den nødvendige tekniske og logistiske bistand og varetager sekretariatsfunktionen i forbindelse med møderne.

8.   Direktøren kan indbyde eksperter eller repræsentanter for faglige eller videnskabelige organer eller ikke-statslige organisationer med anerkendt ekspertise af relevans for centrets arbejde til at samarbejde om bestemte opgaver og til at deltage i de relevante aktiviteter i det rådgivende forum.

KAPITEL 4

BENHED OG TAVSHEDSPLIGT

Artikel 19

Interesseerklæring

1.   Medlemmerne af bestyrelsen, medlemmerne af det rådgivende forum, ekspertpaneler og direktøren forpligter sig til at handle i almenhedens interesse.

2.   Medlemmerne af bestyrelsen, direktøren, medlemmerne af det rådgivende forum samt eksterne eksperter, der deltager i ekspertpaneler, udfærdiger i det øjemed en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer, der skal være skriftlige, afgives hvert år.

3.   Direktøren, medlemmerne af det rådgivende forum samt eksterne eksperter, der deltager i ekspertpaneler, gør på hvert møde opmærksom på eventuelle interesser, som kan anses for at ville berøre deres uafhængighed i relation til de punkter, der er på dagsordenen. I sådanne tilfælde skal disse personer erklære sig inhabile i forhold til de relevante drøftelser og afgørelser.

Artikel 20

benhed og beskyttelse af informationer

1.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (7) finder anvendelse på dokumenter, som centret er i besiddelse af.

2.   Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

3.   Beslutninger, som centret træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan påklages til ombudsmanden eller indbringes for De Europæiske Fællesskabers Domstol efter bestemmelserne i traktatens artikel 195 og 230.

4.   Personoplysninger behandles eller videregives ikke med undtagelse af tilfælde, hvor gennemførelsen af centrets kommissorium gør det strengt nødvendigt. I sådanne tilfælde finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) anvendelse.

Artikel 21

Tavshedspligt

1.   Med forbehold af artikel 20 må centret ikke til tredjemand videregive fortrolige oplysninger, som det modtager, og for hvilke der foreligger en begrundet begæring om, at de behandles fortroligt, medmindre omstændighederne gør det påkrævet at offentliggøre oplysningerne af hensyn til beskyttelse af folkesundheden. Uden at det berører beslutning nr. 2119/98/EF, må fortrolige oplysninger, der er blevet forelagt af en medlemsstat, ikke videregives uden den pågældende medlemsstats forudgående samtykke hertil.

2.   Bestyrelsesmedlemmer, direktøren samt eksterne eksperter, som deltager i ekspertpanelerne, medlemmer af det rådgivende forum og centrets ansatte er, selv efter at deres hverv er ophørt, undergivet tavshedspligt som fastsat i traktatens artikel 287.

3.   Konklusionerne af de videnskabelige udtalelser, der afgives af centret vedrørende de påregnede sundhedsmæssige virkninger, må under ingen omstændigheder behandles fortroligt.

4.   Centret fastsætter i sine interne regler bestemmelser om, hvordan de i stk. 1 og 2 omhandlede regler om tavshedspligt gennemføres i praksis.

KAPITEL 5

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 22

Budgettets opstilling

1.   Der udarbejdes overslag over alle centrets indtægter og udgifter for hvert regnskabsår, der svarer til kalenderåret, og disse poster opføres på centrets budget.

2.   Indtægterne og udgifterne på centrets budget skal balancere.

3.   Centrets indtægter omfatter, bortset fra andre indtægtskilder:

a)	et tilskud fra Fællesskabet, som opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektion: Kommissionen)

b)	betaling for tjenesteydelser

c)	eventuelle finansielle bidrag fra de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 5

d)	eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne.

4.   Centrets udgifter omfatter bl.a. vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter, driftsudgifter og udgifter i forbindelse med kontrakter indgået med institutionerne eller tredjemand.

5.   Bestyrelsen udarbejder hvert år på grundlag af et udkast fra direktøren et overslag over centrets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Bestyrelsen sender senest den 31. marts overslaget, som skal omfatte en foreløbig stillingsfortegnelse, til Kommissionen.

6.   Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter benævnt »budgetmyndigheden«) sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions budget.

7.   På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de beløb i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget, som den anser for nødvendige i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der ydes over det almindelige budget, og forelægger det for budgetmyndigheden i overensstemmelse med traktatens artikel 272.

8.   Budgetmyndigheden fastsætter de bevillinger, der er til rådighed i form af tilskud til centret. Budgetmyndigheden vedtager centrets stillingsfortegnelse.

9.   Bestyrelsen vedtager centrets budget. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Det tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

10.   Bestyrelsen underretter snarest muligt budgetmyndigheden om eventuelle projekter, som den har til hensigt at gennemføre, og som kan få væsentlige finansielle følger for finansieringen af centrets budget, navnlig projekter, som vedrører fast ejendom, såsom leje eller køb af lokaler. Den underretter Kommissionen herom.

Hvis en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den har til hensigt at afgive udtalelse, fremsendes udtalelsen til bestyrelsen i løbet af seks uger fra den dag, der gives underretning om projektet.

Artikel 23

Gennemførelse af centrets budget

1.   Direktøren gennemfører centrets budget.

2.   Centrets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige regnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige regnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 128.

3.   Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører centrets foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes også til Europa-Parlamentet og Rådet.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til centrets foreløbige regnskab opstiller direktøren, i henhold til finansforordningens artikel 129, på eget ansvar centrets endelige regnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om centrets endelige regnskab.

6.   Direktøren sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige regnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

7.   Det endelige regnskab offentliggøres.

8.   Direktøren sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

9.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger direktøren det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. finansforordningens artikel 146, stk. 3.

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.

Artikel 24

Finansforordningens anvendelse

Finansforordningens artikel 185 finder anvendelse på decharge for centrets budget, dets revision og regnskabsregler.

Artikel 25

Bekæmpelse af svig

1.   Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for bekæmpelse af Svig (OLAF) (9), finder ubegrænset anvendelse på centret i forbindelse med bekæmpelse af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

2.   Centret tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10), og udsteder straks de tilsvarende bestemmelser, som finder anvendelse på samtlige centrets medarbejdere.

3.   I afgørelser om ydelse af tilskud samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra centret og de organer, som fordeler disse.

KAPITEL 6

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 26

Retlig status og privilegier

1.   Centret har status som juridisk person. Centret har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og kan optræde som part i retssager.

2.   Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for centret.

Artikel 27

Erstatningsansvar

1.   Centrets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende aftale. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af centret indgået aftale.

2.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter centret i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, skader forvoldt af centret eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv. Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i tvister vedrørende sådanne skadeserstatninger.

3.   De ansattes personlige ansvar over for centret fastsættes i de ansættelsesvilkår, der gælder for centrets personale.

Artikel 28

Prøvelse af lovligheden

1.   Enhver udtrykkelig eller stiltiende disposition fra centret kan forelægges Kommissionen af enhver medlemsstat, ethvert medlem af bestyrelsen eller enhver tredjeperson, som umiddelbart og individuelt berøres deraf, med henblik på prøvelse af denne dispositions lovlighed.

2.   Sagen skal forelægges for Kommissionen inden for en frist på 15 dage fra den dag, da vedkommende fik kendskab til den pågældende disposition.

3.   Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Foreligger der ingen afgørelse ved denne frists udløb, anses klagen for forkastet.

4.   Der kan anlægges sag ved Domstolen i henhold til traktatens artikel 230 med påstand om annullation af Kommissionens udtrykkelige eller stiltiende afgørelse som omhandlet i stk. 3 om at forkaste klagen.

Artikel 29

Personale

1.   Centrets personale er underlagt de regler og forskrifter, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.

2.   I forhold til sit eget personale udøver centret de beføjelser, som er tillagt ansættelsesmyndigheden.

3.   Der gøres en indsats for at fremme udstationering af eksperter fra folkesundhedsområdet, herunder epidemiologer, til centret i en bestemt periode til at løse bestemte og specificerede opgaver inden for rammerne af de gældende bestemmelser.

Artikel 30

Tredjelandes deltagelse

1.   Centret skal være åben for deltagelse af lande, der har indgået en aftale med Fællesskabet, hvorved de har vedtaget, at lovgivning svarende til fællesskabslovgivningen skal finde anvendelse på det område, der er omfattet af denne forordning.

2.   I de relevante bestemmelser i sådanne aftaler fastsættes de nærmere bestemmelser om bl.a. karakteren, omfanget og udformningen af disse landes deltagelse i centrets arbejde, herunder bestemmelser om deltagelse i centrets netværk, optagelse i fortegnelsen over kompetente organisationer, der kan tildeles visse opgaver af centret, finansielle bidrag og personale.

KAPITEL 7

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 31

Revisionsklausul

1.   Senest den 20. maj 2007 lader centret foretage en uafhængig ekstern evaluering af sine resultater på grundlag af de rammer, der er fastlagt af bestyrelsen efter aftale med Kommissionen. Evalueringen omfatter:

a)	det eventuelle behov for at udvide centrets kommissorium til andre relevante aktiviteter på fællesskabsplan inden for folkesundhed, især sundhedsovervågning, og

b)	fastlæggelse af tidspunkterne for yderligere revisioner af denne karakter.

Denne evaluering tager hensyn til centrets opgaver, arbejdsgange og centrets indvirkning på forebyggelse af og kontrol med sygdomme hos mennesker og omfatter en analyse af synergivirkningerne og de finansielle følger af en sådan udvidelse. I evalueringen tages der hensyn til de berørte parters synspunkter, både på fællesskabsplan og på nationalt plan.

2.   Bestyrelsen gennemgår evalueringens konklusioner og retter i givet fald henstillinger til Kommissionen om ændringer i centret, dets arbejdsgange og dets kommissorium. Kommissionen sender evalueringsrapporten og henstillingerne til Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggør dem. Efter at have analyseret evalueringsrapporten og henstillingerne kan Kommissionen forelægge de forslag om ændring af denne forordning, som den finder nødvendige.

Artikel 32

Påbegyndelse af centrets virksomhed

Centret skal være operationelt senest den 20. maj 2005.

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C 32 af 5.2.2004, s. 57.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 10.2.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgø-relse af 30.3.2004.

(3)  EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).

(5)  EFT L 21 af 26.1.2000, s. 32.

(6)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(7)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(8)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(9)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(10)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

---

30.4.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/12

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/25/EF

af 21. april 2004

om overtagelsestilbud

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med traktatens artikel 44, stk. 2, litra g), er det nødvendigt at samordne visse garantier, som kræves i medlemsstaterne af selskaber, der henhører under en medlemsstats lovgivning, og hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, med det formål at sikre tilsvarende garantier i hele Fællesskabet til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser.

(2)

Det er nødvendigt at beskytte indehaverne af kapitalandele i selskaber, der henhører under en medlemsstats lovgivning, når disse selskaber er genstand for overtagelsestilbud eller ændring af kontrollen, og når i det mindste en del af deres kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat.

(3)

Det er nødvendigt at skabe klarhed og gennemsigtighed i hele Fællesskabet, når retlige spørgsmål skal afgøres i forbindelse med overtagelsestilbud, og at hindre, at rammerne for selskabsomstrukturering i Fællesskabet fordrejes på grund af tilfældige forskelle i administrations- og ledelseskulturerne.

(4)

Da medlemsstaternes centralbanker tjener offentlige interesser, forekommer det utænkeligt, at de kan gøres til genstand for overtagelsestilbud. Da nogle af disse centralbankers kapitalandele af historiske grunde er noteret på en medlemsstats regulerede marked, er det nødvendigt udtrykkeligt at undtage dem fra dette direktivs anvendelsesområde.

(5)	Hver medlemsstat bør udpege en eller flere myndigheder til at føre tilsyn med de aspekter af tilbud, der er omfattet af dette direktiv, og til at sikre, at tilbudsparterne overholder de regler, der fastsættes i henhold til dette direktiv. Alle disse myndigheder bør samarbejde med hinanden.

(6)

For at bestemmelserne om overtagelsestilbud kan være effektive, bør de være fleksible og også kunne gælde for nye situationer, når de opstår, og bør derfor åbne mulighed for undtagelser og fravigelser. Tilsynsmyndighederne bør dog overholde visse generelle principper ved anvendelsen af fastsatte regler eller undtagelser eller ved indrømmelse af fravigelser.

(7)	Selvregulerende organer bør have mulighed for at udøve tilsyn.

(8)

I overensstemmelse med de generelle principper i fællesskabslovgivningen, navnlig retten til en retfærdig rettergang, bør en tilsynsmyndigheds afgørelser på visse betingelser kunne indbringes for en uafhængig retsinstans. Dette direktiv bør dog overlade det til medlemsstaterne at afgøre, om der skal indføres rettigheder, som skal kunne gøres gældende i administrative sager eller retssager enten mod en tilsynsmyndighed eller mellem tilbudsparterne.

(9)

Medlemsstaterne bør tage de nødvendige skridt for at beskytte indehavere af kapitalandele, og specielt indehavere med minoritetsinteresser, når kontrollen med deres selskab skifter hænder. Medlemsstaterne bør sikre en sådan beskyttelse ved at forpligte en erhverver, der har overtaget kontrollen med et selskab, til at fremsætte et tilbud til samtlige indehavere af selskabets kapitalandele om at erhverve alle deres kapitalandele til en rimelig pris, der fastlægges i overensstemmelse med en fælles definition. Medlemsstaterne bør kunne indføre nye instrumenter til beskyttelse af indehavere af kapitalandele, såsom forpligtelse til at fremsætte et delvist tilbud, såfremt tilbudsgiveren ikke erhverver kontrol med selskabet, eller pligt til at fremsætte et tilbud samtidig med, at der erhverves kontrol med selskabet.

(10)	Pligten til at fremsætte et tilbud til samtlige indehavere af kapitalandele bør ikke gælde for personer, der er indehavere af kontrollerende kapitalandele allerede på det tidspunkt, hvor den nationale lovgivning, som gennemfører dette direktiv, træder i kraft.

(11)

Pligten til at fremsætte et tilbud bør ikke gælde ved erhvervelse af kapitalandele, som ikke giver stemmeret på selskabets ordinære generalforsamlinger. Medlemsstaterne bør dog kunne fastsætte, at pligten til at fremsætte et tilbud til alle indehavere af kapitalandele ikke kun omfatter de kapitalandele, hvortil der er knyttet stemmeret, men også de kapitalandele, som kun giver stemmeret under særlige omstændigheder, eller som ikke giver stemmeret.

(12)	For at mindske risikoen for insiderhandel bør tilbudsgiveren forpligtes til hurtigst muligt at bekendtgøre sin beslutning om at fremsætte et tilbud og til at informere tilsynsmyndigheden om tilbuddet.

(13)	Indehavere af kapitalandele bør ved hjælp af et tilbudsdokument have fornødne oplysninger om de vilkår, der er knyttet til tilbuddet. Der bør også gives passende oplysninger til repræsentanterne for målselskabets ansatte eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, direkte til de ansatte.

(14)	Der bør fastsættes regler om fristen for accept af et overtagelsestilbud.

(15)

For at tilsynsmyndighederne kan løse deres opgaver tilfredsstillende, bør de til enhver tid kunne indhente oplysninger om et tilbud hos tilbudsparterne og bør på effektiv og virkningsfuld vis samarbejde med og straks formidle oplysninger til de andre myndigheder, som fører tilsyn med kapitalmarkederne.

(16)	For at forebygge foranstaltninger, hvorved der lægges hindringer i vejen for et tilbud, bør målselskabets ledelsesbeføjelser til at træffe ekstraordinære dispositioner begrænses, uden dog på urimelig måde at hindre selskabet i at fortsætte sin normale drift.

(17)	Målselskabets ledelse bør være forpligtet til at offentliggøre et dokument, der indeholder dens holdning til tilbuddet og begrundelsen herfor, blandt andet vedrørende konsekvenserne for alle selskabets interesser, især beskæftigelsen.

(18)

For at styrke den nyttige virkning af de bestående bestemmelser vedrørende fri omsætning af kapitalandele i de selskaber, der omfattes af dette direktiv, og fri udøvelse af stemmeretten er det vigtigt, at disse selskabers defensive strukturer og mekanismer er gennemsigtige, og at der jævnligt aflægges beretning herom på selskabets generalforsamling.

(19)

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltningertilat sikreenhver tilbudsgiver mulighed for at erhverve majoritetsinteresser i andre selskaber og udøve kontrol hermed fuldt ud. Med henblik herpå bør begrænsninger i overdragelse af kapitalandele, begrænsninger i stemmeretten, ekstraordinære udnævnelsesrettigheder og multiple stemmerettigheder fjernes eller suspenderes i tilbudsperioden, og når selskabets generalforsamling træffer afgørelse om defensive foranstaltninger, om ændringer af vedtægterne eller om udnævnelse eller udskiftning af medlemmer af selskabets ledelse på den første generalforsamling, som følger efter udløbet af tilbudsperioden. Har fratagelse af rettigheder ført til tab for indehavere af kapitalandele, bør der ydes rimelig kompensation i overensstemmelse med de tekniske bestemmelser, der fastsættes af medlemsstaterne.

(20)

Alle særlige rettigheder, som medlemsstaterne har i selskaber, bør tages op til overvejelse i forhold til den fri bevægelighed for kapital samt de relevante bestemmelser i traktaten. Særlige rettigheder, som medlemsstaterne har i selskaber, der er omfattet af nationale privatretlige eller offentligretlige bestemmelser, bør være undtaget fra gennembrudsreglen, hvis de er forenelige med traktaten.

(21)

Da der findes forskellige mekanismer og strukturer i medlemsstaternes selskabsret, bør medlemsstaterne kunne undlade at kræve, at selskaber etableret på deres områder anvender de bestemmelser i dette direktiv, der begrænser beføjelserne for målselskabets ledelse i tilbudsperioden, samt de bestemmelser, der sætter hindringer ud af kraft, som er fastlagt i vedtægterne eller i særlige aftaler. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne i det mindste give selskaber etableret på deres områder mulighed for at vælge at anvende disse bestemmelser samt mulighed for omvalg. Med forbehold af internationale aftaler indgået af Det Europæiske Fællesskab bør medlemsstaterne kunne undlade at kræve, at selskaber, der anvender disse bestemmelser i henhold til de valgfri ordninger, skal anvende dem, hvis de bliver genstand for tilbud fra selskaber, der ikke anvender de samme bestemmelser som følge af brug af disse valgfri ordninger.

(22)	Medlemsstaterne bør fastsætte regler om bortfald af tilbud, tilbudsgiverens ret til at ændre sit tilbud, muligheden for at fremsætte konkurrerende tilbud vedrørende selskabets kapitalandele, offentliggørelse af tilbudsresultatet samt tilbuddets uigenkaldelige karakter og de tilladte betingelser.

(23)

Information og høring af repræsentanter for arbejdstagerne i det tilbudsgivende selskab og i målselskabet bør reguleres af de relevante nationale bestemmelser, særlig de bestemmelser, der er fastsat i henhold til Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (4), Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (5), Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (6) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab — Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om arbejdstagerrepræsentation (7). Arbejdstagerne i de berørte selskaber eller deres repræsentanter bør dog have mulighed for at udtale sig om tilbuddets forventede virkninger på beskæftigelsen. Med forbehold af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (8) bør medlemsstaterne altid kunne anvende eller indføre nationale bestemmelser om information og høring af repræsentanter for arbejdstagerne i det tilbudsgivende selskab, inden der afgives tilbud.

(24)

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at give mulighed for, at en tilbudsgiver, der som følge af et overtagelsestilbud har erhvervet en bestemt procentdel af et selskabs stemmeberettigede kapital, kan kræve, at indehaverne af de resterende kapitalandele sælger deres kapitalandele til vedkommende. Når en tilbudsgiver som følge af et overtagelsestilbud har erhvervet en bestemt procentdel af et selskabs stemmeberettigede kapital, bør indehaverne af de resterende kapitalandele på samme måde have mulighed for at kræve, at vedkommende køber deres kapitalandele. Disse procedurer vedrørende obligatorisk indløsning bør kun gælde, når særlige betingelser i forbindelse med overtagelsestilbud er opfyldt. Medlemsstaterne kan under andre omstændigheder fortsat anvende nationale regler om obligatorisk indløsningsret.

(25)

Målene for den påtænkte handling, nemlig at fastlægge minimumsregler for gennemførelse af overtagelsestilbud og sikre et tilfredsstillende niveau for beskyttelse af indehavere af kapitalandele i hele Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der er behov for gennemsigtighed og retssikkerhed, når opkøbene eller overtagelserne bliver grænseoverskridende, og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(26)	Et direktiv er et hensigtsmæssigt middel til at fastlægge en ramme, der fastsætter visse fælles principper og et begrænset antal generelle forskrifter, som medlemsstaterne skal gennemføre ved hjælp af mere detaljerede regler i overensstemmelse med deres nationale systemer og kulturelle traditioner.

(27)	Medlemsstaterne bør imidlertid sørge for, at der fastlægges sanktioner i tilfælde af overtrædelser af de nationale gennemførelsesbestemmelser til dette direktiv.

(28)

Der kan fra tid til anden være behov for tekniske retningslinjer og gennemførelsesforanstaltninger til dette direktivs bestemmelser for at tage hensyn til den nye udvikling på finansmarkederne. I forbindelse med visse bestemmelser bør Kommissionen derfor have beføjelse til at træffe gennemførelsesforanstaltninger, forudsat at de ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv, og at Kommissionen handler i overensstemmelse med direktivets principper, efter høring af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (9). De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10), og under behørig hensyntagen til Kommissionens erklæring i Europa-Parlamentet den 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen vedrørende finansielle tjenesteydelser. I forbindelse med de øvrige bestemmelser er det vigtigt, at et kontaktudvalg får til opgave at bistå medlemsstaterne og tilsynsmyndighederne med gennemførelsen af dette direktiv og i givet fald at rådgive Kommissionen vedrørende tilføjelser til eller ændringer af dette direktiv. I den forbindelse kan kontaktudvalget gøre brug af oplysninger, som medlemsstaterne på grundlag af dette direktiv giver om overtagelsestilbud, der er afgivet på deres regulerede markeder.

(29)	Kommissionen bør lette udviklingen hen imod en rimelig og afbalanceret harmonisering af bestemmelserne om overtagelsestilbud i Den Europæiske Union. Kommissionen bør derfor have mulighed for på et passende tidspunkt at fremsætte forslag om revision af dette direktiv —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   I dette direktiv fastlægges foranstaltninger til samordning af medlemsstaternes love, administrative bestemmelser, adfærdskodekser og andre ordninger, herunder ordninger, der er indført af de instanser, som officielt er ansvarlige for reguleringen af markederne (i det følgende benævnt »regler«), vedrørende tilbud om overtagelse af kapitalandele i selskaber, der henhører under en medlemsstats lovgivning, når alle eller nogle af disse kapitalandele i en eller flere medlemsstater er optaget til handel på et reguleret marked som defineret i direktiv 93/22/EØF (11) (i det følgende benævnt »reguleret marked«).

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på tilbud om overtagelse af kapitalandele i selskaber, hvis formål er kollektiv investering af kapital tilvejebragt fra offentligheden, hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på indehaverens begæring tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte over disse selskabers aktiver. Med sådanne tilbagekøb eller indløsninger sidestilles det forhold, at sådanne selskaber handler med henblik på at sikre, at kursværdien af dets andele ikke kommer til at afvige mærkbart fra nettoværdien.

3.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på tilbud om overtagelse af kapitalandele, der er udstedt af medlemsstaternes centralbanker.

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

a)

»overtagelsestilbud« eller »tilbud«: et offentligt tilbud (fra andre end målselskabet selv) til ejere af kapitalandele i et selskab om hel eller delvis erhvervelse af disse kapitalandele, som følger efter erhvervelse af kontrol med målselskabet ifølge national lovgivning, eller har dette som formål, uanset om tilbuddet er obligatorisk eller frivilligt

b)	»målselskab«: det selskab, hvis kapitalandele er genstand for et tilbud

c)	»tilbudsgiver«: enhver fysisk eller offentlig- eller privatretlig juridisk person, som fremsætter et tilbud

d)

»personer, der handler i forståelse med andre«: fysiske eller juridiske personer, som samarbejder med tilbudsgiveren eller målselskabet i henhold til en aftale, der kan være udtrykkelig eller stiltiende, mundtlig eller skriftlig, og som tager sigte på at opnå kontrol med målselskabet eller at lægge hindringer i vejen for tilbuddet

e)	»kapitalandele«: omsættelige værdipapirer, hvortil der er knyttet stemmerettigheder i et selskab

f)	»tilbudsparter«: tilbudsgiveren, medlemmerne af tilbudsgiverens ledelse, hvis tilbudsgiveren er et selskab, målselskabet, indehavere af kapitalandele i målselskabet og medlemmerne af målselskabets ledelse, eller personer, der handler i forståelse med sådanne parter

g)	»kapitalandele med multiple stemmerettigheder«: kapitalandele, der indgår i en særlig separat klasse, og som hver giver ret til mere end én stemme.

2.   Ved anvendelsen af artikel 1, litra d), anses personer, som kontrolleres af en anden person, jf. artikel 87 i direktiv 2001/34/EF (12), for personer, der handler i forståelse med denne person og med hinanden.

Artikel 3

Generelle principper

1.   Ved gennemførelsen af dette direktiv sikrer medlemsstaterne, at følgende principper overholdes:

a)	Alle indehavere af kapitalandele i målselskabet af samme kategori skal behandles ens. Navnlig skal de øvrige indehavere af kapitalandele beskyttes, hvis en person opnår kontrol med selskabet.

b)

Indehavere af kapitalandele i målselskabet skal have tilstrækkelig tid og tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage stilling til tilbuddet på et velinformeret grundlag. Når målselskabets ledelse rådgiver indehaverne af kapitalandele, skal det afgive udtalelse om de virkninger, som en realisering af tilbuddet forventes at have på beskæftigelsen, beskæftigelsesvilkårene og driftsstedernes placering.

c)	Målselskabets ledelse skal varetage selskabets interesser som helhed og må ikke fratage indehavere af kapitalandele mulighed for at tage stilling til fordelene ved tilbuddet.

d)	Der må ikke skabes kunstige markeder for kapitalandelene i målselskabet, i det tilbudsgivende selskab eller i noget andet selskab, der berøres af tilbuddet, således at kursen på kapitalandelene bringes til at stige eller falde kunstigt, og således at markedernes normale funktionsmåde forstyrres.

e)	Tilbudsgiveren må først give meddelelse om et tilbud efter at have sikret sig, at vedkommende fuldt ud kan opfylde ethvert krav med hensyn til modydelse i form af kontanter, og efter at have truffet alle rimelige foranstaltninger til sikring af, at enhver anden form for modydelse kan erlægges.

f)	Målselskabets normale drift må ikke forstyrres længere end rimeligt som følge af et tilbud om overtagelse af dets kapitalandele.

2.   Med henblik på at overholde principperne i stk. l:

a)	sikrer medlemsstaterne, at minimumskravene i dette direktiv overholdes

b)	kan medlemsstaterne fastsætte yderligere betingelser og strengere bestemmelser end dem, der kræves i dette direktiv, med henblik på at regulere tilbud.

Artikel 4

Tilsynsmyndighed og den lovgivning, der finder anvendelse

1.   Medlemsstaterne udpeger den eller de myndigheder, der skal føre tilsyn med tilbud, for så vidt angår de regler, der fastsættes i henhold til dette direktiv. Disse myndigheder skal være enten offentlige myndigheder eller sammenslutninger eller private organer, som er anerkendt ifølge national lovgivning eller anerkendt af offentlige myndigheder, der udtrykkeligt er beføjet hertil i national lovgivning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke myndigheder der er udpeget, og om eventuelle opgavefordelinger. Medlemsstaterne sikrer, at disse myndigheder udøver deres hverv upartisk og uafhængigt af alle tilbudsparter.

2.

a) Den myndighed, der har kompetence til at føre tilsyn med tilbuddet, er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor målselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvis kapitalandelene i dette selskab er optaget til handel på et reguleret marked i den pågældende medlemsstat. b) Hvis kapitalandelene i målselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked i den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, er den myndighed, der har kompetence til at føre tilsyn med tilbuddet, tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, på hvis regulerede marked selskabets kapitalandele er optaget til handel. Hvis kapitalandelene i målselskabet er optaget til handel på regulerede markeder i mere end én medlemsstat, har tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, på hvis regulerede marked kapitalandelene først blev optaget til handel, kompetence til at føre tilsyn med tilbuddet. c) Hvis målselskabets kapitalandele samtidig optages til handel første gang på regulerede markeder i mere end én medlemsstat, skal målselskabet bestemme, hvilken af disse medlemsstaters myndigheder der har kompetence til at føre tilsyn med tilbuddet, og underrette disse regulerede markeder og deres tilsynsmyndigheder herom på den første handelsdag. Hvis målselskabets kapitalandele allerede er optaget til handel på regulerede markeder i mere end én medlemsstat på den dato, der er nævnt i artikel 21, stk. 1, og blev optaget samtidig, skal tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater senest fire uger efter den dato, der er nævnt i artikel 21, stk. 1, blive enige om, hvem af dem der skal have kompetence til at føre tilsyn med tilbuddet. Hvis dette ikke sker, fastlægger målselskabet den kompetente myndighed på den første handelsdag efter udløbet af fireugersfristen. d) Medlemstaterne sikrer, at de i litra c) omhandlede beslutninger offentliggøres. e) I de tilfælde, der er nævnt i litra b) og c), behandles spørgsmål vedrørende den modydelse, som tilbydes i forbindelse med et tilbud, herunder navnlig prisen, og spørgsmål i tilknytning til proceduren for tilbuddet, navnlig oplysningen om tilbudsgiverens beslutning om at give et tilbud, indholdet af tilbudsdokumentet og offentliggørelsen af tilbuddet, i henhold til reglerne i den kompetente myndigheds medlemsstat. I spørgsmål vedrørende underretning af målselskabets ansatte og i spørgsmål vedrørende selskabsret, navnlig hvilken procentdel af stemmerettighederne der giver kontrol, eventuelle undtagelser fra pligten til at fremsætte et tilbud, samt vilkårene for, at målselskabets ledelse kan træffe foranstaltninger, hvorved der lægges hindringer i vejen for overtagelsestilbuddet, anvendes de gældende regler i den medlemsstat, hvor målselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og den kompetente myndighed er myndigheden i denne medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle personer, der er eller har være ansat hos tilsynsmyndighederne, er underkastet tavshedspligt. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen person eller myndighed, medmindre der er lovhjemmel herfor.

4.   Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder i henhold til dette direktiv og andre myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne, navnlig i henhold til direktiv 93/22/EØF, direktiv 2001/34/EF, direktiv 2003/6/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, samarbejder og meddeler hinanden oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af de regler, der er udarbejdet i medfør af dette direktiv, og især i de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, litra b), c), og e). De således udvekslede oplysninger er omfattet af den tavshedspligt, der påhviler personer, som er eller har været ansat hos de tilsynsmyndigheder, der modtager oplysningerne. Samarbejdet skal omfatte muligheden for at forkynde de retlige dokumenter, der er nødvendige for at håndhæve de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har truffet i forbindelse med tilbud, samt enhver anden bistand, som tilsynsmyndighederne med rimelighed kan begære med henblik på at efterforske faktiske eller påståede overtrædelser af de regler, der fastsættes i henhold til dette direktiv.

5.   Tilsynsmyndighederne tildeles de beføjelser, der er nødvendige for at udføre deres hverv, herunder at tilsikre, at parterne i tilbuddet overholder de regler, der fastsættes i henhold til dette direktiv.

Hvis de generelle principper, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, er overholdt, kan medlemsstaterne i de regler, der fastsættes i henhold til dette direktiv, give mulighed for undtagelser fra disse regler:

i)	ved i deres nationale regler at fastsætte sådanne undtagelser for at tage hensyn til omstændigheder, der fastlægges på nationalt plan, og/eller

ii)	ved at give deres tilsynsmyndigheder, når disse har kompetence, beføjelse til at fravige sådanne nationale regler for at tage hensyn til de omstændigheder, der er omhandlet i nr. i), eller andre specifikke omstændigheder, idet der i sidstnævnte tilfælde træffes en begrundet afgørelse.

6.   Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at udpege de retslige eller andre myndigheder, der skal have til opgave dels at behandle tvister, dels at tage stilling til eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med tilbuddene, ligesom det heller ikke berører medlemsstaternes beføjelser til at fastsætte regler om, hvorvidt og under hvilke omstændigheder tilbudsparter har ret til at iværksætte en administrativ eller retslig procedure. Især berører dette direktiv ikke de beføjelser, retsinstanserne i en medlemsstat måtte have til at afvise en sag og til at tage stilling til, om en sådan sag kan påvirke udfaldet af tilbuddet. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes beføjelse til at afgøre retsstillingen i forbindelse med tilsynsmyndighedernes ansvar eller retstvister mellem tilbudsparterne.

Artikel 5

Beskyttelse af minoritetsinteresser, obligatorisk tilbud, rimelig pris

1.   Såfremt en fysisk eller juridisk person ved egen overtagelse eller ved overtagelse gennem personer, der handler i forståelse med den pågældende person, kommer i besiddelse af kapitalandele i et selskab som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der sammenlagt med pågældendes eksisterende kapitalandele i selskabet og kapitalandele, som besiddes af personer, der handler i forståelse med vedkommende, direkte eller indirekte giver personen en bestemt procentdel af stemmerettighederne i dette selskab, hvorved den pågældende opnår kontrol med selskabet, sikrer medlemsstaterne, at der findes regler, som forpligter den pågældende til at fremsætte et tilbud som et middel til at beskytte minoritetsinteresserne i selskabet. Et sådant tilbud skal hurtigst muligt fremsættes til samtlige indehavere af kapitalandele og vedrøre alle deres andele, og der skal tilbydes en rimelig pris, jf. stk. 4.

2.   Det obligatoriske tilbud, der er omhandlet i stk. 1, bortfalder, når der er opnået kontrol som følge af et frivilligt tilbud, der er fremsat i overensstemmelse med dette direktiv til samtlige indehavere af kapitalandele for deres samlede andele.

3.   Den procentdel af stemmerettighederne, der giver kontrol, jf. stk. 1, samt beregningsmåden herfor bestemmes efter reglerne i den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

4.   Ved en rimelig pris forstås den højeste pris, der betales for de samme kapitalandele af tilbudsgiveren eller af personer, som handler i forståelse med denne, i en periode, der fastsættes af medlemsstaterne, på mindst seks og højst tolv måneder før det i stk. 1 nævnte tilbud. Hvis tilbudsgiveren eller en person, som handler i forståelse med denne, efter at tilbuddet er offentliggjort, og inden det lukkes for accept, køber kapitalandele over tilbudsprisen, skal tilbudsgiveren forhøje sit tilbud til mindst den højeste pris, der er betalt for de således erhvervede kapitalandele.

Under forudsætning af, at de generelle principper i artikel 3, stk. 1, overholdes, kan medlemsstaterne tillade, at tilsynsmyndighederne ændrer denne pris under klart definerede omstændigheder og kriterier. Medlemsstaterne kan med henblik herpå udarbejde en liste over de omstændigheder, som kan give anledning til, at den højeste pris ændres, opad eller nedad, som for eksempel hvis den højeste pris er aftalt mellem køber og sælger, hvis kursen på de pågældende kapitalandele er blevet manipuleret, hvis kurserne generelt eller i det foreliggende tilfælde er blevet påvirket af ekstraordinære begivenheder, eller med henblik på at redde et nødlidende selskab. Medlemsstaterne kan ligeledes definere de kriterier, der skal anvendes i disse tilfælde, for eksempel gennemsnitskursen over en bestemt periode, selskabets likvidationsværdi eller andre objektive kriterier, som er almindelig anvendt i finansanalyser.

Hvis tilsynsmyndighederne beslutter at ændre en rimelig pris, begrundes og offentliggøres denne beslutning.

5.   Tilbudsgiveren kan som modydelse tilbyde kapitalandele, kontanter eller en kombination heraf.

Består den modydelse, tilbudsgiveren tilbyder, ikke af likvide kapitalandele, som er optaget til handel på et reguleret marked, skal denne modydelse dog omfatte kontanter som valgmulighed.

Tilbudsgiveren skal under alle omstændigheder tilbyde en modydelse i kontanter, i det mindste som alternativ, hvis vedkommende selv eller personer, der handler i forståelse med den pågældende, i en periode, der begynder samtidig med den periode, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til stk. 4, og slutter, når tilbuddet lukkes for accept, mod kontanter har erhvervet kapitalandele, der repræsenterer mindst 5 % af stemmerettighederne i målselskabet.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at der i alle tilfælde skal tilbydes en modydelse i kontanter, i det mindste som alternativ.

6.   Ud over den beskyttelse, der er omhandlet i stk. 1, kan medlemsstaterne indføre yderligere instrumenter til beskyttelse af de interesser, som indehaverne af kapitalandele har, hvis disse instrumenter ikke forhindrer et normalt forløb af et tilbud.

Artikel 6

Oplysning om tilbuddet

1.   Medlemsstaterne sikrer, at beslutningen om at fremsætte et tilbud offentliggøres straks, og at tilsynsmyndigheden orienteres om tilbuddet. Medlemsstaterne kan kræve, at tilsynsmyndigheden underrettes, inden beslutningen offentliggøres. Straks efter offentliggørelsen af tilbuddet orienterer målselskabets og tilbudsgiverens ledelser de ansattes repræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, de ansatte direkte.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at tilbudsgiveren udarbejder og i god tid offentliggør et tilbudsdokument, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for, at indehaverne af kapitalandele i målselskabet kan tage stilling til tilbuddet på et velinformeret grundlag. Inden tilbudsdokumentet offentliggøres, forelægger tilbudsgiveren det for tilsynsmyndigheden. Når det offentliggøres, forelægger målselskabets og tilbudsgivers ledelser det for deres ansattes repræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, direkte for de ansatte.

I tilfælde, hvor det i første afsnit omhandlede tilbudsdokument skal forhåndsgodkendes af tilsynsmyndigheden, skal det, når det er godkendt, med forbehold af et eventuelt krav om oversættelse, anerkendes af den eller de andre medlemsstater, på hvis markeder målselskabets kapitalandele er optaget til handel, uden at dette kræver godkendelse fra tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater. Disse tilsynsmyndigheder kan kun kræve, at der i tilbudsdokumentet indsættes yderligere oplysninger, som er specifikke for markedet i den eller de medlemsstater, på hvis markeder målselskabets kapitalandele er optaget til handel, og som vedrører såvel de formaliteter, der skal overholdes ved accept af tilbuddet og ved modtagelse af den modydelse, der forfalder, når tilbuddet lukkes, som de skatteordninger, der gælder for den modydelse, som tilbydes indehaverne af kapitalandelene.

3.   Det i stk. 2 omhandlede tilbudsdokument skal mindst indeholde oplysninger om:

a)	tilbudsvilkårene

b)	tilbudsgiverens identitet og, dersom tilbudsgiveren er et selskab, dette selskabs type, navn og vedtægtsmæssige hjemsted

c)	de kapitalandele eller i givet fald den eller de kategorier af kapitalandele, tilbuddet vedrører

d)	den modydelse, der tilbydes for hver kapitalandel eller kategori af kapitalandele, og i forbindelse med obligatoriske tilbud vurderingsgrundlaget for fastsættelsen heraf med nærmere oplysninger om, hvordan denne modydelse vil blive ydet

e)	den kompensation, der tilbydes for de rettigheder, der måtte blive frataget som følge af gennembrudsreglen i artikel 11, stk. 4, med nærmere oplysninger om, hvordan kompensationen udbetales, og hvordan den beregnes

f)	den maksimale og minimale mængde kapitalandele, udtrykt i procent eller antal, som tilbudsgiveren forpligter sig til at erhverve

g)	de kapitalandele, som tilbudsgiveren og personer, der handler i forståelse med denne, allerede måtte have i målselskabet

h)	alle de betingelser, der er knyttet til tilbuddet

i)

tilbudsgiverens intentioner med hensyn til målselskabets og i givet fald det tilbudsgivende selskabs fremtidige virksomhed, bibeholdelsen af arbejdspladser for personalet og ledelsen, herunder enhver væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene. Dette gælder især tilbudsgiverens strategiske planer for disse selskaber og de sandsynlige konsekvenser for beskæftigelsen og driftsstederne

j)	fristen for accept af tilbuddet

k)	eventuelle værdipapirer, som indgår i tilbudsgiverens modydelse

l)	finansieringen af tilbuddet

m)	identiteten af personer, der handler i forståelse med tilbudsgiveren eller målselskabet, og, dersom der er tale om selskaber, deres type, navn og vedtægtsmæssige hjemsted samt deres forhold til tilbudsgiveren og om muligt til målselskabet

n)	angivelse af den nationale lovgivning, der regulerer de aftaler, som indgås mellem tilbudsgiveren og indehaverne af kapitalandelene som følge af tilbuddet, og af de kompetente retsinstanser.

4.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 18, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser til denne artikels stk. 3.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at tilbudsparterne til enhver tid efter begæring skal forsyne tilsynsmyndighederne i deres medlemsstat med alle de oplysninger, som de er i besiddelse af vedrørende tilbuddet, og som tilsynsmyndighederne finder nødvendige for udførelsen af deres hverv.

Artikel 7

Frist for accept af tilbuddet

1.   Medlemsstaterne fastsætter, at fristen for accept af tilbuddet ikke må være kortere end to uger eller længere end ti uger regnet fra datoen for tilbudsdokumentets offentliggørelse. Med forbehold af det generelle princip i artikel 3, stk. 1, litra f), kan medlemsstaterne bestemme, at tiugersfristen kan forlænges på betingelse af, at tilbudsgiveren giver mindst to ugers varsel om, at vedkommende agter at lukke tilbuddet.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte regler om ændring af den i stk. 1 omhandlede frist i særlige tilfælde. Medlemsstaterne kan give tilsynsmyndigheden bemyndigelse til at indrømme undtagelser fra den i stk. 1 omhandlede frist for at give målselskabet mulighed for at indkalde til en generalforsamling, som kan tage stilling til tilbuddet.

Artikel 8

Offentliggørelse af tilbuddet

1.   Medlemsstaterne sikrer, at et tilbud offentliggøres på en sådan måde, at der sikres åbenhed på markedet og integritet med hensyn til kapitalandelene i målselskabet, i det tilbudsgivende selskab eller i ethvert andet selskab, som er berørt af tilbuddet, og navnlig at der undgås offentliggørelse eller udbredelse af urigtige eller vildledende oplysninger.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at alle fornødne oplysninger og dokumenter, der kræves ifølge artikel 6, offentliggøres på en sådan måde, at der er både nem og hurtig adgang hertil for indehaverne af kapitalandele, i det mindste i de medlemsstater, hvor målselskabets kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, og for repræsentanterne for målselskabets og tilbudsgivers ansatte eller, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, direkte for de ansatte.

Artikel 9

Forpligtelser for målselskabets ledelse

1.   Medlemsstaterne sikrer, at reglerne i stk. 2-5 overholdes.

2.   I den i andet afsnit omhandlede periode indhenter målselskabets ledelse forhåndsgodkendelse fra generalforsamlingen, før der tages initiativer, der kan medføre, at der lægges hindringer i vejen for tilbuddet, bortset fra at undersøge andre tilbud, og navnlig før der udstedes kapitalandele for at forhindre tilbudsgiveren i at overtage kontrollen med målselskabet.

En sådan godkendelse er obligatorisk senest fra det øjeblik, hvor målselskabets ledelse har modtaget de oplysninger om tilbuddet, som er nævnt i artikel 6, stk. 1, første punktum, og så længe resultatet heraf ikke er offentliggjort, eller tilbuddet ikke er bortfaldet. Medlemsstaterne kan beslutte at fremskynde det tidspunkt, hvor godkendelsen skal indhentes, for eksempel fra det øjeblik hvor målselskabets ledelse får kendskab til, at tilbuddet vil blive fremsat.

3.   Hvad angår beslutninger, som er truffet før den periode, der er fastsat i stk. 2, andet afsnit, og som endnu ikke er gennemført, skal generalforsamlingen godkende eller bekræfte enhver beslutning, som ikke indgår i selskabets almindelige virksomhed, hvis dens gennemførelse kan medføre, at der lægges hindringer i vejen for tilbuddet.

4.   For at forhåndsgodkendelsen, godkendelsen eller bekræftelsen fra indehaverne af kapitalandele i overensstemmelse med stk. 2 og 3 kan indhentes, kan medlemsstaterne fastsætte regler, der giver mulighed for at indkalde til generalforsamling med kort varsel, såfremt generalforsamlingen afholdes tidligst to uger efter indkaldelsen.

5.   Målselskabets ledelse udarbejder og offentliggør et dokument, som indeholder dens holdning til tilbuddet og begrundelsen herfor, navnlig dens holdning til konsekvenserne af gennemførelsen af tilbuddet for alle selskabets interesser, særligt beskæftigelsen, og til tilbudsgiverens strategiske planer for målselskabet og disses sandsynlige konsekvenser for beskæftigelsen og driftsstederne som omhandlet i tilbudsdokumentet, jf. artikel 6, stk. 3, litra i). Samtidig meddeler målselskabets ledelse sin holdning til repræsentanterne for målselskabets ansatte eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, direkte til de ansatte. Hvis målselskabets ledelse i rette tid modtager en særskilt udtalelse fra personalerepræsentanterne om konsekvenserne for beskæftigelsen, skal denne vedlægges dokumentet.

6.   I stk. 2 forstås der ved »ledelse« både selskabets administrative ledelsesorgan og dets tilsynsorgan, såfremt selskabet er organiseret således, at ledelsen er tostrenget.

Artikel 10

Oplysning om selskaber som omhandlet i artikel 1, stk. 1

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de selskaber, som omhandles i artikel 1, stk. 1, offentliggør detaljerede oplysninger om følgende emner:

a)

kapitalstrukturen, herunder kapitalandele, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, i givet fald med angivelse af de forskellige aktieklasser med oplysninger om de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse, og den procentdel af aktiekapitalen, som den udgør

b)	samtlige begrænsninger ved overdragelse af kapitalandele, for eksempel begrænsning af det antal kapitalandele, der må ejes, eller krav om tilladelse fra selskabet eller de øvrige indehavere af kapitalandele, jf. dog artikel 46 i direktiv 2001/34/EF

c)	væsentlige direkte eller indirekte kapitalbesiddelser (for eksempel på tværs af vertikale strukturer eller krydsejerskab af aktier) som omhandlet i artikel 85 i direktiv 2001/34/EF

d)	indehaverne af kapitalandele med særlige kontrolrettigheder og en beskrivelse af disse rettigheder

e)	kontrolsystem i forbindelse med eventuelle medarbejderaktieordninger, når stemmeretten ikke udøves direkte af medarbejderaktionærerne

f)	stemmeretsbegrænsninger, for eksempel i form af procentdele eller et begrænset antal stemmer, frister for udøvelse af stemmeret eller ordninger, hvorved de finansielle rettigheder, der knytter sig til kapitalandelene, i samarbejde med selskabet adskilles fra ejerskabet af kapitalandelene

g)	aktionæraftaler, som er kendt af selskabet og kan medføre begrænsninger i mulighederne for at overdrage kapitalandele og/eller stemmerettigheder som omhandlet i direktiv 2001/34/EF

h)	gældende regler for udpegelse og udskiftning af medlemmer af selskabets ledelse samt ændring af dets vedtægter

i)	ledelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede eller tilbagekøbe kapitalandele

j)

væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et overtagelsestilbud, og virkningerne heraf, medmindre de er af en sådan art, at offentliggørelse heraf ville være til alvorlig skade for selskabet; denne undtagelse finder ikke anvendelse, når selskabet udtrykkelig er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til andre krav i lovgivningen

k)	aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, som medfører, at disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden grund, eller hvis deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.

2.   De i stk. 1, nævnte oplysninger offentliggøres i selskabets årsberetning som omhandlet i artikel 46 i direktiv 78/660/EØF (13) og artikel 36 i direktiv 83/349/EØF (14).

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der findes regler, der garanterer, at ledelsen i selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, forelægger aktionærerne beretning på den ordinære generalforsamling om de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 11

Gennembrud

1.   Med forbehold af de øvrige rettigheder og forpligtelser, som fastlægges i fællesskabsretten for de selskaber, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at de bestemmelser, der er nævnt i stk. 2-7, finder anvendelse, når et tilbud er blevet offentliggjort.

2.   Ingen indskrænkninger i retten til overdragelse af kapitalandelene ifølge målselskabets vedtægter kan gøres gældende over for tilbudsgiveren før udløbet af den tilbudsperiode, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

Ingen indskrænkninger i retten til overdragelse af kapitalandelene, som er kontraktligt aftalt mellem målselskabet og indehaverne af kapitalandele i dette selskab eller mellem indehaverne af kapitalandele i målselskabet efter vedtagelsen af dette direktiv, kan gøres gældende over for tilbudsgiveren i den tilbudsperiode, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

3.   Stemmeretsbegrænsninger ifølge målselskabets vedtægter har ikke virkning på en generalforsamling, hvor der træffes afgørelse om forsvarsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 9.

Stemmeretsbegrænsninger ifølge kontraktlige aftaler mellem målselskabet og indehaverne af kapitalandele i dette selskab eller mellem indehaverne af kapitalandele i målselskabet indgået efter vedtagelsen af dette direktiv har ikke virkning på en generalforsamling, hvor der træffes afgørelse om forsvarsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 9.

Kapitalandele med multiple stemmerettigheder giver kun ret til én stemme på en generalforsamling, hvor der træffes afgørelse om forsvarsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 9.

4.   Hvis tilbudsgiveren i forbindelse med et tilbud har erhvervet mindst 75 % af den stemmeberettigede kapital, finder indskrænkninger i retten til overdragelse af kapitalandele, stemmeretsbegrænsninger som omhandlet i stk. 2 og 3 og begrænsninger i aktionærernes ekstraordinære rettigheder vedrørende udnævnelse eller udskiftning af medlemmer af ledelsen i henhold til målselskabets vedtægter ikke anvendelse. Kapitalandele med multiple stemmerettigheder giver kun ret til én stemme på den første generalforsamling, som følger efter udløbet af tilbudsperioden, og hvortil tilbudsgiveren indkalder for at ændre vedtægterne eller udnævne eller udskifte medlemmer af ledelsen.

Med dette formål for øje har tilbudsgiveren ret til at indkalde til generalforsamling med kort varsel, såfremt generalforsamlingen afholdes tidligst to uger efter indkaldelsen.

5.   Når rettigheder bortfalder på grundlag af stk. 2, 3 eller 4 og/eller artikel 12, skal der ydes en rimelig kompensation for ethvert tab, som indehaverne af rettighederne lider. Betingelserne for fastsættelse af kompensationen og de nærmere bestemmelser for udbetalingen heraf fastsættes af medlemsstaterne.

6.   Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på kapitalandele, hvis der i stedet for den manglende stemmeret indrømmes en anden specifik finansiel kompensation.

7.   Denne artikel finder ikke anvendelse, når enten medlemsstater er indehavere af kapitalandele i målselskabet, der giver medlemsstaterne særlige rettigheder, som er forenelige med traktaten, på særlige rettigheder fastsat i national ret, der er forenelige med traktaten, eller på andelsselskaber.

Artikel 12

Valgfri ordninger

1.   Medlemsstaterne kan forbeholde sig ret til at undlade at kræve, at de i artikel 1, stk. 1, omhandlede selskaber, der har vedtægtsmæssigt hjemsted på deres område, skal anvende artikel 9, stk. 2 og 3, og/eller artikel 11.

2.   Når medlemsstaterne gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, skal de dog give selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på deres område mulighed for at vælge at anvende artikel 9, stk. 2 og 3, og/eller artikel 11, jf. dog artikel 11, stk. 7, samt mulighed for omvalg.

Selskabets afgørelse træffes af generalforsamlingen på grundlag af den lovgivning, der finder anvendelse på det sted, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, i overensstemmelse med de regler, der gælder for ændringer af vedtægterne. Afgørelsen meddeles tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og alle tilsynsmyndigheder i de medlemsstater, på hvis regulerede markeder dets kapitalandele er optaget til handel, eller hvor der er indgivet anmodning herom.

3.   Medlemsstaterne kan på de i national ret fastsatte vilkår fritage selskaber, der anvender artikel 9, stk. 2 og 3, og/eller artikel 11, fra anvendelsen heraf, hvis de bliver omfattet af et tilbud fra et selskab, der ikke anvender de samme artikler, som gælder for dem, eller fra et selskab, der direkte eller indirekte er kontrolleret af et sådant selskab som omhandlet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF.

4.   Medlemsstaterne sørger for, at de bestemmelser, der gælder for de forskellige selskaber, offentliggøres straks.

5.   Anvendelse af en foranstaltning i henhold til stk. 3 kan kun ske efter godkendelse af målselskabets generalforsamling, som skal være indhentet højst 18 måneder før offentliggørelsen af tilbuddet, jf. artikel 6, stk. 1.

Artikel 13

Øvrige regler for tilbud

Medlemsstaterne sikrer desuden, at der findes regler for tilbudsproceduren på mindst følgende punkter:

a)	tilbuddets udløb

b)	ændring af tilbuddet

c)	konkurrerende tilbud

d)	offentliggørelse af tilbudsresultatet

e)	tilbuddets uigenkaldelige karakter og tilladte betingelser.

Artikel 14

Information og høring af arbejdstagernes repræsentanter

Dette direktiv berører ikke reglerne om information og høring af samt, hvis medlemsstaterne bestemmer det, medbestemmelse for arbejdstagernes repræsentanter i det tilbudsgivende selskab og målselskabet i henhold til relevante nationale bestemmelser, særlig bestemmelser, som er fastsat i henhold til direktiv 94/45/EF, 98/59/EF, 2001/86/EF og 2002/14/EF.

Artikel 15

Indløsningsret for tilbudsgiver

1.   Medlemsstaterne sikrer, at bestemmelserne i stk. 2-5 finder anvendelse efter fremsættelse af et tilbud til samtlige indehavere af kapitalandele i målselskabet vedrørende samtlige deres kapitalandele.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at tilbudsgiveren kan forlange, at alle indehaverne af de resterende kapitalandele skal sælge vedkommende disse kapitalandele til en rimelig pris. Medlemsstaterne sikrer, at denne rettighed finder anvendelse i følgende situationer:

a)	hvis tilbudsgiveren har erhvervet kapitalandele, der udgør mindst 90 % af målselskabets stemmeberettigede kapital og 90 % af målselskabets stemmerettigheder, eller

b)	hvis tilbudsgiveren efter accept af tilbuddet har erhvervet eller har indgået fast aftale om at erhverve kapitalandele, der udgør mindst 90 % af målselskabets stemmeberettigede kapital og 90 % af de stemmerettigheder, som var omfattet af tilbuddet.

I de tilfælde, der er nævnt i litra a), kan medlemsstaterne fastsætte et højere minimum, som dog ikke må overstige 95 % af den stemmeberettigede kapital og 95 % af stemmerettighederne.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der findes regler, som gør det muligt at beregne, hvornår tærsklen er nået.

Hvis målselskabet har udstedt flere klasser af kapitalandele, kan medlemsstaterne fastsætte, at retten til indløsning for tilbudsgiver kun kan udøves i den klasse, i hvilken tærsklen i stk. 2 er nået.

4.   Hvis tilbudsgiveren ønsker at udøve sin ret til indløsning, skal den pågældende gøre dette inden for tre måneder, efter at den i artikel 7 omhandlede tilbudsperiode er udløbet.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at der garanteres en rimelig pris. Denne pris skal antage samme form som modydelsen i tilbuddet eller bestå af kontanter. Medlemsstaterne kan bestemme, at der i det mindste som alternativ skal tilbydes kontanter.

Efter et frivilligt tilbud i de under stk. 2, litra a) og b), nævnte tilfælde betragtes modydelsen i tilbuddet som rimelig, når tilbudsgiveren ved accept af tilbuddet har erhvervet mindst 90 % af den stemmeberettigede kapital, som var omfattet af tilbuddet.

Efter et obligatorisk tilbud betragtes modydelsen i tilbuddet som rimelig.

Artikel 16

Indløsningsret for minoritetsaktionærer

1.   Medlemsstaterne sikrer, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse efter fremsættelse af et tilbud til samtlige indehavere af kapitalandele i målselskabet vedrørende samtlige deres kapitalandele.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at indehavere af de resterende kapitalandele kan kræve, at tilbudsgiveren køber disse kapitalandele til en rimelig pris på de samme vilkår som omhandlet i artikel 15, stk. 2.

3.   Bestemmelserne i artikel 15, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 17

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal pålægges ved overtrædelse af de nationale foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige forholdsregler for at gennemføre disse. Sådanne sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have præventiv virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse foranstaltninger senest på den dato, der er fastsat i artikel 21, stk. 1, og om enhver senere ændring heraf hurtigst muligt.

Artikel 18

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er oprettet ved afgørelse 2001/528/EF (i det følgende benævnt »udvalget«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, for så vidt de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes efter denne procedure, ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3.   Medmindre andet er fastsat i de gennemførelsesbestemmelser, der allerede er vedtaget, ophører anvendelsen af dette direktivs bestemmelser om vedtagelse af tekniske bestemmelser og afgørelser efter proceduren i stk. 2 fire år efter direktivets ikrafttræden. Europa-Parlamentet og Rådet kan på forslag af Kommissionen forny disse bestemmelser efter proceduren i traktatens artikel 251 og tager dem med henblik herpå op til revision inden udløbet af ovennævnte tidsrum.

Artikel 19

Kontaktudvalg

1.   Der nedsættes et kontaktudvalg, der har til opgave:

a)	uden at det berører traktatens artikel 226 og 227, at lette en harmoniseret anvendelse af dette direktiv ved regelmæssige møder navnlig om de konkrete problemer, som måtte opstå i forbindelse med dets anvendelse

b)	om nødvendigt at rådgive Kommissionen vedrørende tilføjelser til eller ændringer af dette direktiv.

2.   Det er ikke kontaktudvalgets opgave at vurdere de afgørelser, som tilsynsmyndighederne har truffet i konkrete sager.

Artikel 20

Revision

Fem år efter den dato, der er fastsat i artikel 21, stk. 1, gennemgår Kommissionen dette direktiv på baggrund af de erfaringer, der er opnået i forbindelse med anvendelsen heraf og foreslår om nødvendigt en revision. Gennemgangen omfatter en undersøgelse af de kontrolstrukturer og hindringer for overtagelsestilbud, som ikke er omfattet af dette direktiv.

Med henblik herpå meddeler medlemsstaterne årligt Kommissionen oplysninger om de overtagelsestilbud, der er blevet fremsat vedrørende selskaber, hvis kapitalandele er optaget til handel på deres regulerede markeder. Disse oplysninger skal omfatte oplysning om det sted, hvor selskaberne har deres vedtægtsmæssige hjemsted, resultatet af tilbuddet og andre oplysninger, der er relevante for at forstå, hvordan overtagelsestilbud fungerer i praksis.

Artikel 21

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den. 20 maj 2006. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 22

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 23

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 45 E af 25.2.2003, s. 1.

(2)  EUT C 208 af 3.9.2003, s. 55.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 16.12.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 30.3.2004.

(4)  EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. Ændret ved direktiv 97/74/EF (EFT L 10 af 16.1.1998, s. 22).

(5)  EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.

(6)  EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.

(7)  EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29.

(8)  EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.

(9)  EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45. Ændret ved afgørelse 2004/8/EF (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 33).

(10)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(11)  Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdi-papirer (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om visse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1). Senest ændret ved direk-tiv 2003/71/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).

(13)  Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabs-former (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16).

(14)  Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2003/51/EF.

---